- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
175

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Königsmark, Maria Aurora von - Königssee - Königstein - Königswart - Königswinter - Könnern - Kønobitter - Kønrøg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men lastefulde Sachserhof. Forholdet varede
dog kun et Par Aar, og ved Kurfyrsten blev
hun Moder til en Søn, den senere berømte Grev
Moritz af Sachsen (s. d.). 1698 blev hun ved
August’s
Støtte Koadjutrix
hos
Abbedissen i det
adelige Frøkenstift i
Quedlinburg og to
Aar efter
Provstinde for
Stiftet. Hun
boede dog kun
af og til i
Quedlinburg,
idet hun
opholdt sig snart
i den ene, snart
i den anden af
Tysklands
Byer. 1702
rejste hun til
Kurland for at
søge Audiens hos Karl XII, der befandt sig der
med sin Hær; hun vilde overrække Kongen et
Bønskrift vedrørende hendes Families Godser
i Sverige, men havde tillige Bemyndigelse til
paa August II’s Vegne at forsøge paa at
indlede Fredsunderhandlinger. Karl XII vilde dog
ikke modtage hende og omtalte hende senere i
meget nedsættende Udtryk. 1704 døde Abbedissen
i Quedlinburg, men det lykkedes ikke M. A. v. K.
at blive hendes Efterfølger. Hun opgav dog ikke
Stillingen uden Kamp, og den stod paa Grund
heraf ubesat til 1718. Sit omflakkende Liv
vedblev hun med, saa længe hun levede, endnu i
lang Tid hyldet og beundret, hvor hun kom
hen (forsk. Ægteskabstilbud afviste hun). Men
efterhaanden som Tiden gik, svandt hendes
Skønhed, medens hendes Formuesforhold blev
mere og mere fortvivlede, og hendes sidste Aar
bragte hende mange triste Timer, især naar
hun opholdt sig paa Slottet i Quedlinburg, hvor
hun døde. Hendes mumieagtig bevarede Lig
kan endnu ses i Slotskirken. (Litt.: F.
Cramer
, »Denkwürdigkeiten der Gräfin M. A. v.
Königsmarck« [Leipzig 1836, I—II]; W. H.
Wilkins
, The love of an uncrowned queen
[2 Bd 1900]; Corvin-Wiersbitzky, »Maria
Aurora, Gräfin v. K.« [3. Opl., Rudolst. 1902];
Birger Mörner, »Maria Aurora
Königsmarck« [Sthlm 1914]; Adam Lewenhaupt
i »Sv. hist. tidskrift« 1898: »När føddes Aurora
Königsmark?«).
C. S. C.

M. A. v. Königsmark.
M. A. v. Königsmark.


Königssee [’kø.neKsze.] eller
Bartholomàussee, en for sin Skønhed berømt Sø i
det sydøstlige Hjørne af Bayern i
Salzburger-Alperne, 5 km S. f. Berchtesgaden, 603 m o. H.,
er 8 km lang, 1—2 km bred med 188 m’s Dybde
og ligger omgivet af høje Bjerge, som næsten
overalt gaar stejlt ned til Søspejlet. V. f. Søen
hæver Watzmann sig til 2714 m. Bjergene
dannes af en fra nedre Lias stammende graahvid
Kalksten, hvis Farve fremhæver Søens
mørkegrønne Vand. Ved Søens østlige Side styrter
Königstbach og Kesselbach ned over Klipperne,
og ind i Watzmann strækker sig en Kløft,
Eistal, gennem hvilken Eisbach strømmer. Denne
har ved Aflejring dannet en lille Halvø,
hvorpaa Valfartskirken Set Bartholomä og et lille
Jagtslot ligger. Søen er rig paa Alpeforeller.
Mod S., kun skilt fra den ved en smal Tange,
ligger den lille Obersee. Gennem Alm har
Søerne Afløb til Salzach.
G. Ht.

Königstein [’kø.neKs∫ta^in], By i Sachsen,
10 km fra den bøhm. Grænse ved Elben og ved
Jernbanelinien Dresden—Aussig, har (1910)
4100 Indb. Træindustri. I Nærheden
Kuranstalterne Königsbrunnen og Schweizermühle og NV.
f. K. ved Elben Bjergfæstningen K. Denne ligger
i en Højde af 250 m over Elben paa en
Sandstensklippe, der paa de tre Sider afgrænses af
lodrette Skrænter, medens paa den fjerde Side
Adgangen dannes af en stejl Vej beskyttet ved
fl. etageagtig over hinanden byggede
Befæstninger. En 150 m i Klippen hugget Brønd leverer
det nødvendige Vand for den lille Besætning.
Fæstningen, der gjaldt for uindtagelig, er aldrig
bleven belejret og brugtes i Ufredstid som
Gemmested for Sachsens Statskasse og desuden
som Statsfængsel. K. anlagdes rimeligvis i 12.
Aarh. af Slaverne og kom under Kongen af
Böhmen. 1401 kom den under Markgreverne
af Meissen, hvorefter Böhmen ved
Overenskomsten i Eger 1459 afstod Lenshøjheden over K.
til Sachsen.
G. Ht.

Königswart [’kø.neKsvart] (tschk.
Kinzwart), By i den vestlige Del af Böhmen ved
Jernbanelinien Pilsen—Eger, 8 km NV. f.
Marienbad, har (1910) 2000 Indb. Nær K. findes
et Vandkursted med jern- og kulsyreholdige
Kilder.
G. Ht.

Königswinter [kø.neKs’ventər], By i den
preussiske Rhinprovins, smukt beliggende ved
Rhinen, 10 km S. f. Bonn og ved Foden af
Siebengebirge, forbundet med Bonn—Köln ved
en elektrisk Bane, har (1910) 3900 Indb.,
Vindyrkning og Skibsfart. Oven for K. ligger
Drachenfels (s. d.), hvortil fører en Tandhjulsbane,
Löwenburg og de maleriske Ruiner af Abbediet
Heisterbach.
G. Ht.

Könnern, By i preuss. Prov. Sachsen, 28
km NV. f. Halle ved Banen
Halle—Braunschweig, har (1910) 4300 Indb.; Maskin- og
Sukkerfabrikation samt Stenbrud.
G. Ht.

Kønobitter, det samme som Munke, nemlig
de, der bor i et Koinobion, det gr. Navn
for et Munkesamfund og dernæst for den
Bygning, hvori Munkene bor.
L. M.

Kønrøg, Fuligo, Sod, er fint fordelt
Kulstof, som afsætter sig ved Afkølingen af den
ved kulstofrige, organiske Stoffers
ufuldstændige Forbrænding udviklede Røg. Til
Fremstilling af K. brænder man Harpiksaffald i
Jernbeholdere og leder Røgen enten gennem en
Rk. lodrette Cylindre, hvis Vægge er dannede
af Sækkevæv, og som er forbundne med
hinanden afvekslende foroven og forneden, ell.
gennem en Rk. Kamre, hvis Lofter bestaar af
tragtformede Sække, paa hvilke K. afsætter sig.
Den saaledes indvundne Sod indeholder endnu
en Del Tjærebestanddele og befries for disse
ved at glødes i sammenpresset Tilstand uden
Luftens Adgang. En særlig fin Slags K.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free