- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
213

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Labyrint

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Herodot til Grund, tør vi ikke antage hans
Beskrivelse for særlig nøjagtig. I alt Fald er det,
han fortæller om, at L. var en
Begravelsesbygning, sikkert urigtigt. Snarere var L. et
Fællestempel for fl. Guddomme. Den preussiske
Ekspedition, som undersøgte Ægypten under
Lepsius’ Ledelse, mente at genfinde L. i nogle
tarvelige Ruiner nær Havara, men med Rette
forkastedes denne Formodning af de fleste
Lærde. Beliggenheden af L. var dog rigtig
bestemt af Lepsius. Flinders Petrie, der med stor
Grundighed og Sagkundskab har undersøgt
Stedet, har paavist, at de uanselige Levninger, der
findes paa Stedet, tilhører en sen Tid og
maaske var bestemt til at huse de Arbejdsfolk,
der nedbrød den gl. L. Men den fortræffelig
opførte Platform, hvorpaa L. laa, og som er
over 300 m lang og over 250 m bred. naar op
til en tidlig Tid. Petrie har ved sine
Udgravninger fundet Rester af gode Billedstøtter, vist
fra XII. Dynasti. L. har uden Tvivl været
anlagt af Amenemha III, der opførte mange
andre Bygninger i Fajûm. Fra hans Tid stammer
bl. a. den nærliggende Pyramide ved Havara
(se Flinders Petrie: »Hawara, Biahmu and
Arsinoë« [Lond. 1889]). En Papyrus i det ægypt.
Nationalmus. (udg. af Mariette) synes at have
Hensyn til L. Foruden den ægypt. L. omtales
en L. paa Kreta. Den bringes i Forbindelse
med Sagnene om Theseus, Ariadne og
Minotauros, hvilke Sagn næppe har udviklet sig paa
Kreta selv. Ældre Forfattere omtaler ikke denne
L.; først efter Alexander tales der i
Litteraturen om L. paa Kreta, men af Mønterne fra
Knossos, hvoraf Møntsamlingen i Prinsens
Palæ i Kbhvn har et udmærket, meget fuldstændigt
Udvalg, ser man, at Sagnet havde slaaet Rod
paa Kreta ved Aar 500 f. Kr., om ikke før (se
Afbildn. hos W. Wrothe: The coins of Crete
and the Aegean Islands
[Lond. 1886] og hos I.
N. Svoronos: Numismatique de la Crète
ancienne
[Macon 1890]). Paa de ældste Mønter
har L. Form af et Hagekors ell. af en Mæander
ell Alagrecque. Senere faar den en regelmæssig
Form, først firkantet (Fig. 1), siden en mere
koncentrisk Form (Fig. 2). Disse Former svarer
for øvrigt ikke ret vel til Sagnet, thi uagtet
Omdrejninger og Bøjninger er hyppige, vilde det
være umuligt at tage fejl af Vejen. Disse L. er
aabenbart kunstige Konstruktioner, som intet
har med Virkeligheden at gøre, og man kan
derfor være sikker paa, at der aldrig har
været nogen saadan Bygning til

paa Kreta. Der findes heller ikke nogen Forf.,
der siger selv at have set den. Helt grundløst
er Sagnet vel paa den anden Side heller ikke.
Det er ikke urimeligt, at der paa den
blomstrende Ø har været Stenbrud, hvis Gange har
gaaet temmelig dybt ind i Fjeldet, og som
stundom forgrenede sig, saa at den med dem
ukendte let kunde fare vild. At Gangene førte
temmelig langt ind i Fjeldet, er let at fatte;
Stenen er undertiden af bedre Beskaffenhed
længere inde end nær Overfladen. Nyere
Rejsende har lagt Mærke til Gange af denne Art
i Bjergene paa Kreta (saaledes Cockerell, udg.
af Walpole). Disse Stenbrud kan have givet
Anledning til Sagnet. For øvrigt synes de
mærkeligste Gange at ligge nærmere ved andre Byer
end Knossos. Ved Sir Arthur Evan’s
Udgravninger er der tæt ved Knossos kommet Rester
af et gl. Palads med mange Rum for Dagen,
men der er ingen Grund til at kalde det en L.
Plinius, som i sin Naturhistorie særlig
behandler L., taler om en L. paa Samos, der skulde
skyldes Kunstneren Theodoros, ligesom den paa
Kreta sagdes at være et Værk af Daidalos. Et
andet Sted taler han om en L. paa Lemnos.
Ingen af disse L. var til paa hans Tid.
Rimeligvis var der paa disse Øer Ruiner tilbage, om
hvis opr. Skikkelse intet sikkert kunde vides,
saa at Fantasien havde frit Løb. Endelig
omtaler Plinius en L. i Italien, i Etrurien. Selv
har han ikke set den; han følger Varro, der
næppe heller har set noget af den. Denne L.
kaldes ogsaa Porsenna’s Grav og har rimeligvis
bestaaet af underjordiske Gravkamre med
Bygninger ovenpaa. Ved Chiusi findes endnu fl.
Grave med adskillige Kamre, af hvilke en,
Poggio Gajella, oftere er antaget for den af Plinius
beskrevne L. ell. Porsenna’s Grav, men næppe
med Rette. Figurer af L. findes ogsaa paa
Gemmer o. a. Genstande fra Oldtiden. I nogle
Lande har man fundet Stensætninger fra den

Fig. 1.<bLabyrinten efter en Mønt fra<bKnossos paa Kreta.
Fig. 1.

Labyrinten efter en Mønt fra

Knossos paa Kreta.


Fig. 2. Labyrinten efter en Mønt<bfra Knossos paa Kreta.
Fig. 2. Labyrinten efter en Mønt

fra Knossos paa Kreta.


Fig. 3 En Labyrnt efter et<bKirkegulv fra Middelalderen.
Fig. 3 En Labyrnt efter et

Kirkegulv fra Middelalderen.


Fig. 4. »The Mace«, Labyrint ved Hampton-Court.
Fig. 4. »The Mace«, Labyrint ved Hampton-Court.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:23:36 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free