Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Köstlin, Christian Reinhold - Köstlin, Heinrich Adolph - Köstlin, Julius Theodor - Køter - Köthen - Kötlugjá - Köttigit - Kövesligethy, Radö von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Geschwornengerichte« (1851) og »System des
deutschen Strafrechts« (1. Bd 1855).
(C. A. N.). C. B-s.
Köstlin [’köstli.n], Heinrich Adolph,
tysk Musikforfatter, ovenn-’s Søn (1846—1907),
beklædte forsk. gejstlige Stillinger, fra 1891—1900
som Overkonsistorialraad i Darmstadt og teol.
Professor i Giessen. K. havde ved Siden af sin
Embedsgerning virket dels som Leder af
Kirkesang- og Oratorieforeninger, dels ved
musikhistoriske Foredrag, og er Forf. af en kendt
kortfattet, men fortjenstfuld »Geschichte der
Musik im Umriss« (1875), der vandt megen
Udbredelse (6. Opl. 1910) samt af »Die Tonkunst,
Einführung in die Aesthetik der Musik« m. fl.).
W. B.
Köstlin [’köstli.n], Julius Theodor, tysk
protestantisk Teolog og Luther-Forsker, f. 17.
Maj 1826 i Stuttgart, d. 12. Maj 1902. Han
studerede 1844—50 Teologi i Tübingen og Berlin,
blev saa Repetent i Tübingen (1850) og 1855
Prof. i Göttingen, 1860 i Breslau og 1870 i
Halle. Hans vigtigste Værker var »Das Wesen
d. Kirche« (2. Opl. 1872), »Der Glaube, sein
Wesen etc.« (1859), »Die Begründung unsrer
sittlich-religiösen Ueberzeugung« (1893),
»Religion und Reich Gottes« (1894) og »Christliche
Ethik« (1898). Men han var først og fremmest
den moderne Luther-Forsknings Fader og har
som saadan skrevet to banebrydende Værker:
»Luthers Theologie« (2. Opl. 1901) og »Martin
Luther, sein Leben u. seine Schriften« (5. Opl.
ved G. Kawerau, 1903). Hans Skrift »Die
Glaubensartikel der Augsb. Konfession« (1891) er
overs. paa Dansk (1894, i Rækken af F. Nielsen’s
Smaaskrifter, IX).
(J. P. B.). A. Th. J.
Køter, Bondehund, Hund af blandet Race,
dernæst ofte: Skældsord om Hunde og
Mennesker. Ordet stammer fra nedertysk köter
(Forkortelse af köterhunt), der er afledt af
nedertysk kote, usselt lille Hus, Bondehytte.
V. D.
Köthen [’kø.tən], By i tysk Fristat Anhalt ved
den til Saales Biflod Fuhne strømmende Ziethe,
er et Jernbaneknudepunkt paa Banen
Magdeburg—Halle og har (1919) 23000 Indb. Der
findes en Polyteknisk Læreanstalt, et Gymnasium,
et Lærerseminarium, to adelige Frøkenstiftelser,
to Slotte, hvoraf det ene var Residensslot i det
til 1853 bestaaende Hertugdømme Anhalt-K.,
Bibliotek (30000 Bd) samt en Maleri- og
Møntsamling. Industrien fremstiller Maskiner, Malt,
Kemikalier samt Fødemidler, bl. a. Konserves;
endvidere findes Brydning af Brunkul. K. har
allerede eksisteret i 10. Aarh. under Navnet
Kothene, maa have faaet Stadsret i 12. Aarh. og
var indtil 1847 Hovedstad i det 1853 med
Anhalt-Dessau forenede Hertugdømme Anhadt-K.
K. er et Hovedudgangspunkt for Homøopatien
(Hahnemann levede her 1820—35) og har en
homøopatisk Helbredelsesanstalt. Under Fyrst
Ludvig var K. et Midtpunkt for tysk
Digterkunst.
G. Ht.
Kötlugjá [’köt.løgja^u], se Katla.
Köttigit, et lyserødt Mineral, som bestaar
af Zinkarsenat (Zn3As2O8.8H2O), isomorft med
Vivianit; det forekommer ved Schneeberg i
Sachsen.
(N. V. U.). O. B. B.
Kövesligethy [’køvæ∫ligætj], Radö von,
ung. Astronom, f. 1. Septbr 1862 i Verona,
studerede i Wien Astronomi og Matematik, var
1883—87 Observator ved det astrofysikalske
Observatorium i Ó-Gyalla (Ungarn), 1887
Assistent ved det meteor. Institut i Budapest,
1888—93 Assistent ved Univ.’s fysikalske Institut i
Budapest, blev 1890 Privatdocent og 1893 Prof.
ved Univ. smst. i Kosmografi, fra 1897 tillige i
Astronomi. 1899—1902 var K. Vicedirektør for
det ung. Statsobservatorium i Ó-Gyalla. Af K.’s
mere end 150 Afh. og større Publikationer,
der væsentlig behandler Spektralanalysen, og
som alle opr. er trykte i det ung. Sprog, skal
her fremhæves: »Grundzüge einer theoretischen
Spektralanalyse« (1890). »Handbuch der
matematischen und astronomischen Geographie«
(1899), Ȇber die beiden Parametergleichungen
der Spektralanalyse« (1899). Siden 1901
redigerer K. den astron. Del af den af det ung.
Videnskabsakademi udgivne Almanak.
J. Fr. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
