Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laboulaye, Édouard Réné Lefebvre og Antoine Paul René Lefevbre de - La Bourboule - Labourdan - La Bourdonnaie, Bernard François Mahé, Grev de - La Bourdonnaie, François Régis - Labour Party, The
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Smaaskrifter (1866—67) samt udgav B.
Constant’s Cours de politique constitutionelle (2
Bd, 1861) og Montesquieu’s samlede Værker
(7 Bd, 1875—79) med vigtige Indledninger og
hidtil ukendte Stykker.
Allerede tidlig tog han Del i den frisindede
Opposition mod Kejserdømmet og søgte
1857—69 4 Gange forgæves Valg til den lovgivende
Forsamling. Det vakte derfor megen Opsigt, at
han 1870 sluttede sig til den da bebudede
Udvikling af Kejserdømmet i frisindet Retning,
modtog Sæde i Kommissionen om Paris’
Forvaltning og aabent tilraadede ved
Folkeafstemningen at stemme for den ny Forfatning. Efter
Kejserdømmets Fald hørte han dog straks igen
til det frisindede Parti, valgtes Juli 1871 til
Nationalforsamlingen og sluttede sig som ærlig,
skønt maadeholden Republikaner til venstre
Centrum. Han understøttede Thiers’ Styrelse
og bekæmpede Broglie’s Ministerium og Mac
Mahon’s Septennat. Febr 1875 blev han
Forfatningsudvalgets Ordfører og medvirkede
væsentlig til den ny Statsordning, men tilraadede
forgæves, at den — ligesom i Nordamerika —
skulde stadfæstes ved Folkeafstemning. 1875
var han ligeledes Ordfører for Loven om den
højere Undervisnings Ordning og holdt fast ved
fuld Undervisningsfrihed uden at bryde sig om,
at den ogsaa kunde komme det kat. Præsteskab
og dets Højskoler til gode. Decbr s. A. valgtes
han til livsvarig Senator og viste ogsaa i de
flg. Aar stor Selvstændighed over for sine
Partifæller. Han kæmpede saaledes 1876 mod
Waddington’s Lov om Univ., 1879 mod Kamrenes
Overflytning til Paris og 1880 mod Ferry’s
Forholdsregler mod de gejstlige Ordener. 1876 var
han Formand for Komiteen til Festligholdelse
af Nordamerikas 100 Aars Uafhængighed.
2) Antoine Paul René Lefevbre de
L., foreg.’s Søn (1833—1905), var 1855—70 ansat
i Udenrigsministeriets Kabinet og 1871—78
Legationssekretær ved forsk. Regeringer; blev
1878 Sendemand i Lissabon og forflyttedes 1883
til Madrid og 1886 til Petrograd. Efter at have
medvirket til den fr. Flaades Besøg i Kronstadt
1891, det første Skridt til den fr.-russ.
Forstaaelse, blev han kaldt tilbage.
E. E.
La Bourboule [la-bur’bul], fr. Badested
i Dept Puy-de-Dôme i Auvergne-Bjergene, 800
m o. H., 1200 Indb., har fl. varme og kolde,
alkalisk-muriatiske, arsenholdige Kilder, som
bruges til Drikkekure, Bade og Inhalation. Der
behandles særlig Hudsygdomme, Skrofulose,
Katarr’er, Anæmi og Nervesygdomme. Sæson
fra Slutn. af Maj—Slutn. af Septbr.
E. F.
Labourdan [labur’dã], Labourd, baskisk
Landskab, hørende dels til det fr. Dept
Nedre-Pyrenæerne, dels til Spanien, har faaet Navn
efter sin gl. Hovedstad Lapurdum (bask.:
»Havn«, nu Bayonne).
C. A.
La Bourdonnaie [la-burdå’næ], Bernard
François Mahé, Grev de, fr. Søfarende og
Guv., f. 11. Febr 1699, d. 10. Novbr 1753. 1718
indtraadte L. B. i det fr.-indiske Selskabs
Tjeneste som Løjtnant og gjorde sig hurtig
bemærket; 1724 deltog han med Hæder i
Pardaillan’s Erobring af Mahé, bidrog derefter til
Ophjælpning af den fr. Handel fra Pondichéry,
men traadte kort efter i port. Kolonitjeneste.
P. Gr. a. alle Haande Intriger, der her
spandtes mod ham, vendte han dog 2 Aar efter
tilbage. 1734 udnævntes han til Generalguvernør
for Bourbon og Isle de France, hvor han i kort
Tid pustede nyt Liv i Befolkningens
Virksomhed. 1740 — under et Ophold i Frankrig —
stilledes han i Spidsen for en Eskadre, med
hvilken han undsatte Mahé. Ved Udbrudet af
Krigen med England 1743 vendte L. B. tilbage
til Isle de France, hvor hans Skibe led meget
ved Orkaner og Uheld; i Frankrig havde han
en uforsonlig og skinsyg Modstander i Dupleix,
hvorved hans Anmodninger om Hjælp
bestandig forhaledes. Først 1746 kunde L. B. atter
tage Offensiven. 26. Juni leverede han den eng.
Lord Peyton et blodigt Slag ved Negapatnam og
erobrede derefter Madras. Hans Operationer
her blev atter krydsede af Dupleix, en frygtelig
Storm adsplittede hans Eskadre; med Resten
af denne søgte han nu tilbage til sine Øer, men
forefandt her en ny — af Dupleix udnævnt —
Guvernør. Da han dertil beskyldtes for
Uredelighed, rejste han hjem, men faldt i eng.
Fangenskab undervejs og førtes til London. Paa
Æresord blev han dog frigiven, tog derefter til
Paris, men blev her straks sat i Bastillen, hvor
man paa en grusom Maade holdt ham
indespærret i 3 1/2 Aar. Da L. B. 1751 endelig slap ud,
var han ganske nedbrudt paa Sjæl og Legeme,
hans Formue var gaaet tabt, og hans Familie
led Nød. Resten af sit Liv tilbragte han i
frugtesløse Forsøg paa at skaffe sig Oprejsning.
C. W.-S.
La Bourdonnaie [la-burdå’næ], François
Régis, Grev, fr. Statsmand (1767—1839). Han
emigrerede 1792 og kæmpede senere i Vendée,
indtil Opstanden her blev undertrykt. Under
Konsulatet blev han dog Maire i Angers, men
medvirkede 1814 til Kongedømmets
Genoprettelse og viste sig 1815 som en af de mest
fanatiske Royalister, idet han krævede en Mængde
Undtagelser fra Amnestien; fik derfor
Øgenavnet »den hvide Jakobiner«. Som Fører for
yderste Højre i Deputeretkammeret bekæmpede han
med Heftighed Ministeriet Decazes og
forsvarede 1820 den strenge Lov mod Pressefriheden
samt var 1825 særlig ivrig for
Skadeserstatningen til Emigranterne. 1822 og 1824 var han en
af Kammerets Næstformænd. Aug. 1829 blev
han Indenrigsminister, men viste ikke saa stor
Strenghed som ventet og fjernedes allerede i
Novbr iflg. Strid med Polignac. Jan. 1830
ophøjedes han til Pair, men levede efter
Julirevolutionen i Stilhed.
E. E.
Labour Party [’£eibə-’pa.əti], The
(Arbejderpartiet), Navnet paa den Organisation, som
varetager den britiske Arbejderstands Tarv i
Storpolitikken. Allerede 1874 valgtes de første
Arbejderrepræsentanter ind i Underhuset; men
en Tid lang havde de ikke egne Valgfond, og
selv de af dem, som støttedes økonomisk af
Fagforeningerne, hvad navnlig gjaldt
Minearbejderrepræsentanterne, var indordnede
under den liberale Partiledelse (Liberal
Labour-Gruppen). Social Democratic Federation, stiftet
1883, har aldrig kunnet gennemføre nogen
Kandidat paa egen Haand. Det vigtigste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
