Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lacépède, Bernard Germain Étienne de la Ville-sur-Illion - Lacépède-Øer - Laceration - lacerere - Lacerna - Lacerta - Lach, Robert - La Chaise, François d'Aix de - Lachambeaudie, Pierre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dyrker af Musikken, optraadte i en meget ung
Alder som Dirigent ved Koncerterne i Agen og
komponerede selv. Samtidig studerede han
Fysik og kastede sig særlig over
Elektricitetslæren. Kort før 20 Aars Alderen paabegyndte
han en Brevveksling med Buffon og lærte i
Paris denne at kende. De flg. Aar var en
Brydningens Tid. Opmuntret af Gluck kastede han
sig endnu ivrigere over Musikken og havde nær
faaet en Opera Omphale opført; Familien
ønskede ham dog indført i Diplomatiet, hvad han
selv ingenlunde higede efter; mere og mere
sluttede han sig til Buffon, og da denne
overdrog ham i Fortsættelsen af sit store Værk
Histoire naturelle at bearbejde Reptilierne og
Fiskene, havde han dermed fast Grund under
Fødderne. Til en Beg. havde han kun en for en
Adelsmand yderst ringe Stilling som Foreviser
af det kgl. Kunstkammer. 1788 og 1789
udom det ene af L.’s Hovedværker, Histoire
naturelle, générale et particulière des
quadrupèdes ovipares (4 Bd), et for sin Tid
fortrinligt Arbejde. Revet med af de revolutionære
Ideer og p. Gr. a. den store Popularitet, som
han gennem sin medfødte Elskværdighed og
store Hensyntagen havde erhvervet sig, kom
han som Tilhænger af Revolutionen i kort Tid
til at beklæde høje Poster, men trak sig, da
Revolutionen ret brød løs, atter tilbage fra
disse og iagttog fra 1792 en absolut Tavshed.
L., der i Beg. var Sekretær ved den
Forsamling af Lærde, som efter et Dekret af
Nationalforsamlingen traadte sammen for at
administrere Jardin des plantes, maatte atter træde
ud, da Befalingen om, at alle Adelsmænd
skulde fjerne sig mindst 50 km fra Paris, kom.
Han maatte da i nogen Tid holde sig i Skjul,
men opnaaede 1794 Stillingen som 3. Prof. i
Zoologi i Paris. 1796 udnævntes han til
Medlem af Instituttet, og 1798—1805 udkom hans
andet store Hovedværk, L’Histoire naturelle des
poissons (5 Bd), der blev det vigtigste Værk
over denne Dyregruppe, indtil Cuvier’s og
Valenciennes’ udkom. 1814 udkom det tredie,
L’Histoire naturelle, générale et particulière
des cétacés, vistnok det fortrinligste af alle
L.’s Værker, og det, der bragte det meste ny.
Foruden sin Professorstilling beklædte L. efter
Revolutionen en Række meget høje Embeder:
Præsident i Senatet 1801, Storkansler af
Æreslegionen 1803, Statsminister 1804. Han var
knyttet nær til Napoleon og ledsagede 1814
Kejserinde Marie Louise til Blois. 1814 udnævntes han
af Ludvig XVIII til Pair af Frankrig, men
levede i øvrigt fra da af og indtil sin Død
væsentlig fjernet fra Paris paa sit Landsted i
Epinai, udelukkende beskæftiget med litterære
Arbejder. Som Indehaver af de store
Statsembeder og den dermed flg. Raadighed over
betydelige Pengemidler gjorde han overordentlig
meget godt over for talrige af de Familier,
der i disse urolige Aar pludselig berøvedes
deres Forsørger. Hans naturvidenskabelige
Værker udgaves samlede af Desmarest (11 Bd,
Paris 1826—33). Han skrev desuden Histoire
générale, physique et civile de l’Europe (18
Bd, 1826). Efter hans Død udkom Histoire
naturelle de l’homme (1827) med Cuvier’s
Éloge de L. samt Les âges de la nature (2
Bd, 1830).
(C. W.-L.). R. H. S.
Lacépède-Øer [lase’pæd-], lille Øgruppe
ved Nordvestkysten af Vestaustralien, har
betydelige Guanolag.
M. V.
Laceration (lat.), Sønderrivning, se
Dilaceration.
lacerere (lat.), sønderrive, hudflette,
bagvaske.
Lacerna (lat.), en let Kappe af noget lign.
Snit som den gr. Chlamys; den var fortil aaben
og holdtes over Skulder ell. Bryst sammen
ved en Fibula ell. en Knap. Fra først af bares
den oven over Tunica’en, senere ogsaa over
Toga’en, som den til sidst næsten fortrængte
som Overklædning; stundom var den forsynet
med en Hætte, som kunde trækkes op over
Hovedet. Den kunde være hvid ell. farvet; i
sidste Tilfælde kunde den blive meget kostbar.
Fra Kejsertidens Beg. blev det den alm.
Overklædning, hvori Romerne mødte selv ved
festlige Lejligheder, hvor tidligere Toga’en var
obligatorisk.
H. A. K.
Lacerta, se Firben.
Lach [lak], Robert, østerr. Musikforf.
og Komponist, f. 29. Jan. 1874 i Wien, var opr.
Jurist, men opgav dette Fag for
Musikvidenskaben, hvori Wallaschek og G. Adler blev
hans Lærere. Efter forsk. mindre Studier
under et fieraarigt Ophold (af Helbredshensyn) i
Syden, udgav L. det opsigtsvækkende Værk
»Studien zur Entwicklungsgeschichte der
ornamentalen Melopöie« (1913); han er Leder
af Musikafdelingen i Wiens Bibliotek og er
desuden optraadt baade som Digter og
Komponist (Korværker, Teatermusik, en Symfoni,
Kammermusik).
W. B.
La Chaise [la-’∫æ.z], François d’Aix
de (Père L.), Jesuit og Skriftefader hos
Ludvig XIV, f. 1624 paa Slottet Aix i Forez, d. 1709
i Paris. Som Medlem af Jesuitterordenen
udmærkede L. C. sig ved Lærdom og ved
Karakterens Renhed, og 1674 valgte Ludvig XIV ham
til sin Skriftefader. Ved sin uegennyttige Færd
fik han en overordentlig Magt over Kongen samt
yderligere ved at lukke Øjnene for dennes Forhold
til Madame Montespan, der fødte sin kgl.
Elsker 7 Børn i den Tid, da L. C. var kgl.
Skriftefader, og ved hemmelig at vie Kongen til
Madame Maintenon. L. C. raadede Kongen til at
ophæve det nantiske Edikt, men han billigede
ikke Grusomhederne mod Huguenotterne; han
havde Sympati for Fénélon’s Maximes des
saintes og for Quesnel’s Reflexions morales,
men da Rom fordømte dem, tog han ogsaa
Afstand fra dem. Ludvig XIV lod bygge et
Landsted for L. C. i den østlige Del af Paris,
Montlouis hed det, til hvilket der hørte
vidtstrakte Haver; disse købte Byen Paris 1804 til
Begravelsesplads, og Père Lachaise er nu
Paris’ interessanteste og fineste Begravelsesplads.
(Litt.: Chantelauze, Le Père de L.,
confesseur de Louis XIV [Lyon 1859]).
L. M.
Lachambeaudie [la∫äbo’di], Pierre, fr.
Fabeldigter (1807—72), var Søn af en fattig
Landmand, blev Bogholder paa et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
