Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laas - Laas (Søv.) - Laasbue - Laasebrev - Laaseforfølgning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drejningen af den Cylinder, som bevæger Rigelen,
ligeledes først ske, naar alle Tilholdere af
Nøglen er bragt i den rette Stilling. Tilholderne
er her en dobbelt Rk. Metal- ell. Staalstifter
dd . . . og ee . . . . stillede oven paa hinanden
og af forsk. Længde. e-Rækken sidder i Huset
og griber, naar L. er i Ro, som Rigler ned i
Cylinderen (se Fig. 9), saa at den er spærret;
skyder man den flade Nøgle c (se Fig. 11), hvis
ene Kant er aftrappet, ind i Cylinderen, saa
skubbes de nederste Stifter i d-Rækken saa langt
frem, at e-Rækken ikke mere rager ned i
Cylinderen, men at Berøringsfladen mellem e- og
d-Rækken just falder sammen med
Cylinderfladen, der er derfor ingen Hindring mere mod
Cylinderens Drejning. Trækkes efter
Aflukningen Nøglen ud, sker atter en Spærring af
Cylinderen, idet de paa e-Rækken siddende smaa
Spiralfjedre træder i Virksomhed og trykker
Stifterne ned i Cylinderen. Cylinderen bevæger
Rigelen paa samme Maade som ved Bramah-L.,
Figurerne viser ikke dette. Bramah’s og Chubb’s
Principper lader sig forene, og den 1860
fremkomne Bramah-Chubb-L. ansaas omkr.
1900 for den bedste L. til Pengeskabe.
Bramah-Chubb-L. er nu i Pengeskabe saa godt som
fortrængt af Kromer’s »Protektor«-L., opkaldt
efter dens Opfinder Tyskeren Kromer (1869).
Denne L.’s virksomme Del bestaar af en ydre
fast Cylinder a (Fig. 12), og en indre drejelig
Cylinder b, i hvis
Udskæringer i
Tilholderne z,
der er Plader af
den i Figuren
viste Form, kan
skydes frem og
tilbage. Den indre
Cylinder laases,
naar Tilholderne
skydes ind i den
ydre Cylinders
Udskæringer, enten til den ene eller den
anden Side. Der benyttes her en Nøgle med
Dobbeltkamme, forsynet med Indsnit af
forskellig Form. For at sikre Nøglens Stilling i
Forhold til L., er Nøglerøret forsynet med
Indsnit, bestemt for særlige Tilholdere.
Kombineres en L. med et Urværk, som
forhindrer L.’s Mekanisme i at aabnes inden for
et vist forud bestemt Interval, faas den
saakaldte Tidslaas. Den benyttedes tidligere i
Boksrum og Pengeskabe.
For en Snes Aar siden opfandt den danske
Byraadssekretær Aae en Skivelaas, Aae’s L.,
som straks ved sin bestikkende Konstruktion
vandt et stort Marked. Tilholderne var flade
Skiver, som af en Nøglekam med forsk.
Trinhøjder drejedes mellem faste Mellemskiver,
indtil alle samtidig vendte et Hak mod en Knast
paa Riglen, saa denne kunde føres ind i
Hakket. Denne L. er imidlertid igen fuldstændig
forsvundet p. Gr. a. sin dristige og meget
ømfindtlige Konstruktion. (Litt.: Hoch,
»Schlosskonstruktionen« [Leipzig 1890—91]; samme,
»Technologie der Schlosserei« [Leipzig 1899];
samme, »Der prachtische Schlosser« [Leipzig
1907]).
Ordet L. har en ret omfattende Bet., man
har Geværlaase, tidligere ogsaa i Marinen
Kanonlaase, hele Baglademekanismen har vel
ogsaa tidligere kunnet betegnes som L.; det
anvendtes paa mange højst forsk. Steder for at
betegne en Aflukning ell. Spærring ell. blot en
bestemt Stilling af sammenhørende Dele. L.,
der fastholder en Remskive ell. et Tandhjul
paa en Aksel, bestaar af en Kilegang (Not),
udarbejdet i begge Organer ell. alene i Navet
paa Skiven ell. Hjulet, og en Nøgle ell. Kile,
der drives ind i Kilegangen og samler det hele
urokkeligt; L., der til at give Formdele af
Metal, Gips o. l. den rette indbyrdes Stilling
dannes af Ophøjninger i den ene Del og tilsvarende
Fordybninger i den anden; L. kaldes undertiden
Falsen paa Daaser og Æsker, Samlingen paa
Spaanæsker og paa Tøndebaand. Endelig
kaldes ogsaa Klinker, som holdes til en Bøjle ved
en Overvægt, saa at en lukket Ring
fremkommer, der aabnes ved at løfte den under en
Vinkel med Klinken siddende Overvægt, en L.
Om Vandlaas, s. d.
(F. W.). D. H. B.
Laas (Søv.). 1) En Fordybning i et Tømmer,
til hvilken en Ophøjning i et andet Tømmer
svarer. L. benyttes ved Sammenføjning af to
Stykker, f. Eks. i Kølen.
2) I ældre Forladekanoner anvendtes en L.
ved Affyringen. L. var af samme Konstruktion
som L. paa Datidens Geværer. Hanen
frembragte ved sit Anslag en Gnist enten ved at
slaa mod en paa L. anbragt Flintesten —
Stenlaas — ell. ved en Fænghætte. Gnisten antændte
Krudtet i Fængrøret, der var anbragt i
Fænghuller, hvorigennem Antændelsen forplantede
sig til Krudtet.
3) en Klods, der fastskrues over Rorets
øverste Hage, naar Roret er hængt (anbragt paa
Plads), for at forhindre, at Roret løftes ud af
Tapperne.
C. B-h.
Laasbue, en Bue med Skæfte, hvor
Skuddets Afgang bevirkes ved en Laasemekanisme.
Se i øvrigt Armbrøst, Korsbue og
Kuglearmbrøst.
C. H.
Laasebrev, se Laaseforfølgning.
Laaseforfølgning var i den ældre danske
Ret Betegnelsen for en særlig Art
Retsforfølgning, hvis Formaal var at erhverve en over for
alle bindende Ejendomsdom paa en fast
Ejendom (se Ejendomsdom). L., der kan
spores tilbage til Beg. af 14. Aarh., var en
Forfølgning med Kongebreve og har maaske fra
først af sluttet sig accessorisk til den
tilsvarende Forfølgning, som i den forudgaaende
Periode havde udviklet sig med det Formaal at
skaffe Sagsøgere Udlæg i fast Ejendom (se
Kongebreve) Naar saadant Udlæg var
opnaaet, ell. Sagsøgeren var blevet indsat i en
Ejendom, som uretmæssigt forholdtes ham,
erhvervede han en Dom af Kongen, som
bekræftede hans Ret til Ejendommen, og herfra var
der ikke langt til at lade ogsaa andre
Adkomster bekræfte af Kongen ved lgn. Domme,
f. Eks. Skødninger, foregaaede paa Kongens
Retterting ell. andetsteds, ell. Pantsættelser,
hvor Pantsætteren ikke i rette Tid indløste
Pantet, og dette som Følge deraf blev
 |
| Fig. 12. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
