Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laagen - Laagesild, d. s. s Lakesild - Laaland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Labrofos (34 m) og Hvittingfos (18 m) er de
højeste. Neden for Hvittingfos er L. nede i 40
m o. H., og flyder herfra rolig næsten uden
Strøm i S. gennem Grevskabernes Amt ud i
Larviksfjorden straks uden for Byen Larvik.
Den optager paa hele den nedre Del af sit Løb
ingen Bielve af Bet., den største er
Jondalselven ved Kongsberg. L.’s hele Længde er
340 km. Se tillige Nore.
(J. F. W. H.). M. H.
Laagesild, d. s. s. Lakesild.
Laaland (hermed et Kort,
»Laaland-Falster«), dansk Ø i Østersøen S. f. Sjælland, fra
hvilken den adskilles ved Vordingborg-Bugten
ell. Søen mellem Smaalandene; mod Ø. ligger
Falster, fra hvilken den skilles ved det smalle
Guldborg Sund, mod V. Langeland, skilt ved
Langelands Bælt. Øen ligger omtr. mellem 54°
37′ og 54° 58′ n. Br. og mellem 0° 43′ og 1°
36′ v. L. f. Kbhvn. Den er uden de omliggende
mindre Øer Fejø, Fæmø, Askø m. fl. 1243,8 km2
(heraf Vandareal 33,5 km2) og havde 1921 17071
Gaarde og Huse med 83270 Indb. (1901: 68331,
1801: 36614), ell. 67 pr km2. I disse Tal er dog
medregnet alle de omliggende, beboede
Smaaøer, som ikke udgør noget eget Sogn (10,6 km2
med 103 Indb.). Øens Hovedform er aflang, men
ret uregelmæssig. Dens største Længde fra Ø.
til V. — fra Broen over Guldborg Sund til
Albuen — er henimod 60 km; fra N. til S. veksler
Bredden mellem 18 og 28 km. Kysterne er, med
Undtagelse af enkelte Steder, som ved
Ravnsborg Voldsted paa Nordkysten og nogle
Punkter ved Guldborg Sund samt i Egnen om
Nysted, i det hele meget flade, især paa
Sydkysten, som er udsat for Oversvømmelser
(saaledes led Kysten særlig under Stormfloden 13.
Novbr 1872); den maa derfor beskyttes ved
kostbare Digeanlæg, som strækker sig fra
Nakskov til c. 8 km V. f. Nysted, og som tillige
med Inddæmningsarbejderne ved Nakskov og
Rødby Fjorde beskytter c. 177 km2. Af
Indskæringerne paa Kysten mærkes mod N.
Sakskjøbing Fjord og mod V. den store Nakskov
Fjord med sine mange Bugter og Vige; Rødby
Fjord paa Sydkysten er nu inddæmmet.
Kysterne er overalt omgivne af Grunde, dog særlig
mod S., hvor den indtil fl. km brede
Sandbanke Rødsand strækker sig fra Hyllekrog mod
Ø. til Falsters Sydspids, fra hvilken den kun
skilles ved Kroghage Dyb. Ved en Sænkning,
der i Forlængelse af Sakskjøbing, Fjord
strækker sig mod SØ., og i hvis Bund det højeste
Punkt er c. 3 m, deles Øen i en mindre østlig
Del, »Guldborgland«, og en større vestlig Del.
I øvrigt ligner de to Dele hinanden med deres
ensformige og meget flade Skraaninger, over
hvilke Vandskellene kun meget lidt hæver sig.
Det højeste Punkt i den østlige Del, 17 m,
ligger Ø. f. Sakskjøbing. I den vestlige Del
strækker sig et for Øjet næsten umærkeligt Vandskel,
der begynder i Egnen ved Nysted og gaar i
nordvestlig Retning S. f. Maribo Sø for derpaa
at bøje mere mod N. og naa 29,5 m i Bavnehøj
ved Birket, Øens højeste Punkt. I det hele er
Landet meget fladt (den »vestlaalandske
Slette«). Det største af de mange smaa Vandløb er
Halsted Aa, der løber i sydvestlig Retning ud
i Nakskov Fjord; af Smaasøerne er de største
Maribo Søndersø (925 ha) og den S. f. liggende
Røgbølle- ell. Alsø (238 ha). Overlaget bestaar
i Reglen af en fin, tung og fed Lerjord, der
mere ell. mindre er blandet med Muld; under
Overfladen findes næsten overalt Mergel. I det
hele minder en Del af Øen, særlig den sydlige
Del, om Marskegnene; de sydligste Egne,
»Saltningerne«, overskylledes tidligere ofte af
Havet. Øen er ikke rig paa Tørvemoser; derimod
findes der en betydelig Mængde Skov, c. 11600
ha. Pileplantningen og de flettede Risgærder
langs alle Vejene og Markskellene er
ejendommelige for L. saavel som for Falster. Af de i det
hele meget frugtbare Jorder benyttes en
forholdsvis langt større Del end i nogen anden
Landsdel til Dyrkning af Sukkerroer. Af Øens
Befolkning lever 24166 i de fem Købstæder
Maribo, Nakskov, Sakskjøbing, Rødby og
Nysted. I gejstlig Henseende hører Øen til
Laaland-Falster’s Stift og udgør fire Provstier:
Sønder, Nørre, Fuglse og Musse Herreds; i
verdslig Henseende hører den til Maribo Amt,
bestaar sammen med de omliggende smaa Øer
af de ovenn. Herreder og er delt i 3 Retskredse:
29, (Sakskjøbing), 30. (Maribo) og 31.
(Nakskov), og disse Retskredse er sammenfaldende
med henh. 20., 21. og 22. Politikreds. Den første
Jernbane fik L. i den 1869 aabnede Bane
Maribo—Bandholm; 1874 aabnedes Banen fra
Guldborg Sunds Bro over Sakskjøbing og
Maribo til Nakskov med Sidebane fra Maribo til
Rødby; hertil kom 1910 Nykjøbing—Nysted
Banen og 1915 Nakskov—Kragenæs Banen;
endelig er en Bane mellem Nakskov og Rødby
under Anlæg. Samtlige disse Jernbaner er
private. Se i øvrigt nærmere om L. under de
enkelte Herreder og Købstæder samt under
Maribo Amt.
L. (ell. Lolland; i Valdemar II’s
Jordebog: Laland og Lalandia), hvis Navn er
blevet afledet af det islandsk-norske la ɔ:
stillestaaende Vand, Indsø, har ligesom Falster i
Middelalderen ofte været udsat for Vendernes
Plyndringstog; disse Folk har vel endog til
Tider haft fast Stade paa Øerne, og
Paavirkning fra dem kan paavises i enkelte Stednavne,
ligesom man i Befolkningens Ydre har villet
spore slavisk Indblanding (den mindre Højde
og den mørke Haarfarve). Iflg. Sakse gav
Valdemar I sin Søsters Mand Pritslav, den
vendiske Fyrst Niklot’s Søn, store Forleninger paa
de danske Øer, deriblandt ogsaa paa L., og
Pritslav’s Søn Knud har ogsaa haft Øen i
Forlening. Christoffer I nævnes som Herre af L.
og Falster, før han blev Konge, og Sønnen Erik
Klipping fødtes paa Øen c. 1249. Valdemar
Sejr’s uægte Søn Hertug Knud ombyttede kort
før sin Død 1260 sit Len Bleking med L. Efter
Christoffer II’s Fordrivelse 1326 fik Grev Johan
den Milde L. og Falster i Pant, medens Kongen
levede sine sidste Aar i Sakskjøbing; i den
nærmeste Tid efter hans Død 1332 kaldte
Sønnen Otto sig »Hertug af L.«; 1359 forlenede
Valdemar Atterdag Sønnen Christoffer med L.
Ogsaa Christian IV’s Søn Prins Christian havde
Øerne i Forlening. I Svenskekrigen 1658—60
holdtes L. besat af Fjenden. (Litt.: se
Maribo Amt).
(H. W.). M. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
