- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
211

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Labrador (Halvø) - Labrador (se Feldspat) - Labradorand - Labradorit - Labradorporfyrit - Labradorsten - Labrador-Strømmen - Labrador-tea - Labranda - Labrax lupus - Labrea - Labrède - Labridæ - Labrouste, Henri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kyst var tidligere beboet af Eskimoer. Nu findes
Eskimoerne kun N. f. Hamilton Inlet, ved de
herrnhutiske Missionsstationer Makkovik,
Hopedale, Nain, Oktak, Hebron og Killinek; og det
skyldes væsentlig de herrnhutiske Missionærers
Omsorg, at de ikke helt er fortrængt fra den
atlantiske Kyst under Konkurrencen med hvide
Fiskere og Jægere og Berøringen med
Civilisationens uheldige Sider. Ogsaa ved
Hudson-Strædet findes eskimoiske Bopladser, bl. a. ved
Hudson-Bugt Selskabets Station Fort Chimo
ved Koksoak-Floden. Det samlede Antal af
Labrador-Eskimoer ansloges omkr. 1910 til 1300,
men er siden formentlig aftaget p. Gr. a.
Epidemier. — Den atlantiske Kyst, der politisk er
knyttet til Newfoundland, er ved sine rige
Fiskerier den økonomisk værdifuldeste Del af
Halvøen. Newfoundlands Part af L. anslaas til
300000 km2 med c. 4000 Indb. Desuden besøges
denne Kyst i Sommermaanederne af 30 à 40000
Fiskere og Sælfangere fra Newfoundland og det
nordøstlige U. S. Den øvrige Del af Halvøen
tilhører Dominion of Canada og udgjorde tidligere
for største Delen det saakaldte
Ungava-Territorium, der 1912 indlemmedes i Prov. Quebec.
Grænsen mellem det kanadiske og
newfoundlandske Omraade er ikke endelig fastsat.
Newfoundland gør Krav paa alt det Land, der
afvandes til den atlantiske Kyst, altsaa en
betydelig Del af Halvøens Indre omkr. Hamilton
River. Denne Grænsestrid har dog ikke synderlig
Bet., saa længe L.’s Indre kun bebos af nogle
faa Tusinde indianske og hvide Jægere,
Trappere og Pelshandlere. Erhvervslivets Centrer er
Hudson Bugt Selskabets Handelsstationer, der
mest ligger ved Flodmundingerne, saaledes
Northwest River ved Hamilton Inlet, Fort
Chimo ved Koksoak, Rupert House, Fort East
Main og Fort George ved den sydlige Del af
Hudson-Bugten. Skovhugst og
Papirmassefabrikation er begyndt ved Hamilton River og har
maaske Fremtiden for sig, idet Floderne er
rige paa Vandkraft. Jernmalm er fundet mange
Steder, men ikke i store Mængder.

Allerede Nordboerne i Grønland maa antages
at have opdaget L., der sædvanlig identificeres
med Sagaernes »Helluland« ell. med
»Markland«. Muligvis blev Landet genopdaget 1497 ell.
1498 af Giovanni Caboto, der var udsendt
af den eng. Konge. Portugiseren Corte Real
synes at have set Landet 1500. Navnet L.
(portugisisk: Arbejder) sættes af nogle i Forbindelse
med den Kendsgerning, at Corte Real 1501
fangede 57 Indfødte; der sendtes til Portugal som
Slaver; disse Indfødte skal imidlertid være
tagne fra Newfoundland. Andre udleder Navnet
deraf, at den første, der fik Øje paa Landet,
skal have været en Landarbejder fra Azorerne.
(Litt.: W. Grenfell, L. [New York 1909];
W. G. Gösling, L., its discovers, exploration
and development
[London 1910]).
G. Ht.

Labrador, se Feldspat.

Labradorand (Camptolæmus labradorius
Gm.), en stor Dykand, sort og hvid af Farve,
nærmest beslægtet med Ederfuglene,
frembyder et af de mærkeligste Eksempler paa,
hvor hurtig en Fugleart kan blive udryddet.
Den ynglede paa Smaaøer ved Labradorkysten
mest omkr. Lawrenceflodens Munding, trak om
Vinteren sydpaa til Østkysten af de forenede
Stater. Indtil omkr. 1840 solgtes den hyppigt
om Vinteren paa Torvet i New York og
Baltimore. Saa aftog dens Tal med rivende
Hastighed, og efter 1850 er kun ganske enkelte
Eksemplarer trufne, det sidste vistnok i 1871.
Grunden til dens Uddøen antages at være, at
Æggene samledes og de gl. Fugle dræbtes paa
dens forholdsvis faa Ynglepladser, men nogen
Uklarhed er der om Grundene til dens meget
hurtige Forsvinden. Tallet af de opbevarede
Fugle gaar for samtlige Museer Verden over
næppe op til 50. (Litt.: William
Dutcher
, The Labrador Duck [The Auk,
Cambridge, Mass. 1891 og 1894]).
O. H.

Labradorand (Camptolæmus lubradorius).
Labradorand (Camptolæmus lubradorius).


Labradorit, se Feldspat.

Labradorporfyrit, se Porfyrit.

Labradorsten, se Gabbro.

Labrador-Strømmen, en kold Strøm, der
fra Baffin-Bugten gaar mod S. langs Baffin
Lands og Labradors Kyst, bøjer uden om
Newfoundland og inden for Golfstrømmen langs
Nordamerikas Østkyst, hvor den efterhaanden
taber sig.
G. Ht.

Labrador-tea [£äbrə’då.ə-,’ti.], se James-Te.

Labranda, i Oldtiden en Flække i Karien
i Lilleasien, 68 Stadier fra Byen Mylasa. I L.
fandtes et berømt Zeus-Tempel.
H. A. K.

Labrax lupus, se Aborrefamilien.

Labrea, en lille Handelsplads ved
Amazon-Flodens Tilløb, Rio Purus, Anløbsstation for
Floddampere. L. driver Handel med
Amazon-Distriktets mange Raaprodukter: Kautsjuk,
»brasilianske Nødder«, Kopaivabalsam o. s. v.
G. Ht.

Labrède [la’bræd], Flække i det sydvestlige
Frankrig, Dept Gironde, Arrond. Bordeaux, med
et vel vedligeholdt Slot fra 13.—15. Aarh.
(Montesquieu’s Fødested), Vinavl og c. 1700
Indb.
N. H. J.

Labridæ, se Læbefisk.

Labrouste [la’brust], Henri, fr. Arkitekt,
f. i Paris 11. Maj 1801, d. i Fontainebleau 24.
Juni 1875. 1824 vandt han Kunstakademiets
store Pris og drog tii Italien, hvor han tegnede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:23:36 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free