Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kønsorganer - Kønsorganer (bot.) - Kønsorganer (zool.) - Kønssygdomme - Kønstab - Köpenick
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestemte og allerede i Forvejen dannede
Hudfold, Pungen (scrotum). I enkelte Tilfælde
mislykkes denne Nedstigning paa den ene,
sjældnere paa begge Sider; ofte kan man da
føle, at Testikelen ligger oppe i Lyskekanalen;
Udviklingen af selve Testikelen plejer da
ogsaa at være mangelfuld, saa den ikke kan
frembringe Sædfim (er steril). Hvad der egl.
bevirker Nedstigningen, ved man ikke; man har
troet, at det skete ved Sammentrækningen af
en Bindevævsstreng (gubernaculum Hunteri),
der fra Testikelens opr. Plads fører ned til
Lyskekanalen; saa mekanisk gaar det dog
sikkert ikke til; det er ukendte Vækstforhold, som
bevirker det.
Ogsaa de ydre Kønsdele er opr. ens anlagte
hos begge Køn. I St f. den senere Endetarm
findes opr. en fælles Kloak, hvori baade Tarmen,
Urinblæren og Genitalstrengen (se ovf.)
munder ud, saaledes som Tilfældet er hele Livet
igennem hos de fleste Dyr, afset fra de egl.
Pattedyr. Snart faar dog Tarmen sin egen
Udførselsaabning, men Urinblæren munder
endnu sammen med Urnyregangene, henh. de
Müller’ske Gange, ud i en fælles
Urogenitalaabning (Urin-Kønsvejen). Udvendig sidder
lige foran denne Aabning et lille Fremspring,
Kønsknoppen (Genitalpapillen), og til
højre og venstre for Aabningen findes to
Kønsfolder (Genitalfolder). Hos det kvindelige
Foster bliver nu i Hovedsagen de ydre K.
(vulva, cunnus) staaende paa dette Standpunkt;
Kønsknoppen vokser kun lidet og bliver til
clitoris (Kildreren), medens Kønsfolderne
danner de store Skamlæber, inden for hvilke et
Par andre, tyndere Folder danner de smaa
Skamlæber paa hver Side af en lav
Fordybning (vestibulum), hvori fortil Urinrøret, bagtil
Skeden (altsaa den nederste Ende af de
Müller’ske Gange) munder ud. Vestibulum svarer
saaledes til Fostrets Urogenitalaabning. Indgangen
til Skeden er, paa nær en lille Aabning af
varierende Form og Størrelse, lukket af en
Slimhindefold, Jomfruhinden (hymen). —
Hos det mandlige Foster vokser derimod
Kønsknoppen stærkere i Længden og danner
efterhaanden Mandslemmet (penis) med
Hovedet (glans), som dækkes af en Hudfold,
Forhuden (præputium).
Urogenitalaabningen fortsætter sig som en Fure paa Undersiden
af penis; denne Fure lukker sig sammen til
et Rør, Urinrøret (urethra). Undertiden
lukker Furen sig dog ikke fuldstændig;
Urinrøret munder da paa Undersiden af penis i
St f. paa Spidsen af den (Hypospadi).
Kønsfolderne vokser sammen fra begge Sider og
danner Pungen (scrotum), der svarende til
denne Oprindelse ved en Skillevæg er delt i to
Rum, et for hver Testikel;
Sammenvoksningslinien ses udvendig hele Livet igennem som en
Søm (raphe); en lgn. ses ogsaa paa Undersiden
af penis.
Den Vej, som Kønsstofferne, Æg og
Sæd, har at passere, bliver altsaa flg.: De i
Testikelen frembragte Sædfim befordres
gennem Bitestikelens Gange og Sædgangen, der
fører op gennem Lyskekanalen, ind i
Underlivet, ned bag Urinblærens nederste Del; her
udvider Sædgangen sig til Sædblæren, der
tjener til foreløbigt Opholdssted for den modne
Sæd; Sædblærens Udførselsgang passerer
gennem Blærehalskirtelen (prostata) og munder i
den bageste Del af Urinrøret, tæt ved den fra
den anden Side og tæt ved den omtalte lille
Fordybning, utriculus. (Det Stykke af Urinrøret,
som ligger foran dette Sted, svarer altsaa til
Fostrets Urogenitalaabning). — Naar det
modne Æg ved Menstruationsprocessen stødes løs
fra Æggestokken, befinder det sig frit i
Underlivshulen (cavum peritonæi, se Bughinde),
men opfanges her under normale Forhold af
den fri, aabne Ende af Æglederen,
hvorigennem det befordres ind i Livmoderen; møder
det paa denne Vandring ikke indtrængte
Sædfim, som kan befrugte det, gaar det til
Grunde efter nogen Tids Ophold i Livmoderen.
S. B.
Kønsorganer (bot.) kaldes de Organer, i
hvilke Kønscellerne dannes. Hos de lavere
Planter kan de sidde paa højst forsk. Steder,
hvis de i det hele findes; hos Arkegoniater
(Mosser og Karsporeplanter) kaldes de hanlige
Sædgemmer, de hunlige Æggemmer.
Hos Blomsterplanterne dannes de paa
Kønsbladene (Støvblade og Frugtblade) og kaldes
her Støvkorn (hanlige) og Æg (hunlige).
Se i øvrigt Befrugtning og Blomst.
(V. A. P.). A. M.
Kønsorganer (zool.), se Art. om de enkelte
Dyreklasser.
Kønssygdomme. Med dette Ord betegnedes
undertiden tidligere alle Lidelser, der har deres
Sæde paa Kønsorganerne, men nutildags
forstaar man herved kun flg. tre smitsomme
Sygdomme: Syfilis, simpel (»blød«) Chanker og
Gonorré, Lidelser, som i Reglen overføres ved
Samleje. Denne Bet. har Ordet saaledes altid i
dansk Lovgivning (Straffeloven, L. af 30. Marts
1906 og den ny Ægteskabslov). Disse
Sygdomme er i Danmark underkastede tvungen
Lægebehandling, som, om det ønskes, kan faas
gratis af dertil særlig ansatte Læger.
C. Rch.
Udbredelse af K. straffes, naar den
Paagældende har været vidende ell. haft Formodning
om, at han selv er behæftet med saadan
Sygdom, med Fængsel ell. under skærpende
Omstændigheder med Forbedringshusarbejde
indtil 6 Aar. Udbredelse af K. foreligger, saa snart
Samleje (dog kun uden for Ægteskab) under
de anførte Omstændigheder er foregaaet, uden
Hensyn til, om Smitte har fundet Sted.
A. Gl.
Kønstab (bot.), d. s. s. Apogami.
Köpenick [’kø.pənek], By i preuss. Prov.
Brandenburg, 10 km SØ. f. Berlin ved Indløbet
af Dame i Spree, og hørende til Stor-Berlin,
har (1919) 33000 Indb., et kgl. Slot, i hvilket
der siden 1852 findes et Lærerseminarium.
Industrien fremstiller Glas, Cikorie, Lak,
Linoleum og Kemikalier. Nær K. findes et Institut
for Ferskvandsfiskeri. K. nævnes allerede 1157
som Residens for den slaviske Fyrste Jaczo.
K. var ofte Opholdssted for de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
