Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aflaasningsstillingen, inddeles L. i »tyske« L.,
Bastardlaase og »franske« L., af hvilke
de sidste næsten er de eneste nu brugelige.
Rigelen bestaar altid af en Metalskinne, som
kan skydes frem og tilbage paa den bevægelige
Del (Døren, Skuffen) og bringes til Indgreb
med en Krampe ell. et Indsnit, Sluttet paa
Dørkarmen (Skufferammen o. s. v.). Skal en Dør
kun kunne afspærres fra den ene Side uden
at kunne aabnes fra den anden, behøves der
ingen særlig Indretning for at bevæge Rigelen,
den indrettes da simpelt hen som en Slaa ell.
Skyder, hvis Nakke føres af Haanden. Paa
almindelige Døre i Huse benyttes Falle- ell.
Klinkelaase, som foruden den egl.
Aflukning ell. Aflaasning ved en Rigel, som anvendes
for at forhindre uvedkommende Adgang, og
som for at lukkes op kræver Anvendelse af et
eget Redskab, en Nøgle, tillige have en
Fallelukning, som, naar man trykker paa Døren,
falder i af sig selv. Dette Lukke kan enhver,
som vil gaa ud ell. ind, selv aabne enten ved
den med Fallen forbundne Trykker, et
Haandtag, der virker som Vægtstang, og som
Sprogbrugen mindre rigtig kalder Klinke, da
Klinke egl. er Fallen selv, ell. ved at sætte en
Stiknøgle ind i en fra Fallens
Omdrejningspunkt fremspringende Nød. Efter L.’s
Anbringelse deles de i udvendige (paalagte) L.
ell. Kasselaase, alm. i Syden som
Dørlaase, indstukne L., alm. hos os som
Dørlaase, og indlagte L. alm. som
Skabsdørlaase. Man kan desuden skelne mellem faste
L. og løse L. ell. Hængelaase.
Konstruktionen af den alm. L. med Nøgle
fremgaar bedst af den paa Fig. 1 fremstillede
»franske« L., der er vist som indstukken
L. R er Rigelen, hvis Hoved træder ud
gennem Laasevæggen Stolpen S og styres deri. Den
styres endvidere ved den paa Laasebunden
nittede Stift l, som den omfatter med en Slidse.
Rigelen hindres i at forskyde sig ved
Tilholderen z, en enarmet Vægtstang med
Omdrejningspunkt ved d, hvis Hage ved
Hjælp af en Fjeder f trykkes ned i et af
Rigelens Udsnit 1, 2 ell. 3. Tilholderen har en
højet Forlængelse,
(punkteret), mod hvilken Nøglekammen b
virker, naar Nøglen drejes i Nøglehullet; herved
løftes Tilholderen op, Rigelen bliver fri og kan
af Nøglekammen skydes til Siden. Den viste L.
har to »Ture« ɔ: Nøglen skal drejes to Gange
rundt for at lukke fuldstændig, Fig. viser L.
efter den første Omdrejning; drejes en Gang
til til Lukning, kommer Tilholderhagen ned i
3. Udsnit; drejes tilbage til Aabning, kommer
den i 1. Udsnit. Nøglen, Fig. 2, styres ved et
Rør ell. alene ved et paa Døren sat Nøgleblik.
For at forhindre Dørens Aabning af
uvedkommende ved Opdirkning (se Dirk) anvendes
Besætninger (s. d.) (Rejfer) paa L.’s
Bund og Laag, ell. mellem disse en lille Plade,
paa hvilken der kan være Besætning. Nøglen,
Fig. 2, hører til en L. af sidste Slags. For at
Nøglen ikke skal stoppes af Besætningerne,
maa den have tilsvarende Udskæringer.
Hovednøgler kan aabne L. med forsk. Besætning,
men alle til samme System og Nøglestørrelse.
Hovednøglerne af første System har Form som
T i Kammen, de af andet System som ☐.
Kombineres begge Systemer af Besætninger,
frembyder L. større Sikkerhed, men
Indbrudstyven vil dog nok ved
Voksaftryk kunne skaffe sig
Oplysning om Besætningerne
og danne sin falske Nøgle
derefter. Langt bedre er
Sikkerhedslaasene,
se ndf.
Hængelaasene, Fig.
3, ligner i Princippet den
»franske« L. Fig. er
»enturet«, lukkes ell. aabnes
altsaa helt ved at dreje
Nøglen een Gang rundt frem
ell. tilbage. Rigelen a har
her et smalt Hoved f for
at kunne gaa ind i Bøjlen
e’s Slidse s.
Bl. Sikkerhedslaasene spillede
Vekserlaasene (Fikserlaasene) i sin Tid en stor
Rolle. De udmærkede sig f. Eks. ved, at
Nøglehullet var skjult og kun kom frem ved
Anvendelse af visse Kunstgreb, som kun Ejeren
kendte. De egnede sig ikke til alm. Anvendelse,
var kostbare, ubekvemme og ikke meget
praktiske, fordi Hemmeligheden ved dem kunde
ferraades ell. udfindes, og de p. Gr. a. deres
sammensatte Konstruktion let kom i Uorden.
Det eneste Princip, som giver en højere Grad
af Sikkerhed, er det, der anvendes ved
Kombinationslaasen. Det ejendommelige er
et Antal Bestanddele, som forhindrer L.’s
Aabning, idet de virker som Tilholdere, og kun
tillader denne, naar de bringes i en ganske bestemt,
for hver Tilholder forsk. Stilling. Man kan
herved opnaa en næsten ubegrænset
Mangfoldighed. Til de ældste Kombinationslaase hører
Ring- ell. Bogstavlaasene fra 16. Aarh.,
som aabnedes med Haanden uden Nøgle. Den
væsentligste Del i disse er et Rør med en
Længdeslidse, som er saaledes forbunden med
et Vinkelstykke, at der opstaar et paa den ene
Side aabent Rektangel. Paa Røret er der
indskudt et Antal Ringe, som kan drejes og have
Indsnit paa deres Inderside. Staar nu alle Ringe
med sammenfaldende Indsnit, kan man skyde
en kamdannet med Fremspring forsynet Dorn
ind i den fremkomne Slidse, saa at den med
sin retvinklet fremspringende Del lukker det
nævnte Rektangel. L. egner sig saaledes til at
stikkes gennem et Øje paa en Vadsæk; tænkes
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
