Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kønrøg - Kønsbestemmelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lampesort, faas ved at lade Olielamper sode og
opfange den dannede Sod paa en Valse, der
roterer over en Rk. saadanne Lamper, ell. paa
Blikplader ophængte over dem. K. bruges især
til Bogtrykkersværte, fin Oliefarve og Tusk.
Glanssod er en Slags glinsende, brunsort
K., der afsætter sig i Skorstene, og som
foruden Kulstof indeholder en Del Kulbrinter af
Benzolrækken. Den fandt tidligere nogen
Anvendelse i Medicinen.
K. M.
Kønsbestemmelse. Hos tvekønnede
Organismer (talrige Blomsterplanter og visse Dyr
saasom Snegle, Regnorme o. a.) træder
Spørgsmaalet om K. mindre tydeligt frem, og faar
først ret Interesse ved forekommende
Afvigelser fra Normen, f. Eks. ved hel ell. delvis
Undertrykkelse af det ene Køn, ell. ved
Krydsninger med særkønnede Organismer. Det
er især disse, m. H. t. hvilke K.-Spørgsmaalet
er vigtigt. Maaske er Tvekønnethed det opr.
Kønsforhold i den levende Natur og
Særkønnethed Udtryk for Undertrykkelse af det ene
Køn. For dette taler bl. a., at hos mange
Organismer, f. Eks. ogsaa Mennesket, ses der paa
meget tidlige Fosterstadier ikke Forskel paa
Han og Hun, idet der forinden de spæde, m.
H. t. Kønnet endnu ikke tydelig
karakteriserede Kønskirtel-Anlæg findes
Begyndelsesstadierne til Udviklingen af begge Køns særlige
Ledningsveje m. m., hvoraf ordentligvis kun
det ene Sæt udvikles videre, medens det andet
svinder. K. bestaar, i alt Fald i saadanne
Tilfælde, nærmest i Afgørelsen af, hvad der af de
to Udviklingsmuligheder skal virkeliggøres og
hvad ikke.
Al individuel Udvikling fra Æg til Voksen er
betinget af Sammenspillet mellem det givne Æg
(befrugtet ell. udviklingsdygtigt uden
Befrugtning) og dets Omgivelsers Beskaffenhed. Æg og
Sædcelles Anlægspræg (se
Arvelighed) betinger Udviklingsmulighederne;
desuden medfører Ægget en forholdsvis stor
Protoplasmamasse og Næringsforraad, begge af
Bet., navnlig for Udviklingens Begyndelse.
Omgivelsernes Natur, Kaarene, kan veksle
stærkt, især hvor Udvikling sker uden for
Moderlegemet, medens hos f. Eks. Pattedyr
Udviklingskaarene er mest ensartede.
Spørgsmaalet er da dette: Er det Anlægspræget
alene, der bestemmer det vordende Individs
Køn, ell. har Kaarene, ud over at muliggøre
Udviklingen, en særlig, eventuel afgørende
Indflydelse?
Spørgsmaalet er søgt belyst ad forsk. Veje.
Her ses bort fra ældre Opfattelser, der over for
de senere Aartiers Forskning har tabt
Interesse. Ad statistisk Vej har man søgt
at udfinde, hvorvidt Forældres Alder samt
Aldersforskel o. a. m. har Indflydelse. De
foreliggende Angivelser udsiger intet sikkert. For
Kvægets Vedk. findes bl. a. en Statistik
(Pearl), som udviser tydelig Forskel, efter
som Parring sker i Brunstens Beg. ell. Slutn.;
i sidste Tilfælde fandtes c. 60 % Tyrekalve, i
første c. 50 %. Ved eksperimentel
Forsinkelse af Befrugtningen af Frøers Æg i indtil
4 Døgn fandtes (R. Hertvig) et stigende
Antal Hanner: ved normal Tidspunkt lige
mange Hanner og Hunner; ved længst opsat
Befrugtning lutter Hanner. Da Dødeligheden
hos Æggene kun var 4 %, kan Indflydelsen ikke
her betvivles. Forklaringen deraf er en Sag
for sig.
Som hos de to nævnte Dyr fremkommer
normalt i mange Tilfælde lige mange Hanner og
Hunner, hvis der ikke findes særlige Forhold
som f. Eks. hos Bier, hvor Moderdyret
behersker K. I Princippet er der da antagelig lige
stor Sandsynlighed for Fremkomst af Hanner
og Hunner. Med Udgangspunkt i dette har
man spekuleret meget over K. Englænderen W.
Bateson er vel den, der først satte K. i
Forbindelse med Arvelighedsforskningen.
Talforholdet 1 : 1 viser Overensstemmelse med det
enkleste Tilfælde af »Tilbagekrydsning«. Under
Henvisning til Art. Bastard siger vi, at den
enkleste Formel for en Bastards Anlægspræg
er Aa... En saadan uensdobbelt anlægspræget
Organisme vil danne to Slags Kønsceller, hvis
Anlægspræg er A . . . og a . . .; og naar den
tilbagekrydses med en ensdobbelt anlægspræget
Organisme, f. Eks. aa . . ., der jo kun danner
en Slags Kønsceller, her a . . ., vil man faa
Afkom, der lige hyppig har Beskaffenheden Aa . . .
og aa . . . Gør A sig gældende ved Siden af a,
faar vi da to tydelig forsk. Organismer. Tænker
vi os, at dette er de to Køn, ses det let, at det
samme Forhold maa fortsættes i hvert nyt
Slægtled: Idet Aa . . . jo stadig væk parres med
aa . . ., er der normalt ingen anden Mulighed.
Denne elegante, enkle Forklaring af
Køns-Talforholdet aabner Mulighed for betydelige
Afvigelser, bl. a. fordi der ved forsk.
Anlægspræg kan forudsættes Forskel i Levedygtighed.
Opfattelsen af Forskellen mellem de to
Køn som betinget af en, som Enhed optrædende,
Anlægsprægs-Forskel viser sig tydeligt ved
saakaldt kønsbunden Arvelighed (s. d.).
I nøje Overensstemmelse dermed staar vigtige
Resultater paa Celleforskningens Omraade.
Cellekernens Kromosomer (se Celle, S. 687) findes
vel oftest i et lige Antal i Legemscelierne. Æg og
Sædcelle medfører hver en enkelt Besætning;
det befrugtede Æg og det deraf udviklede
Legemes Celler faar derfor dobbelt Besætning.
Først naar der i Legemet dannes Kønsceller,
sker atter en Reduktion til enkelt Besætning
(se Reduktionsdeling). Ved
Undersøgelser, hidtil kulminerende i Amerikanerne
Wilson’s, Morgan’s og Bridges’ Arbejder,
har det vist sig, at hos Tæger, Græshopper m.
fl. Insekter har Hannernes Legemsceller et
Kromosom færre end Hunnernes. Ved
Ægdannelsen hos disse faar hvert Æg da en
fuldstændig, enkelt Besætning af Kromosomer; ved
Hannernes Sæddannelse vil derimod kun det
halve Antal Sædceller faa det
uparrede Kromosom. Der dannes altsaa kun een
Slags Æg, men to Slags Sædceller. Ved
Befrugtning fremkommer da to Slags Individer,
saadanne med det fulde dobbelte Antal
Kromosomer — disse bliver Hunner; og saadanne, der
har et Kromosom uparret — Hanner. Det
paagældende Kromosom har man kaldt
Køns-Kromosomet, det betegnes oftest med x.
Dersom k angiver enkelt Besætning af de øvrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
