Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Labyrint - Labyrint (anat.) - Labyrintgællede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forhistoriske Tid, som synes at have Form af L.,
saaledes i Syerige (se Hans Hildebrand i »För
och Nu« [1872]). I Middelalderens ældre Kirker,
særlig i Italien og i Frankrig, sjælden i
Tyskland, findes undertiden Gulvet indlagt i Form
af en L. (se E. Caetano-Lovatelli, I labirinti e
il loro simbolismo nell’ età di mezzo i Miscell.
archeol. [Rom 1891]). Undertiden krøb man
paa Knæene den bugtede Vej ind og ud, hvad
der skulde træde i St f. en Pilegrimsrejse til
Jerusalem. I Frankrig kaldtes disse L. derfor
Chemins de Jérusalem. Disse L. paa Kirkegulve
har ofte Form som Fig. 3 (ell. som Fig. 2). I
en Kirke i Orléansville i Algérie fra 5. Aarh.
finder man en L. paa Gulvet (se F. Prévost, i
»Revue Archéol.«, VIII [1852]). Imod Slutn. af
Middelalderen havde man endnu Interesse for
L. og søgte at konstruere ny Former. En af de
tidligste Frembringelser af Bogtrykkerkunsten
er et Blad med L. og lat. Vers, af hvilket et
Eksemplar findes i Nürnbergs Mus. I de sidste
2—3 Aarh. er L. mest bleven anvendt i større
Haveanlæg, idet Hækker plantes i Form af L.;
saaledes i Versailles. Den mest bekendte L. af
denne Art »The Mace« findes ved
Hampton-Court nær London. Fig. 4 giver Planen af denne
L., der plantedes omtr. 1690. I overført Bet.
bruges L. om, hvad der bevæger sig i forsk.
Retninger. Baggesen valgte L. til Titel paa et
af sine Skr. (Litt.: Doublet de
Boisthibault, Notice sur le l. de la Cathédrale de
Chartres i Revue Archéol., VIII [1852]).
V. S.
Labyrint (anat.), se Næse og Øre.
Labyrintgællede (Labyrinthici), en Familie
af aphysostome Benfisk. Legemet er
sammentrykt, langstrakt ell. højt, dækket med
middelstore Skæl. Pigstraaler forrest i Ryg- og
Gatfinne; Bugfinnerne stillede under Brystet.
Sidelinien er afbrudt ell. mangler. Gællerne er svagt
udviklede, men til Gengæld findes et
særegent Aandedrætsorgan. Det bestaar
af fl., meget tynde, krusede Blade, der har
Plads oven over Gællehulen (Fig. 1); Bladene
støttes af omdannede Dele (epibranchiale) af 1.
Gællebue; deres Hud, ligesom Huden i det
»Labyrinten« omgivende Rum, er forsynet med et
rigt udviklet Netværk af Blodkar og fungerer
som Redskaber til Luftaanding. De til
Labyrinten førende Kar er Fortsættelser af 1. og
2. Gællebues fraførende Kar, og de fra
Labyrinten førende Kar udmunder i Jugularvenen,
som fører det saaledes baade i de forreste
Gæller og Labyrinten meget stærkt iltede Blod
direkte til Hjertet. (Aorta dannes følgelig alene
af 3. og 4. Gællebues fraførende Kar). Ved
Hjælp af dette ejendommelige Redskab kan
Fisken aande atmosfærisk Luft og er i Stand
til at leve nogen Tid uden for Vandet; selv naar
Fisken er i Vandet, kommer den jævnlig op til
Overfladen og sluger en Mundfuld Luft, hvis
Ilt optages af Labyrintens Haarkar; hindrer
man den i at komme op, »drukner« den. Det er
i det hele Fisk af ringe Størrelse, der bebor
den tropiske Zones ferske Vande.
Klatreaborren, ogsaa kaldet Klatrefisk og
Krybefisk (Anabas scandens), er en 20 cm
lang, aborrelignende Fisk (Fig. 2), der
forekommer overalt i Ostindien. I Tørtiden graver den
sig ned i Dyndet, og man kan derfor ofte efter
den første Regn træffe Vandstederne fulde af
denne Fisk, hvor der ikke før var en eneste
at se. Den kryber ogsaa ofte over Land for at
opsøge Steder, hvor der endnu lades
Vandsamlinger tilbage, men nyere Rejsende har ikke
kunnet bekræfte de gl. Fortællinger om, at den
klatrer op i Palmetræer. Den efterstræbes af de
Indfødte, der snart graver den ud af Dyndet,
snart fanger den med Kurve i Vandet; den
opbevares i Krukker med fugtigt Græs og kan
saaledes holde sig i Live i 4—5 Døgn. 3 andre
Arter af Sl. Anabas forekommer i det Malayiske
Arkipel og 11 i Afrika. Paradisfisken
(Macropodus viridi-auratus) er en lille (8—10
cm), pragtfuld Fisk, farvet afvekslende med
 |
| Fig. 1. Hoved af Klatreaborre (Anabas scandens). Gællelaag og Kind er fjernet for at vise de svagt udviklede Gæller og det over dem liggende labyrintformede Redskab til Luftaanding. |
 |
| Fig. 2. Klatreaborre (Anabas scandens). |
 |
| Fig. 3. Gourami (Osphromenus olfax). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
