Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laaneord - Långbanit - Laanke - Laar (se Ben) - Laar, Pieter van - Laararterie - Laarbenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(cellarium) o. fl.; Havedyrkning o. l.:
Kaal (caulis), Kørvel (cerifolium), Figen (ficus),
Kirsebær (ceresia for cerasum), Blomme, egl.
Plomme, som endnu paa Jysk og Norsk, (pruna),
Fersken (malum Persicum) o. s. v.;
Tilberedning af Fødemidler: Mølle; koge
(coquere), Køkken (coquina), Pande (patina) o. fl.
Et noget yngre Lag Kulturord fulgte med
Kristendommen, for en stor Del opr. gr. Ord, der
gennem Latin trængte ind i alle vesteuropæiske
Sprog, f. Eks. Engel, Djævel, Biskop, Præst,
Pinse, Almisse. Her er naturligvis ikke Stedet
for en i Enkeltheder gaaende Redegørelse for
alle saadanne Lag af Kulturord; de vigtigste
findes antydede i Artiklerne om de enkelte
Sprog; derfor skal blot kort henvises til den
store Masse abstrakte Ord, der efterhaanden,
mest ad Bogvejen, er komne til os fra Latin
og Græsk (se ogsaa Kunstord). Man
sammenligne ogsaa flg. moderne L. fra Engelsk,
hvoraf der kan drages kulturhistoriske
Slutninger: Jury, Parlament, Budget, Komité (eng.
committee, det fr. comité er laant fra Engelsk),
Klub, Strike, Lockout, boycotte; High-life,
Gentleman, fashionable, Ulster(-coat), Plaid,
Sweater, Jumper, Comfort, Water-closet; Sport,
Handicap, Odds, Jockey, Yacht, Tennis,
Bicycle, Gear, starte; Reporter, Interview. Det
følger af sig selv, at man dog maa være
forsigtig med at drage kulturhistoriske Slutninger
fra Ord; der har været Humbug og Snobber i
Danmark, før vi fik Ordene fra Amerika og
England, og man maa ikke deraf, at alle
vesteuropæiske Sprog har optaget Ordet Familie
fra Latin, slutte, at Familiefølelse har været
fremmed for vore Forfædre. (Litt.: Otto
Jespersen, Language [Lond. 1922], Kap. XI).
O. Jsp.
Långbanit, et sort metallisk, heksagonalt
Mineral fra Långban i Vermland, indeholder
Antimon, Mangan, Jern og Kiselsyre.
O. B. B.
Laanke, Herred, Stjør- og Værdalen
Screnskriveri (skal fremtidig tilhøre
Indtrøndelagen Politimesterdistrikt).
Nord-Trøndelag Fylke, 189 km2, (1920) 1293
Indbyggere, udgøres af L. Sogn af Nedre
Stjørdalen Præstegæld. Herredet oprettedes ved
kgl. Resol. af 29. Apr. 1901, hvorved Nedre
Stjørdalen deltes i L., Stjørdalen og Skatval
Herreder. Det støder til Trondhjemsfjorden,
ved Bunden af Stjørdalsfjorden, mod hvilken
det har c. 4 1/2 km Kyst. Herredet ligger paa
søndre Side af Stjørdalselven; det er
opfyldt af Fjeld- og Aaspartier og
gennemskaaret af Leksas og Klevaaens Dalfører, der
foruden selve Stjørdalen er de betydeligste
Dalsænkninger og. indeholder den meste
Bebyggelse og dyrkede Mark. Af det samlede Areal
er 18,5 km2 dyrket Mark, 79 km2 Skov og Resten
Udmark, Snaufjeld, Indsøer og Myr. Distriktet
regnes for at være en god Kornbygd og er vel
forsynet med Skov. Bl. de betydeligste Fjelde
hører Øfstihamna (608 m), Klevfjeld (579 m),
Lille fjeld (581 m) m. fl.; de største Vasdrag er
Stjørdalselvens Tilløb Leksa med Klevaaen,
Løvaaen m. fl., og bl. de 63 Indsøer (i alt 3
km2) er den største Rødmosjøen (0,5 km2).
Hovednæringsveje er Agerbrug og Skovdrift,
medens Fiskeriet ikke er af særlig Bet.; af
industrielle Anlæg findes Mølle og Savbrug,
Skiferstensbrud og Teglværk, Kisgruber,
Hemalit- og Magnetitjern-Gruber. Formuen er for
1920 opført med 3830000 Kr og Indtægten med
551000 Kr. — Hovedkirken ligger i Nærheden
af Leksas Udløb i Stjørdalselven, Elvran
Kapel midt i Distriktet; i Kapellets Nærhed
ligger Artilleriets Skydeplads nordenfjelds i
Leksdalen. Gennem Herredet fører
Merakerbanen med Jernbanestationen Hell, der har
gode Vejforbindelser; Hovedvej fører til
Trondhjem og Bygdeveje gennem Stjørdalen til
Hegre, Veje paa begge Sider af Leksa til
Elvran, herfra til Selbu m. fl. (Litt.: »Norges
Land og Folk«; A. Helland, »Nordre
Trondhjems Amt« [Kria 1909]).
(N. S.). M. H.
Laar, se Ben.
Laar [£a.r] (Laer), Pieter van, kaldet
Bamboccio og Snuffelaer, holl. Maler
og Kobberstikker, f. i Haarlem (ell. Laaren)
i Slutn. af 16. Aarh., sandsynligvis 1582, d.
tidligst i Midten af 17. Aarh. Han kom i Lære
hos J. v. Kampen, arbejdede senere under
Elsheimer, kom tidlig til Rom, hvor han længe
opholdt sig, og hvor han knyttede Venskab
med Poussin, Gelée og Sandrart, vendte 1639
tilbage til Holland og slog sig ned i Haarlem.
I Italien fandt og udviklede han sin Specialitet:
en morsom og malerisk livfuld Skildring af
lavere, ital. Folkeliv, til en saadan Bravur, at
han snart fik talrige Efterlignere (se
Bambocciader). Hans Malerier, der i Tidens
Løb gerne er stærkt mørknede, udmærker sig
ved gode landskabelige Baggrunde (f. Eks.
»Hvil ved Værtshuset« med den gode
Graavejrsstemning [Braunschweig-Mus.]) og en
dygtig Figur fremstilling. Arbejder af L., ofte
gengivne i Stik, findes bl. a. i Gal. i Kassel
(»Udraaberen« m. m.), Mus. i Dresden, München,
Petrograd, Wien, Kria m. m. Han har ogsaa
raderet: Dyr, Landskaber m. m.
A. Hk.
Laararterie (Laarpulsaare), se
femoralis.
Laarbenet (os femoris), den største Knogle
i det menneskelige Legeme, bestaar af et langt,
cylindrisk Midterstykke, Skaftet, som
nedadtil gaar over i de tykke Knæledsknuder
(condyli femoris) (se Knæ), medens det
opadtil bærer Laarbenshalsen (collum
femoris) med det kugleformede, for største Delen
bruskklædte Laarbenshoved (caput
femoris), der passer ind i Hofteledskaalen (se
Hofte). Laarbenshalsen udgaar i en stump,
næsten ret Vinkel fra Skaftet, saa at en Linie,
der tænkes lagt gennem Knoglens Midte, fra
Hofteskaalen vil forløbe skraat udad og nedad
gennem Laarbenshalsen for derefter at bøje om
og tage Sigte mod Knæledet. Vinkelen mellem
Hals og Skaft er mest stump hos Manden,
medens den hos Kvinden mere nærmer sig til at
være en rit Vinkel, hvilket er en naturlig Følge
af Kvindens bredere Bækken. Paa Overgangen
mellem Hals og Skaft findes en Del ru,
voldagtige Fremspring af Knoglen, bestemte til
Tilhæftning for Muskelsener, nemlig den store
Laarbensknude (trochanter major), der føles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
