- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
218

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lachambeaudie, Pierre - Lachamuler - Lachapelle, Marie Louise - La Charité - La Châtre - Lachaud, Charles Alexandre - La Chaussée, Pierre Claude Nivelle de - La Chaux-de-Fonds - Lachenal, Adrien - Laches - Lachesis (se Hugorme) - Lachesis (en af Moirerne) - Lachine - Lachmann, Karl Konrad Friedrich Wilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Handelskontor i Lyon, udgav uden Held en Samling Essays
poétiques
(1829), fik derefter Ansættelse ved
en Jernbane og levede et omflakkende og usselt
Liv, indtil hans 1839 udgivne Fables populaires
med eet Slag skaffede ham Navn som
»Demokratiets Lafontaine«. Efter Februarrevolutionen
deltog han i Blanqui’s og Esquiros’ Klubmøder,
blev arresteret fl. Gange, sidst efter 2. Decbr
1851, hvorpaa han maatte flygte til Bryssel.
Her levede han i Fattigdom til sin Død og skrev
Fleurs d’exil (1852).
S. Ms.

Lachamuler, Folkestamme i Kaukasus,
vistnok af jød. Oprindelse. L. lever i Svanethernes
Land, hvis Sprog de taler, men holder sig for
øvrigt afsondrede som et særligt Samfund. De
ernærer sig væsentlig af Handel.
(C. Fr.). K. B.-S.

Lachapelle [la∫a’pæl], Marie Louise, f.
Dugès, fransk Fødselshjælperske, født 1.
Jan. 1769 i Paris, d. smst. 4. Oktbr 1822. L.’s
Moder var Overjordemoder i Hôtel Dieu, og
Datteren gik i Lære hos hende, da hendes
Mand, der var Kirurg, var død 1794. I det
flg. Aar blev hun sin Moders Medhjælper og
Stedfortræder. 1797 udskiltes Hospice de la
Maternité
fra Hôtel Dieu, og hun blev da
Overjordemoder og Leder af den praktiske
Undervisning i den ny Anstalt. Hun var en
udmærket Operatør, en fortrinlig Iagttager, der med
stor Omhu noterede alle sine Iagttagelser og
præsterede ypperlige Ting m. H. t. Fødslens
Mekanisme og den operative Behandling. Hun
skrev Observations sur divers cas
d’accouchement
(Annuaire méd. chir. des hôpitaux [Paris
1819]), og hendes Nevø Ant. Dugès udgav
Pratique des accouchements, ou mémoires et
observations choisies sur les points les plus
importants de l’art par M. Lachapelle
, I—III
(1821—25).
G. N.

La Charité [la-∫ari’te], se Charité.

La Châtre [la-∫a’tr], se Châtre.

Lachaud [la’∫o], Charles Alexandre,
fr. Sagfører (1818—82). Han blev tidlig
Advokat i Tulle og vandt 1840 Ry som Forsvarer
for Giftblandersken Mad. Lafarge. 1844 flyttede
han til Paris og blev siden kendt ved sin
Veltalenhed som Forsvarer i en Mængde
kriminelle, til Dels skandaløse Sager, bl. a. 1870 for
Morderen Troppmann og endvidere 1873 for
Marskal Bazaine. Som ivrig Napoleonist
stillede han sig 1869 til Valg i Paris imod Jules
Simon, men faldt igennem. Hans Søn, George
L.
, f. 1846, har ogsaa vundet Ry som en
dygtig Sagfører og tillige ved en Række Skrifter
1875—80 til Forsvar for Kejserdømmets
Politik.
E. E.

La Chaussée [la-∫o’se], Pierre Claude
Nivelle de
, fr. Dramatiker (1692—1754). L.
var af anset Familie og førte et behageligt,
sorgfrit Liv, delt mellem Adspredelser og
Studier; først 1731 fremtraadte han som Digter
med Læredigtet Épître de Clio. 1733 udgav han
Lystspillet La fausse antipathie, det første
borgerlige Grædestykke i fr. Litt., der indvarslede
hele den saakaldte comédie larmoyante og
gjorde saa stor Lykke, at L. allerede 1736
optoges i Akademiet. Han forfattede i alt 18
Dramaer, hvoraf Halvdelen hører til denne
rørende Art. Uden at bryde med Reglerne for det
klassiske Drama og altid paa Vers skildrer L.
C. ufravigelig i sine stærkt moraliserende
Stykker borgerlige Ægtefæller ell. elskende Par,
som trods deres Ædelhed skilles af en ugunstig
Skæbne, indtil de sluttelig overvinder alle
Hindringer og forenes paa ny. L. er paavirket af
Richardson’s følsomme Romaner og paavirker
Lessing i hans borgerlige Skuespil. De bedste
af hans Comédies sérieuses er foruden de
nævnte Le préjugé à la mode (1735), L’école des
amis
(1737), Mélanide (1741), L’école des mères
(1745) og Paméla (1743 efter Richardson’s
Roman). Hans Œuvres complètes udkom 1762 i
5 Bd. Lacroix udgav hans Contes et poésies
(1880). (Litt.: Uthoff, Nivelle de la
Chaussé
’s Leben und Werke« [Heilbronn 1885]; G.
Lanson
, Nivelle de L. et la comédie
larmoyante
[1887, 2. Opl. 1903]).
S. Ms.

La Chaux-de-Fonds [la-’∫o-’t-få], se
Chaux-de-Fonds.

Lachenal [la’∫nal], Adrien, schweizisk
Statsmand, f. 19. Maj 1849 i Genève, var
1874—78 Fuldmægtig hos Kantonets
Generalprokurør og siden Sagfører. Han valgtes 1880 til
Kantonets store Raad og var Fører for det
liberale Parti; sad 1881—84 i Schweiz’
Stænderaad og 1884—92 i dets Nationalraad (var
1891 dettes Formand) og var 1892—99 Medlem
af Forbundsraadet. Han styrede i fl. Aar
Udenrigsministeriet, var 1896—98
Forbundspræsident og overtog derefter Indenrigsministeriet.
Efter sin Afgang valgtes han til Stænderaadet
og blev 1903—05 dets Formand.
E. E.

Laches [’lake.s], athenisk Hærfører under
den peloponnesiske Krig. Han sendtes 427 f.
Kr. til Sicilien, hvor han kæmpede i fl. Aar;
senere blev han anklaget for Underslæb, men
frikendt; dog fik han ingen ny Kommando. Han
medvirkede ved Afslutningen af Nikias’ Fred
(421). Da Krigen paa ny udbrød, sendtes han
som Fører for en Hærstyrke til Peloponnes,
men faldt ved Mantineia (418). L. optræder i en
af Platon’s Dialoger, som bærer hans Navn.
H. H. R.

Lachesis [’la’kesis], se Hugorme.

Lachesis [’la.kesis], en af Moirerne.

Lachineä’∫in], By i den kanadiske Stat
Quebec, 13 km SV. f. Montreal, paa venstre
Bred af St Lawrence-Floden, der her danner
nogle Strømhvirvler, som omgaas ved
L.-Kanalen. (1911) 10699 Indb.
G. Ht.

Lachmann [’lakman], Karl Konrad
Friedrich Wilhelm
, tysk Filolog
(1793—1851); Privatdocent i Berlin 1816, ekstraordinær
Prof. i Königsberg 1818, ordinær Prof. i Berlin
1827, Medlem af Videnskabernes Akademi 1830.
L. grundlægger den moderne diplomatiske
Kritik i Filologien, især kendt gennem hans Syn
paa Homers Iliade, der opløses i selvstændige
Rapsodier (udg. af Haupt 1847, 3. Opl. 1874).
Samme Sønderdelingsteori forfægtede han i
sin Afh. om »Nibelungenlied« 1816 og i sin Udg.
af Teksten (1826; 5. Udg. 1878; 11. Optryk
1892), som vakte skarp Strid. L. grundlagde
Studiet af gammeltysk Metrik ved Afh. Ȇber

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free