Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Labienus - labil Ligevægt - Labin - Labiologi - Labitzsky, Joseph - Labium - Labium - Lablab - Lablache, Luigi - Labo - La Boétie, Etienne - Labor, Josef - Laborant - Laboratorium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
cisalpinske Gallien, men kort efter forlod han Cæsar’s
Parti og sluttede sig til Pompejus, paa hvis
Side han som Underbefalingsmand deltog i
Kampene i Epeiros og Thessalien. Efter
Nederlaget ved Farsalos begav han sig til Afrika,
hvor han med stor Ihærdighed fortsatte
Kampen mod Cæsar. Da han til sidst ogsaa maatte
fortrække herfra, søgte han endnu sammen med
Levningerne af det pompejanske Parti at optage
Kampen i Spanien, men faldt ved Munda (45).
Hans Søn
2) Quintus L. sluttede sig ligeledes til
Cæsar’s Modstandere og blev efter Cæsar’s Mord
sendt til Partherkongen Orodes for at bede ham
hjælpe Republikanerne. Da disses Sag
imidlertid maatte anses for tabt efter Slaget ved
Filippoi, blev han hos Partnerne, paa hvis Side han
i de flg. Aar førte adskillige Kampe mod
Romerne. Han gjorde fl. heldige Indfald i de rom.
Dele af Syrien og Lilleasien, men blev til sidst
fangen.
3) Titus L., maaske en Søn af sidstnævnte,
optraadte som Taler og Historieskriver paa
Augustus’ Tid. Det berettes, at hans Skr, hvori
han voldsomt angreb den ny Regeringsform,
blev brændte efter Senatets Beslutning.
H. H. R.
labil Ligevægt, se Ligevægt.
Labin, se Albona.
Labiologi (af lat. labium, Læbe, og græsk
Λογοσ, Lære) er Læren om den Kunst af
Læbernes Bevægelser hos en talende Person at
kunne se ell. slutte sig til, hvad Vedk. siger.
Denne Færdighed, der i Alm. benævnes
Aflæsningsfærdighed, har særlig Bet. for Tunghørige
og Døvstumme, idet den Ved systematisk Øvelse
kan drives temmelig vidt og saaledes til en vis
Grad erstatte den manglende Hørelse. Helt
paalidelig bliver den dog aldrig, idet ikke alle den
menneskelige Tales Lyde er synlige, og heller
ikke alle Mennesker taler lige tydelig, hvorfor
Slutningen ell. Gætningen kommer til at spille
en betydelig Rolle (jfr
Døvstummeundervisning).
F. B.
Labitzsky [la’bitski], Joseph, østerrigsk
Dansekomponist (1802—81), var Chef for
Kurorkestrene i Marienbad og senere i Karlsbad.
Med sit Orkester foretog han Koncertrejser til
Rusland og England og gjorde saaledes sit
Navn og sine Dansekompositioner, Valse,
Kvadriller o. l., vidt kendte. Han maaler sig dog
ikke med sine Forbilleder Lanner og den ældre
Strauss.
W. B.
Labium, Læbe. L. május, den ydre
Skamlæbe, L. minus, den indre Skamlæbe, se
Kønsorganer.
Labium, Plur. Labier (lat., Læbe), kaldes
de Kanter, der begrænser Opsnittet paa Orglets
Labialpiber. Se Labialstemmer.
S. L.
Lablab, se Dolichos.
Lablache [la’bla∫], Luigi, ital. Operasanger
(Bas), f. 6. Decbr 1794 i Neapel, d. smst. 23.
Jan. 1858. Moderen var Irlænderinde, Faderen,
der tilhørte en fr. grevelig Familie fra
Provence, var Købmand i Marseille, som han
forlod under Revolutionen for at bosætte sig i
Neapel. Josef Bonaparte tog sig af Drengen og
anbragte ham i Conservatorio della Pietá dei
Turchini, hvor han lærte baade Musik og Sang.
En brændende Lyst til Scenen bragte ham til
5 Gange at flygte fra Konservatoriet, og efter
endt Studietid blev han 1812 engageret ved
San-Carlino-Teatret i Neapel, og faa Maaneder
efter ægtede han Teresa Pinotti, Datter af en
fremragende Skuespiller, og hendes Indflydelse
paa hans Udvikling resulterede i et energisk
Studium og en omhyggelig Uddannelse i alsidig
Retning. Det flg. Aar blev L. engageret som
primo basso cantante ved Operaen i Palermo,
1817 ved Scala i Milano, hvor Mercadante skrev
Operaen Elisa e Claudio for ham. Efter at have
sunget i forsk. andre ital. Byer og i Wien,
hvor der blev slaaet en Medaille til hans Ære,
optraadte han 1830 første Gang i London og
Paris, i hvilke to Byer han i en lang Aarrække
skulde blive den ital. Operas fornemste
Bærekraft sammen med Grisi, Tamburini, Mario
o. s. v. 1852 sang han i Petrograd. L. betragtes
som en af de ypperste Bassangere, der har
eksisteret, lige stor som Sanger og som
Skuespiller, en mægtig, sonor og bøjelig Stemme i
et Legeme, hvis Højde og Drøjde svarede til
Stemmens Omfang og Fylde. Og som han sang
de komiske Partier — Leporello. Dulcamare,
Baron de Montefiascone — med uimodstaaeligt
Humør og Lune, saaledes lagde han en
imponerende Højhed og Værdighed i de alvorlige
Skikkelser som Arivist i »Norma«, Henrik VIII
i »Anna Bolena« o. s. v. Han har udg. en
Méthode de chant. En Datter af L. var gift
med Pianisten Thalberg. (Litt.: Gustaf
Widén, »L., en bild från sångens guldålder«
[1897]).
S. L.
Labo, Flertal Laboer, det folkelige Navn paa
Indbyggerne af Øen Endelave uden for Horsens
Fjord.
G. K-n.
La Boétie [la-båe’si], Etienne, fr. Forf.,
f. 1. Novbr 1530 i Sarlat, d. 18. Aug. 1563 i
Germignan, studerede Jura og blev 1553
Parlamentsraad i Bordeaux, hvor han traadte i
Venskabsforbindelse med Montaigne. L. hørte til
Renaissancens ivrigste Forkæmpere og overs.
Dele af Aristoteles, Xenofon og Plutarch. Kun
18 Aar gl skrev han sit mest kendte Værk
Discours sur la servitude volontaire ell.
Contreun, som i en stærkt ungdommelig, retorisk
Svada røber Humanistens Begejstring for
Antikkens republikanske Frihedsfølelse og Had til
Tyranni og Monarki. De 6 sidste Aar af sit Liv
plejede han Omgang med Montaigne, der
paavirkedes stærkt af ham og udgav hans Værker
1570—71. L.’s Œuvres complètes er 1892
udgivne af P. Bonnefon.
S. Ms.
Labor [’labor], Josef, bøhm. Musiker, f.
29. Juni 1842, blev tidlig blind, men udviklede
ikke desto mindre sine betydelige musikalske
Evner saa vidt, at han kunde optræde som
Koncert-Klaverspiller i Tyskland, England,
Rusland o. s. v.; han er tillige fremragende som
Orgelspiller og har udgivet Kammermusik og
Kompositioner for Orgel og for Klaver.
W. B.
Laborant (lat.), en der beskæftiger sig med
Fremstilling af kem. Præparater; benyttes alm.
som Betegnelse for den Farmaceut, der særlig
udfører Arbejdet i et Apoteklaboratorium.
E. K.
Laboratorium (lat.), Lokale bestemt til
Udførelse af kem., bakteriologiske, fys., hist. eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
