Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kørekunst - Kørepenge - Kørnemaskine - Kørner ell. Kørnemaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
højre Tømme, som den lader løbe mellem
Lang- og Ringfingeren. Ved Firspand ligger i
samme Tilfælde højre Forløberline mellem
højre Haands Pege- og Langfinger, højre
Stanghestetømme mellem Ring- og Lillefingeren. Skal
en Tømme forkortes, griber højre Haand
Tømmen bag venstre Haand og trækker den tilbage
gennem denne. Skal en Tømme forlænges,
løsner venstre Haand sit Tryk paa den og lader
Hestene trække den tilpas lang. Skal Hestene
standses, griber ved Tospand højre Haand et
Stykke frem paa Tømmerne foran venstre og
holder dem an. Ved Firspand griber den ved
denne Lejlighed kun Stanghestetømmerne,
medens venstre Haand selv maa holde
Forløberlinerne an. Ved Vendinger med Tospand
anvendes højre Haand paa den Tømme, der i
den Anledning skal forkortes. Ved Vendinger
med Firspand er dens Virksomhed noget mere
indviklet. Skal Vendingen foregaa til venstre,
føres højre Haand frem og fatter venstre
Forløberline mellem Pege- og Langfinger, idet
Tommelfingeren stikkes ind under Linen.
Samtidig skrues venstre Haand, saa at Neglene
vender opad, hvorved højre Stanghestetømme
løftes op mod højre Haand, der griber den
mellem Ring- og Lillefingeren. Højre Haand drejer
derpaa ved Anholdning af venstre Forløberline
Forløberne til venstre og forhindrer samtidig,
ved at holde højre Stanghestetømme noget an,
Stanghestene i at følge for tidlig med i
Vendingen. Efterhaanden som Vendingen udføres,
lader højre Haand Linen og Tømmen løbe ud
til deres tidligere Længde. Ved Vending til
højre forholder højre Haand sig paa
tilsvarende Maade, kun at Krydsgrebet her er lettere,
fordi højre Forløberline og venstre
Stanghestetømme ligger lige ved Siden af hinanden. Skal
man med Firspand vige til Side for en
mødende Vogn, drejes Forløbere og Stangheste
samtidig til Siden ved Anvendelse af samtidig
Line og Tømme. — Ved Kørsel fra Stedet maa
Tømmerne gives saa meget efter, at Hestene
frit kan komme frem, navnlig gælder dette ved
Firspand for Forløbernes Vedk., da deres
Hammel ellers let vil slaa dem over Benene, idet
Stanghestene gaar frem. Af to Onder er det
bedre, at Hestene søger lidt for villig fremad,
end at de trykker sig, hvad der efterhaanden
kan udvikle sig til Stædighed. Under alle
Omstændigheder bør man her som overalt søge at
undgaa at gribe forhastet ind. Har Hestene ondt
ved at komme i Gang, kan man begynde
Fremkørselen i lidt skraa Retning, hvorved Vognen
lettere flyttes. Under Bevægelse er der ved
Firspandkørsel særlig at iagttage, at alle 4
Heste er ligelig i Træk, og at Stanghestene
følger samme Hovslag som Forløberne. Naar
Spandet standses, maa Forløberne staa med
strakte Skagler. Under Kørsel i Trav er det
ikke ualmindeligt, at en livlig, ædel Hest
springer an i Galop. Hermed er ingen Ulykke sket,
naar blot Galoppen er rolig. Efter et Par
Galopspring vil Hesten ved beroligende Tiltale i
Reglen falde tilbage i Traven. Bliver det
nødvendigt at gribe ind, maa Hesten ikke stoppes
væsentlig op, men holdes fremme til Bidet.
Samtidig med, at den slaar over i Galop,
holder den sig nemlig ofte lidt tilbage og kryber
bag Bidet. Jævnlig vil man kunne faa den til
at falde tilbage i Traven ved med Tømmen at
dreje dens Hoved en Smule til højre, hvis
Hesten gaar højre Galop, og omvendt. Det gælder
herved om ikke at slippe den modsatte Tømme
og kun at give den anholdte langsomt efter,
naar Hesten er kommet i Trav. — Vendinger
maa udføres flydende, saa at Hestene, om end
de holdes en Smule an for at forberede dem
paa Vendingen, dog gaar villig frem, navnlig
den udvendige, der skal dreje Vognstangen
over hovedsagelig ved et forøget Træk i
Hamlen. Den Kørende maa være nøje paa det rene
med, hvor skarpe Vendinger den Vogn, han
kører, kan udføre uden Fare for at vælte, og
han maa sørge for, at Hestene altid tager
Svinget helt ud. Særlig gælder dette, som
allerede ovenfor berørt, for Stanghestenes Vedk.
ved Spandkørsel. En af de vanskeligste
Vendinger er Omkringvending ved Rykning, der
kommer til Anvendelse, naar der er snæver Plads
at gøre omkring paa. For at komme ind i,
hvorledes dette udføres, ligesom ogsaa i,
hvorledes Vognen paa mindst mulig Plads kan
bringes til Siden ved Rykning, kan man ved Hjælp
af en Legetøjsvogn paa et Bord hurtigere end
gennem lange Forklaringer faa Rede paa disse
Forhold. (Litt.: Wrangel, »Haandbog for
Hestevenner« [Kbhvn 1888]). Om Kørsel af
vanskelige Heste, se Uvaner. M. H. t. Seling,
Afseling, For- og Fraspænding, se Seletøj.
Se endvidere Spandkørsel.
(C. G. B.). O. P.
Kørepenge, ved Jernbanerne en Godtgørelse,
der ydes det kørende Personale (Lokomotiv- og
Togpersonalet) under dettes Fraværelse fra
Hjemmet, beregnet enten pr km ell. pr Time.
Ved de danske Statsbaner var tidligere
Beregningen pr km det almindelige, nu beregnes
K. pr paabegyndt Time og er ansat til 2/3 af
den sædvanlige Rejsegodtgørelse pr Time.
J. F.
Kørnemaskine, se Kørner.
Kørner ell. Kørnemaskine tjener til at
løsne Stakken fra det aftærskede Byg.
Kørningen kan foregaa paa fl. Maader, f. Eks. ved
Behandling med Plejl, Udtrædning med Heste
ell. paa en alm. Tærskemaskine. Fl. St. har
man tidligere benyttet et Redskab med
kantstillede Jernskinner og et lodret Skaft med
Haandtag. Redskabet førtes op og ned i
Bygbunken. Ved disse Metoder bliver Kørningen
dog ikke udført regelmæssigt; der er derfor
konstrueret særlige K., der kan benyttes som
selvstændige Maskiner ell. indbygges i de større
Tærskeværker. K. kan være Slagle-K. eller
Kniv-K.
I Slagle-K. er Behandlingen omtr. som i
Tærskemaskinen; der findes en roterende Aksel
med Slagler; det hele omsluttes af en Cylinder,
der ofte bestaar af K.-Dug. Naar Byggen slaas
mod Dugen ell. Cylinderens Indervæg, vil
Stakkene brydes.
Kniv-K. har paa en Aksel en Del svagt
skruestillede Knive, der arbejder i Sæden.
Stakken brydes dels ved Knivenes direkte
Paavirkning, dels ved, at Kærnerne arbejder mod
hverandre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
