Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Königsmark, von, Hans Kristoffer m.fl. - Königsmark, Maria Aurora von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1655 Feltmarskal. Han var endvidere
Generalguvernør over Bremen-Verden og forestod
sammen med Rosenhane Organisationen af dette
Land, da det skulde være sv. Da det 1654 kom
til Fjendtligheder mellem Sverige og
Rigsstaden Bremen, førte K. den sv. Styrke. Da K.
skulde med Tropper begive sig til den polske
Krigsskueplads, blev han 1656 af Storm
forstaaet til Danzig og fangen der. Han
udveksledes 1660 med Hertugen af Kurland. (Litt.:
Nordin, »Minne af H. C. von K.« [»Svenska
Akademiens Handlingar« V, Sthlm 1813];
Jobelmann, »Zeitschrift des Historischen
Vereins für Niedersachsen« [1876]).
2) Konrad Kristoffer, sv. Kriger,
foreg.’s Søn, f. 1634, d. 31. Oktbr 1673, deltog i
Karl X Gustaf’s Krig og blev under denne
fangen af de Danske; Rigstøjmester 1673; gik i
holl. Tjeneste og faldt ved Belejringen af Bonn.
3) Otto Wilhelm, Søn af ovenn. H. K. v.
K., f. 5. Jan. 1639, d. i Modon i Grækenland
15. Septbr 1688, havde i 1660’erne fl.
diplomatiske Hverv i sv. Tjeneste og deltog i
Frankrigs Krig 1672—74. Nogle Maaneder efter
Slaget ved Fehrbellin blev K. efter K. G.
Wrangel Øverstbefalende for den sv. Hær i Tyskland
og Feltmarskal. Under yderst vanskelige
Forhold og afskaaren fra al Hjælp fra Sverige
lykkedes det dog K. ret længe at forsvare
Pommern mod Brandenburgerne og de
Danske; han viste sig herved som en Feltherre af
første Rang. Hans største Bedrift var, da han
8. Jan. 1678 paa Rügen fuldstændig besejrede
en dansk-tysk Styrke under General Rumohr,
der selv faldt i Kampen. K. maatte dog til sidst
i Oktbr 1678 kapitulere for en
dansk-brandenburgsk Styrke. Efter Freden i Lund 1679 var
K. Guvernør i Pommern, men p. Gr. a.
Misfornøjelse med Reduktionen gik han i
udenlandsk Tjeneste, dog uden definitivt at forlade
den sv. Han anførte 1686—88 den venetianske
Hær, som i Grækenland kæmpede med
Tyrkerne, og viste her atter sine fremragende
Feltherreevner. Han indtog 1686 Navarino, Modon,
Argos og Nauplia samt 1687 Patras, Korinth
og Athen. Det var under Beskydningen af
Athen, at en Bombe ramte Parthenon, der
sprang i Luften, da Tyrkerne her havde deres
Krudtforraad. K. døde af Pest i Modon.
(Litt.: Geijer. »Minne af O. W. v. K.«
[»Svenska Akad. Handl.« XXII, Sthlm 1847];
Zinkeisen, »Geschichte des Osmanischen
Reichs« V).
4) Karl Johan, Søn af ovenn. K. K. v.
K., f. 5. Maj 1659 i Nyborg i Danmark, d. 28.
Aug. 1686 af en hidsig Feber i Argos, hvor han
tjente i sin ovenn. Farbroders, O. W.’s Hær.
K. kæmpede i sin Ungdom i Malteserriddernes
Tjeneste og i det eng. Tanger mod Morerne.
1681 blev K. i London indviklet i en
Mordproces; Parlamentsmedlemmet Thomas Thynne
blev paa aaben Gade nedskudt af Personer,
som antoges at være formaaede dertil af K.,
der var forelsket i Thynne’s Hustru, Lady
Elisabeth Ogle. Skønt K. under Retssagen blev
frikendt, synes det dog temmelig sikkert, at
han i Virkeligheden var medskyldig. Han
forlod derefter England og kæmpede til sidst i
sin Farbroders Hær mod Tyrkerne. (Litt.:
Snoilsky. »K. og Thynne« [i »Ur några
antecknares samlingar«, Upsala 1891]).
5) Filip Kristoffer, f. 4. Marts 1665 i
Stade, d. i Hannover 1. ell. 2. Juli 1694, Søn
af ovenn. K. K. v. K. Han tjente i den østerr.
Hær mod Tyrkerne, kom derefter i
hannoveransk Tjeneste og var kort før sin Død
udnævnt til sachsisk Generalmajor. K. forsvandt
Natten til 2. Juli 1694 i det kurfyrstelige Palads
i Hannover; sandsynligvis blev han nedhugget
i Kronprinsesse Sofia Dorothea’s Bolig. En
Version, og det uden Tvivl den rigtige, er, at han
var denne Prinsesses Elsker og derfor blev
dræbt paa hendes Ægtefælles, Kurprins Georg
Ludvig’s (Georg I af Englands) Befaling; en
anden, at han kun havde villet hjælpe
Prinsessen med at flygte; denne var nemlig ulykkelig
i sit Ægteskab med den raa Georg Ludvig og
følte sig tilsidesat af sin Mands Slægt. De
nærmere Omstændigheder ved K.’s mystiske
Forsvinden er ikke kendte. Sofia Dorothea dømtes
til Skilsmisse fra sin Gemal og levede indtil
sin Død interneret paa Slottet Ahlden (hun
døde 1726). I Lunds Universitets Bibliotek
gemmes en Samling Kærlighedsbreve, vekslede
mellem Sofia Dorothea og K. Den sidste skal
umiddelbart før Katastrofen have givet dem i
Forvaring til sin Søster, Grevinde Lewenhaupt.
Til for nylig har disse Breves Ægthed været
benægtet af tyske Forskere, men nyere
Undersøgelser har vist, at Brevenes Autenticitet ikke
kan betvivles. De afgiver et uomstødeligt Bevis
for, at en særdeles intim Elskovsforbindelse har
fundet Sted mellem Prinsessen og K. (Litt.:
»Die Herzogin von Ahlden« [Leipzig 1852];
Köcher, »Die Prinzessin von Ahlden«
[Sybel’s »Hist. Zeitschr.«, Neue Folge XII];
Horric de Beaucaire, Éléonore Desmier
d’Olbreuze, Duchesse de Zell [Paris 1884];
Wilkins, The love of an uncrowned Queen,
Sophie Dorothea [Lond. 1900]). Den romantiske
Forbindelse har været et yndet Motiv for
skønlitterære Forfattere. Se Hisserich, »Die
Prinzessin von Ahlden u. Graf K. in der
erzählenden Dichtung« (1906).
(A. S.). G. C.
Königsmark [’kø.neKsmark], Maria
Aurora von, Grevinde, f. 28. Apr. 1662 i Stade
(Hannover), d. Natten mellem 14. og 15. Febr
1728 i Quedlinburg, var Datter af ovenn. K. K.
v. K. og Maria Christina Wrangel. K. er en af
de berømteste bl. de mange Kvinder, der ved
deres Skønhed og selskabelige Talenter kom til
at spille en fremtrædende Rolle i 18. Aarh.,
hvor Hofkredsene og Salonerne var vigtige
Samfundsfaktorer. Som Enke opholdt Moderen sig
fornemlig i Hamburg, indtil hun 1680 drog med
sine Døtre til Sthlm, hvor M. A. v. K. tilbragte sin
egl. Ungdom. Efter Moderens Død (1691) forlod
M. A. v. K. Sverige og tog Ophold i Hamburg,
hvor hun blev fejret af Nordtysklands Fyrster
og Adel. Herfra gik hun 1694 til Dresden
for at bede Kurfyrst Frederik August (August
II af Polen) om Hjælp for sin ulykkelige
Broder, ovenn. Filip Kristoffer K. Opholdet i
Dresden blev et Vendepunkt i hendes Liv; thi hun
gik ind paa at blive August’s Mætresse og var
nu i nogen Tid Midtpunktet for det straalende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
