Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Labori, Fernand Gustave Gaston - labor improbus - Labotas - Labouchere, Henry - Labouère-Gazeau, Antoine Gabriel Tancrède de - Laboulaye, Édouard Réné Lefebvre og Antoine Paul René Lefevbre de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Zola’s Sag. Han var endvidere Hjælper hos
Kaptajn Dreyfus’ egl. Sagfører Demange i den
store Krigsretssag i Rennes, Aug.—Septbr 1899,
og søgte da at udvikle Forsvaret til et stærkt
Angreb paa Generalstaben. Medens Sagen stod
paa, blev han 14. Aug. Genstand for et
Mordforsøg og saaret, dog ikke haardt;
Gerningsmanden undslap og er forblevet uopdaget. Han tog
ogsaa 1903 Del i Forsvaret af Thérèse Humbert’s
store Bedragerisag; valgtes 1906 til Medlem af
Deputeretkamret, men kom ikke til at spille
nogen politisk Rolle. L. var tillige Redaktør af
Gazette du Palais og af Répertoire
encyclopédique du droit français.
E. E.
labor improbus (lat.), det utrættelige
Arbejde; fuldstændigere labor omnia vicit
improbus: det utrættelige Arbejde fik Bugt med alt,
Citat efter Vergil (Georgica I, 145). Sædvanlig
citeres dog med Præsensformen vincit for vicit.
H. H. R.
Labotas, spartansk Konge, efter Traditionen
Brodersøn af Lykurgos, der som hans
Formynder gav sine Love.
H. H. R.
Labouchere [£äbu’∫æ.ə ell. ’£ä-], Henry,
eng. Statsmand (1798—1869), af en opr. fr.
Hugenotslægt. Han studerede i Oxford og
derefter Retsvidenskab i London, men blev ikke
Sagfører. 1826 valgtes han til Underhuset og
repræsenterede 1830—59 uafbrudt Byen
Taunton i Somersetshire samt hørte til det liberale
Parti. 1832 blev han Admiralitetslord, 1835
Vicepræsident og 1839—41 Præsident i
Handelsministeriet. Da det liberale Parti 1846 igen kom
til Magten, blev han Oversekretær for Irland,
men overtog 1847 paa ny Handelsministeriet
(indtil 1851) og havde vigtig Del i
Navigationsaktens Tilbagekaldelse. 1855—58 var han
Statssekretær for Kolonierne og ophøjedes 1859 til
Peer som Baron Taunton. — Hans
Brodersøn Henry L., f. 14. Septbr 1831, d. 16. Jan.
1912, var 1854—64 ansat i den diplomatiske
Tjeneste, bl. a. som Attaché i Sthlm og til sidst
som Legationssekretær i Konstantinopel. 1865
valgtes han til Underhuset, men fik næste Aar
sit Valgbrev kasseret; fik April 1867 paa ny
Sæde indtil December 1868 og var 1880—1905
Medlem for Northampton, oprindelig valgt
sammen med Bradlaugh. Han var en ypperlig
Taler og hørte til den yderligste radikale Fløj;
ønskede bl. a. Statskirkens Ophør og stillede
1893 ligefrem Forslag, sigtende til Overhusets
Afskaffelse. Han blev 1868 Medarbejder ved
Daily News og 1874 ved Sensationsbladet World
samt grundlagde det satiriske Ugeblad Truth,
et af de bedste, men ogsaa et af de
hensynsløseste Blade i England. 1892 ønskede Gladstone
at give ham Sæde i Ministeriet, men dette
modsatte Dronning Victoria sig bestemt, fordi han
ved sin Radikalisme havde krænket
Kongedømmet. 1905 forlod han i Misnøje England og tog
Ophold i Firenze indtil sin Død.
E. E.
Labouère-Gazeau [la’bwæ.r-ga’zo],
Antoine Gabriel Tancrède de, fr.
Landskabsmaler, f. 1801 i Jallais (Dept
Maine-et-Loire), d. efter 1870, Elev af Brune og Picot,
uddannet paa Studierejser i Italien og Spanien,
Nordafrika og Orienten, malede »Solnedgang i
Algérie« (1835), »Karnaks Ruiner« (1841),
Prospekter fra Alhambra m. v. I Thorvaldsen’s
Museum ses »Kysten ved de pontinske Sumpe«
(1838).
A. Hk.
Laboulaye [labu’læ], 1) Édouard Réné
Lefebvre, fr. Forf. og Politiker, f. 18. Jan.
1811, d. 25. Maj 1883. Han var opr. sammen
med en Broder Skriftstøber, men studerede
desuden
Retsvidenskab og
blev 1842
indskrevet som
Sagfører.
Forinden havde
han 1837 udg.
Histoire du
droit foncier
depuis
Constantin og 1842
i et Skrift om
Savigny søgt
at gøre sine
Landsmænd
kendt med den
tyske
retshistoriske Skole.
1843 fulgte et
Skrift om
»Kvindens
retslige Vilkaar fra Romernes Tid indtil vore
Dage«, der ligesom det første blev kronet af
Académie des inscriptions og 1844 skaffede ham
selv et Sæde i dette. 1849 blev han Prof. i
sammenlignende Retsvidenskab og 1873 desuden
Administrator for Collège de France. Han var
1855—69 Udgiver af Revue historique du droit
français et étranger, senere fortsat som Revue
de la législation ancienne et moderne; var
tillige Medudgiver af Grand coutumier de la
France (1868) og af Table chronologique des
diplomes, chartes etc. (7.—8. Bd, 1865—77) samt
andre retshistoriske Kildeskrifter. Desuden var
han en flittig Medarbejder i de to frisindede
Organer Revue des deux Mondes og Journal
des Débats; skrev Études contemporaines sur
l’Allemagne et les peuples slaves (1856, 4. Udg.
1876) og Histoire politique des l’États Unis (3
Bd, 1855—66, 6. Udg. 1876; gaar indtil 1789).
Særlig søgte han at give sine Landsmænd
Kendskab til Forholdene i Nordamerika, den der
gældende Selvstyrelse og udstrakte personlige
Frihed, der stod for ham som lysende
Forbillede i Modsætning til den fr. Centralisation og
Regeringsformynderskab. Han fremstillede dette
med stort Lune i sin satiriske Roman Paris en
Amérique (1863, 27. Opl. 1872, overs. paa Dansk
1876), udg. under hans Fornavne René
Lefebvre; han lader her en fuldblods Pariser paa
en mystisk Maade overflytte til Nordamerika
og leve op i de ham aldeles uvante og
Uforstaaelige Tilstande og Forestillinger. Senere
fulgte en anden Roman, Le Prince Caniche
(1868), der ogsaa har oplevet mange Opl., en
smuk moralsk Fortælling, »Abdallah« ell.
»Firkløveret« (1859, overs. paa Dansk 1875) samt 3
Samlinger Eventyr, Contes bleux, fra forsk.
Tidsaldere og Folkeslag (1864—83). Endelig
overs. han Nordamerikaneren W. Channing’s
Værker (1854—57) og B. Franklin’s Selvbiografi
 |
| É. R. L. Laboulaye. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
