- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
219

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lachmann, Karl Konrad Friedrich Wilhelm - Lachmider - Lachner, Franz - Lachter - Lacinium - Lacis - Lackland - Lac-Leman - Laclos, Pierre Ambroise François Choderlos de - Lac mercurii - Lacock-Abbedi - Lacombe, Louis Brouillon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

althochdeutsche Betonung und Verskunst«
(1831), og leverede fortrinlige Udgaver af
Lucretius og Lessing. (Litt.: M. Hertz, »Karl
L.« [1851]; J. Grimm, »Rede auf L.« [1851, i
»Kleine Schriften«, 1. Bd); Leo, »Rede zur
Säkularfeier K. L.’s« [1893]).
G. S-e.

Lachmider [lak-], arab. Fyrsteslægt, der som
Sassanidernes Vasaller herskede over de arab.
Stammer i Mesopotamien i 3.—6. Aarh. De
aarhundredlange Kampe mellem Perserne og de
gr. Kejsere berørte ogsaa L., der laa i stadig
Krig med Ghassaniderne, som var
Byzantinernes Undergivne. De ægte Ørkenarabere i
Centralarabien forholdt sig fjendtlige over for L.,
og det lykkedes endog i 5. Aarh. det kinditiske
Fyrstehus at rejse en mægtig Koalition imod
dem. Kampen førtes med vekslende Resultater;
til sidst sejrede L., men kort efter
tilintetgjordes deres Magt omtr. Aar 600 af en
Perserkonge, hvis Bud den daværende Vasalfyrste
havde siddet overhørig. Ved Arabernes snart
efter flg. store Triumf over Perserne kom L.
ingen Rolle til at spille p. Gr. a. deres hele
tidligere antinationale Holdning.
J. Ø.

Lachner [laknər], Franz, tysk Komponist
(1803—90), Søn af en bayersk Organist, kom
1823 til Wien, hvor han opnaaede Ansættelse
som Organist, blev kendt med Franz Schubert,
til hvis faste Vennekreds han snart kom til at
høre, lærte Beethoven at kende og modtog
Undervisning hos den højtansete Teoretiker
Sechter. 1826—34 var L. Kapelmester ved
Kärntnerthor-Teatret, derfra flyttede han til
Mannheim og blev 1836 Hofkapelmester i
München, i hvilken Stilling han forblev til 1865,
da den begyndende Interesse for Wagner’s
Musik, over for hvilken L. stillede sig ganske
afvisende, foranledigede ham til at søge
Afsked. L., der nød et stort Ry i Sydtyskland,
ledede 1850—70 forsk. store Musikfester i
München, Aachen o. a. St. Han har udfoldet en
stor musikalsk Produktion: Oratorier, Messer,
Rekviem’er, Salmer, Motetter og anden
Kirkemusik, endvidere 4 Operaer og en Del Sange.
Medens denne hans Vokalmusik er ganske
glemt, nævnes endnu hans Instrumentalværker
med al Ære, først og fremmest hans
Orkestersuiter (»sande Pragtstykker af kontrapunktisk
Kunst« [Riemann]), dernæst hans 8 Symfonier,
hans Kammermusik, hvoriblandt en Nonet for
Blæseinstrumenter, og ikke mindst hans
Orgelsonater og -fugaer. L. sluttede sig til den
strengt klassiske Retning, dog at han gennem
Samlivet med Schubert paavirkedes noget af
denne; han besad ikke nogen stærk
Oprindelighed, men var en i tekn. Henseende højt udviklet
Musiker, hvis Kompositioner endnu frembyder
Interesse i harmonisk og kontrapunktisk
Henseende.

Hans Broder, Ignaz L. (1807—95), var opr.
Violinist ved Isarthor-Teatret i München, men
drog med Franz L. til Wien, hvor han blev
Broderens Efterfølger som Organist. Ved sin
Broders Side stod han ogsaa senere i München
(som 2. Kapelmester) 1842—53, blev derefter
Kapelmester i Hamburg, i Sthlm (1858—61) og
endelig i Frankfurt a. M., fra hvilken sidste
Stilling han trak sig tilbage 1875. Ogsaa I. L.
var en meget dygtig og produktiv Musiker.
Hans Værker er dog omtr. alle gaaede i
Glemme, hvilket ogsaa er Tilfældet med den
tredie Broder Vincenz L.’s (1811—93)
Frembringelser. Denne var i sin længste Tid
Kapelmester i Mannheim (1836—73), hvor han
udfoldede en fortjenstfuld Virksomhed. Senere
levede han i Karlsruhe og underviste ved
Konservatoriet der. Særlig hans Mandskvartetter
var yndede.
W. B.

Lachter [’laktər], ældre Længdemaal af forsk.
Størrelse, særlig til Udmaaling af Grubefelter,
f. Eks. i Preussen paa den højre Rhin-Bred
2,09236, i Sachsen (den nyere) 2, i Bayern 1,9425,
i Württemberg 2,0054, i Hannover og
Braunschweig 1,9203 m. Den i Norge benyttede L.
regnes iflg. Lov af 22. Maj 1875 = 2 m.
(N. J. B.). Th. O.

Lacinium, nu Capo del Colonne, et
Forbjerg ved den syd vestligste Del af den
tarentinske Havbugt. S. f. Byen Kroton. Ved L.
fandtes et i Oldtiden berømt Tempel for Juno
Lacinia, af hvilket Ruiner endnu ses.
H. A. K.

Lacis [la’si] (fr.) er et opr. ital.
Haandarbejde, punto a maglio quadra fra 16. Aarh.
Paa begge Leder af det Stof, paa hvilket der
skal broderes, bliver der med bestemte
Mellemrum udtrukket Traade. De tilbageblivende
Traade bliver derefter samlede saaledes, at de
danner en Bund med aabne Firkanter, og
heri bliver Mønsteret broderet med
Stoppesting. Et vævet Stof, der til Filetbroderi kan
erstatte den filerede Bund, kaldes ligeledes L.
R. H.

Lackland [’£äk£ənd], se Johan (uden
Land).

Lac-Leman [lak-lö’mã], det fr. Navn for
Genfersøen.

Laclos [la’klo], Pierre Ambroise
François Choderlos de
, fr. Forf., f.
1741 i Amiens, d. 5. Novbr 1803 i Tarent, var
Artillerikaptajn og Privatsekretær hos Hertugen
af Orléans, hvis vigtigste politiske Agent han
var. 1778 udgav han en meget dristig og
berygtet Roman, Les liaisons dangereuses (overs.
af Jens Zetlitz Kielland: »De farlige
Bekendtskaber«, I—II, 1918). 1791 redigerede han
Journal des amis de la Constitution og var
tillige med Brissot Forf. af det Opraab, der
iværksatte Optøjerne paa Marsmarken 17. Juli.
1792 blev han Brigadegeneral. Indviklet i
Hertugen af Orléans’ Proces blev han fængslet,
men skaanet af Robespierre, der efter Sigende
lod ham skrive sine Taler; efter dennes Fald
blev han løsladt, Bonaparte udnævnte ham til
Generalinspektør for Artilleriet i Tarent.
S. Ms.

Lac mercurii (lat.), ældre Betegnelse for
fældet Kvægsølvkloryre (Kvægsølvforklor,
Merkuroklorid).
(O. C.). R. K.

Lacock-Abbediä’kåk-], tidligere
Augustinernonnekloster, 5 km S. f. Chippenham i
Wiltshire (England), ved Avon, grundlagt 1232,
i 16. Aarh. omdannet til et Herresæde og
endnu delvis bevaret.

Lacombe [la’kå.b], Louis Brouillon,
belg.-fr. Komponist (1818—84), uddannede sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free