Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laaland-Falsters Stift - Laalandsfarer - Laalands Nørre Herred - Laalands Sønder Herred - Laalands Vilkaar - Laale, Peder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Laaland-Falsters Stift, som foruden
Maribo Amt tillige omfatter Bogø med Farø af
Præstø Amt, blev oprettet 30. Decbr 1803. Det
deles i 6 Provstier, nemlig: Laalands Sønder
Herreds, Laalands Nørre Herreds, Fuglse
Herreds, Musse Herreds, Falsters Nørre Herreds
(herunder Bogø) og Falsters Sønder Herreds.
Stiftet havde 1921 129791 Indb. De to
Hovedøer med omliggende Smaaøer havde tidligere,
»fra Arildstid«, hørt under Fyns Stiftsøvrighed,
baade i gejstlig og verdslig Henseende; først
7. Jan. 1681 fik Øerne deres egen
Stiftsbefalingsmand, efter at saavel Købstædernes
Bestyrelse som de enkelte Amters (se Maribo
Amt) gejstlige Jurisdiktion i Maj 1672 var
overdragen til den da udnævnte »Amtmand over
Lolland og Falster«.
(H. W.). M. S.
Laalandsfarer, gl. Navn for Lollikerne eller
Laalænderne.
G. S-e.
Laalands Nørre Herred, det nordvestligste
paa Øen, begrænses mod SØ. af Sønder
Herred, hvorfra det til Dels adskilles ved Halsted
Aa og Ørfry Aa, og omgives i øvrigt af Havet
(Vordingborg Bugt og Langelands Bælt med
Nakskov Fjord). Dets største Udstrækning i
S.—N. er c. 18 og i Ø.—V. c. 22 km. Det er
241,9 km2 og havde 1921 3086 Gaarde og Huse
med 13247 Indb. (1901: 11807, 1850: 10658, 1801:
7854), altsaa 55 Indb. pr km2, alt foruden
Købstaden Nakskov. Til Herredet hører Øen
Raagø mod Raagøkalv i Vordingborg Bugt og
nogle Smaaøer i den nordlige Del af Nakskov
Fjord. De for det meste lerede Jorder er
lavtliggende og jævne undtagen mod Ø.,; hvor der
findes nogle ret stejle Bakker, som omslutter
smaa Moser og Kær; her ligger Øens højeste
Punkt Bavnehøj. Jorderne hører til Øens
frugtbareste (i Gennemsnit c. 5 ha paa 1 Td
Hartkorn); og det samlede Hartkorn var 1905 4968
Tdr. Af Arealet var 1919: 21256 ha Ager, Eng,
Have o. l., 63 ha Tørvemose, 1800 ha Skov og
86 ha Vandareal. Kreaturholdet var 1920: 4235
Heste. 15908 Hornkvæg, 1196 Faar og 6310 Svin.
Foruden Nakskov Købstad er Herredet delt i 13
Sogne, og med Undtagelse af Vesterborg og
Birket Sogne, men med Avnede Sogn i Sønder
Herred danner det et eget Provsti. Det hører
sammen med Sønder Herred til 31. Retskreds
og 22. Politikreds (Dommer og Politimester i
Nakskov). Gennem Herredet gaar et lille Stk.
af Jernbanen fra Maribo til Nakskov og hele
Banen Nakskov—Kragenæs. Herredet, der i
Valdemar II’s Jordebog kaldes
Horselundhæreth, hørte fra 1660 til Halsted Klosters
Amt, indtil dette lagdes til det 1803 oprettede
Maribo Amt.
(H. W.). M. S.
Laalands Sønder Herred grænser mod N.
til Vordingborg Bugt (Bandholms-Bugt), mod
NV. til Nørre Herred, hvorfra det adskilles ved
Ørby Aa og Halsted Aa, mod V. til Nakskov
Fjord og Langelands Bælt, mod S. til Østersøen
og mod Ø. til Fuglse Herred. Dets
Udstrækning fra SV. til NØ. (fra Kyst til Kyst) er c.
23 km, medens Bredden veksler mellem 6 og 26
km. Det er 267,0 km2 og havde 1921 2894
Gaarde og Huse med 12773 Indb. (1901: 10925, 1850:
9199, 1801: 6582), ell. 48 Indb. pr km2. Til
Herredet hører Øen Lindholm i Vordingborg Bugt
og nogle Smaaøer i den sydlige Del af
Nakskov Fjord. De især mod V. lavtliggende
Jorder er for det meste lermuldede, mod Ø. dog
mere sandblandede; i Gennemsnit gaar der c.
6 ha paa 1 Td Hartkorn, og det samlede
Hartkorn var 1905 4151 Tdr. Af Arealet var 1919
22881 ha Ager, Eng, Have o. l., 80 ha
Tørvemose, 2255 ha Skov og 644 Vandareal.
Kreaturholdet var 1920: 4548 Heste, 16853 Hornkvæg,
1769 Faar og 6767 Svin. Herredet omfatter 14
Sogne og danner med Undtagelse af Avnede
Sogn et eget Provsti, hvortil ogsaa hører
Vesterborg og Birket Sogne af Nørre Herred. Det
hører sammen med Nørre Herred og Nakskov
Købstad til 31. Retskreds og 22. Politikreds
(Dommer og Politimester i Nakskov). Jernbanen
mellem Maribo og Nakskov gennemskærer
Herredet. Dette, der i Valdemar II’s Jordebog
kaldes Arnøng- og Arnunghæreth, senere
Arninge, hørte fra 1660 ligesom Nørre
Herred til Halsted Klosters Amt.
(H. W.). M. S.
Laalands Vilkaar kaldes en Rk.
Retsbestemmelser, vedtagne 1446 paa Laalands
Landsting af Kongens Høvedsmænd paa Aalholm og
Ravnsborg, Biskoppen i Odense, Prioren i
Halsted Kloster og Ridderskabet paa Laaland.
Artiklerne, der, uagtet de indeholder alm.
Retsregler, ikke er forsynede med kgl. Stadfæstelse,
indeholder især Regler om Dommes
Eksekution, dm Beskyttelse for Mark- og Skovfred,
Forbud mod Jagt al Bønder og Vornede og
Paabud om, at disse skulde plante Humle og
Frugttræer, Forbud mod for stort Gedehold og
Hundehold, men desuden Regler, der skulde
sikre den fornødne Arbejdskraft paa Godserne
ved at fastsætte, at ugifte Personer ikke maatte
gaa paa Dagleje, men skulde slutte Kontrakt
for mindst 1/2 Aar, at kun vanføre og fattige
Personer maatte som Indsiddere bo til Huse
hos andre, medens den arbejdsføre Husmand
skulde forsynes med Bolig af sin Jorddrot, men
saa ogsaa var pligtig til at arbejde for denne.
L. V. er den ældste bevarede Lov, som
forudsætter Vornedskabet. (Trykt i
»Geheimearkivets Aarsberetninger« V [Kbhvn 1872], 62 flg.).
(Ludv. H.). P. J. J.
Laale, Peder, dansk Ordsprogssamler fra
Middelalderen. Rimeligvis var han Gejstlig og
levede i Slutn. af 14. Aarh. Senere Forfattere
fortæller, at han var Landsdommer i Halland;
iflg: en anden usikker Tradition var han
Skolemand ell. Præst i Roskilde. Hans Ordsprog er
en Samling af omtr. 1200 versificerede, ofte
rimede, lat. Sentenser med tilsvarende danske
Ordsprog. Latinen er i høj Grad barbarisk, og
dog blev Bogen i 15. og 16. Aarh. alm. brugt i
danske Skoler som lat. Læsebog for Beg. Af de
danske Ordsprog er enkelte ligefremme Overs.
af de lat., men de allerfleste er uden Tvivl gl.
folkelige Talemaader, som ofte endnu er i
levende Brug baade i Danmark og i de andre
nordiske Lande. Som den ældste Samling af
danske Ordsprog er den en vigtig Kilde til
Kundskab om Folkets Levevis og Tænkemaade.
— L.’s Ordsprog blev først trykte paa
Foranstaltning af Professorerne ved Kbhvn’s Univ.
(Kbhvn 1506, ved Gotfred af Ghemen; nyt
Optryk Kbhvn 1508) og af Christiern Pedersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
