Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kønsbestemmelse - Kønsbetegnelse - Kønsblade - kønsbunden Arvelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frastødes efter de paagældende i Deling værende
Cellers Tilstand; og, som de anførte Forsøg
viser, er denne paavirkelig af ydre Kaar.
Paavisningen af Køns-Kromosomerne betegner da
nærmest kun en lovende Beg. af Forskningen
over K.
Med den i det befrugtede Æg givne K. vil
Individet ordentligvis udvikles til Han ell. Hun;
her bortses fra typisk Tvekønnethed. De to
Køn har ofte ret forsk. Udseende og Størrelse,
saaledes at man øjeblikkelig kender dem fra
hinanden, f. Eks. Hane og Høne, Løve og
Løvinde o. s. v. De mange Karakterer, der
saaledes er ejendommelige for hvert Køn uden
direkte at have med selve
Befrugtnings-Processen i snævreste Forstand at gøre, kaldes ofte
sekundære Kønskarakterer (s. d.).
Hos nærmere undersøgte Insekter, visse
Sommerfugle, er disse Karakterer en
umiddelbar Følge af K. Hos højere Dyr som Fugle og
Pattedyr er det anderledes; her staar de
sekundære Kønskarakterer i Afhængighed af
intern Sekretion (s. d.) fra de efterhaanden
udviklede Kønskirtler; deraf den store,
Indflydelse, som Kastration (s. d.) ell.
Kønskirtlers Transplantation (s. d.) medfører
paa saadanne Dyrs Fremtoningspræg, medens
tilsvarende Operationer ingen Indflydelse synes
at have hos de nævnte Insekter. Med selve K.
har disse interessante Ting intet at gøre og
behandles derfor ikke her. (Litt.:
Doncaster, The Determination of Sex [Cambridge
1914] og Goldschmidt, »Mechanismus und
Physiologie d. Geschlechtsbestimmung« [Berlin
1920] gør noget forsk. Synspunkter gældende.
Forbindelse med Arvelighedsforskningen gives
i Morgan, The Physical Basis of Heredity
[Philadelphia & London 1919] og paa Dansk i
W. Johannsen, »Arvelighed« [4. Udg. 1923].
I disse Bøger spc. Litt., ogsaa vedrørende
Planters Forhold. Endvidere Rich Ege, »Køn
og Alder« [1923], samt en populær Oversigt af M.
Thomsen i Tidsskriftet »Naturens Verden«,
1923).
W. J.
Kønsbetegnelse, se Køn (grammatisk).
Kønsblade (bot.), se Blomst, S. 459.
kønsbunden Arvelighed. Forskellen
mellem Han- og Hunkøn er afhængig af et
Forskelspunkt i Anlægspræg; det ene Køn er
uensdobbelt anlægspræget, hvad der alment er
udtrykt ved Formlen Aa . . .; det andet er
ensdobbelt, udtrykt ved aa . . . (se
Kønsbestemmelse). Hvor Hankønnet er uensdobbelt,
bliver den enkleste Kønsformel for Han Mm . . . og
for Hun mm . . ., idet Bogstavet M
(Maskulinum) som Modstykke til m betoner den her
afgørende Forskel. Er det Hunkønnet, som er
uensdobbelt, bruges nemmest F (Femininum)
som Tegn; Hunkøn udtrykkos da med Ff . . .,
Hankøn med ff . . . Hvori, dybere set,
Forskellen mellem M og m (ell. F og f) bestaar, vides
ikke. Idet Kønsforskellen saaledes svarer til de
mange andre Forskelle m. H. t. arvelig
Beskaffenhed, som viser Mendel’ske
Spaltningsforhold (se Bastard), er det ikke mærkeligt,
at der her som der findes Kobling af
Anlægselementer. De Anlægselementer, der
saaledes er forbundne med — ell. netop ikke kan
forenes med — en given kønsbestemmende
Faktor (altsaa M ell. m, F ell. f), kaldes
kønsbundne Faktorer, og er det karakteriserende
ved k. A. Engelske Forskere (Raynor og
Doncaster) var de første, som klarede et
herhen hørende Tilfælde. Harlekin-Sommerfuglen
(Abraxas grossulariata) har en mælkebleg
Varietet, af hvilken der i Naturen næsten kun
findes Hunner. Ved en lang Rk.
Krydsningsforsøg paavistes nu først, at normal og
mælkebleg Farvning forholder sig som et spaltende
»Egenskabspar« med normal Farvning som
dominerende (se Bastard); her kan da G
og g bruges som Tegn: GG betyder ensdobbelt
normalfarvet, Gg uensdobbelt normalfarvet og
gg mælkebleg. Alt Afkom efter Parring af en
normalfarvet Han med en mælkebleg Hun blev
normalfarvet; og næste Slægtled bestod, som
det kunde ventes, af normalfarvede og
mælkeblege i Forholdet 3 : 1. Men der viste sig den
Ejendommelighed, at alle de mælkeblege var
Hunner! Af de normalfarvede var der 2
Hanner for hver Hun. Hele denne Afkomsrække
bestod altsaa af 2 normalfarvede Hanner: 1
normalfarvet Hun: 1 mælkebleg Hun paa i alt
4. Mælkefarvet var »kønsbundet«, nemlig
til Hunkøn. Af de normalfarvede Hanner i
denne Afkomsrække er det halve Antal
uensdobbelt farvede, udtrykt ved Gg. De
mælkeblege Hunners Farveformel er gg. Parres nu
saadanne to Sommerfugle, giver dette et
Afkom, hvoraf det halve Antal bliver
normalfarvet, det halve Antal mælkeblegt. Og her er
begge Farvetyper ligelig fordelt paa Kønnene
— nu er der altsaa fremkommet mælkeblege
Hanner. Absolut Kønsbundenhed i den Forstand,
at kun det ene Køn skulde kunne opvise den
blege Farve, foreligger ikke her; men Pointen
er den, at Farve-Faktoren G er bunden til en
Hankønsfaktor, f; den er altsaa
kønsfaktorbunden. Saaledes i mangfoldige Tilfælde. Hvor
Hunkøn, som i det valgte Eksempel, er det
uensdobbelt prægede Køn, f. Eks. ogsaa hos
Fugle, vil k. A. i alt Fald oftest vise sig paa
tilsvarende Maade. Der kendes her endnu
næppe noget Eksempel paa Binding til
Hunkøns-Faktoren. Den Faktor, der spiller en
særlig Rolle ved visse Hønseracers, f. Eks.
Plymouth Bocks Fjerfarves gitrede Mønster, er
bunden til f paa lgn. Maade som Faktoren G
hos Sommerfuglen; Arvelighedsforholdene ved
Gittermønsteret (modsat Ensfarvethed) svarer
ganske til Normalfarvens Forhold i
Sommerfugle-Eksemplet. Noget tilsvarende gælder visse
Faktorer, der hos Høns betinger høj
Ægproduktion; de er ogsaa bundne til f, altsaa faar
Hønerne dem fra Fædrene, i hvilke de ikke kan
gøre Virkninger gældende — et smukt
Eksempel paa, at ikke Fremtoningspræget, men
Anlægspræget betinger Arv.
Hvor Hankøn er det uensdobbelt prægede
Køn (Fluer, Tæger, Fiske, Pattedyr), ligger
Sagen omvendt; her vil det oftest være
Hunkøns-Faktoren m, dér er knyttet sammen med
den paagældende Faktor. Bananfluens røde
Øjenfarve (parallel til Abnormiteten hvide
Øjne) viser k. A. Den paagældende Faktor er
bundet til Hunkøns-Faktoren. En Faktor, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
