- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
223

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lacrosse - La Crosse - Lac Rupee - La Cruz, Cano y Olmedilla, Ramon de - Lacrymæ Christi - Lac sulfuris - Lactantius, Lucius Cæcilius - Lactarius - Lacticum acidum - Lactuca - Lactucarium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nordmanden, Rigsarkivar Ebbe
Hertzberg
mener, at Spillet er den samme Leg
som det gl. islandske Spil Knattleikr, der i
Middelalderen gennem Islændere og norrøne
Grønlændere skulde være ført over til de
nordøstlige amerikanske Kyststammer og herfra
længere ind over det store Land. Og
Hertzberg’s Formodning om disse Spils Slægtskab
er rigtig nok, men hans Anskuelse om Legens
eventyrlige Vandring fra Island til Amerika
gennem de svage Forbindelser, Nordboerne
havde med dette sidste Land i 11. Aarh. og
senere, vil ikke kunne opretholdes.

L. er nemlig næppe et Indianerspil af høj
Alder, men en god, gl europ. Kending, der
først er vandret til Amerika i den nyere Tid.
— Allerede fra 7., 8. Aarh. kendes et saadant
Kampspil fra Irland, og under forsk. Former
og varierende Navne kan dette Spil —
Fodbold, Hockey og deres Slægtninge — følges
gennem Middelalderen og den nyere Tid lige til
Nutiden baade paa de britiske Øer og i
Frankrig. En af disse Former af Spillet benævntes i
Frankrig Soule à la crosse, og kendes af et
Billede fra 14. Aarh. og i dette Spil benyttedes
netop en krummet Stok til at føre Bolden frem
med. Da nu Franskmændene i 17. Aarh. har
koloniseret Kanada og Mississippi-Landene,
ligger den Antagelse nær, at de fr. Nybyggere
har medført Spillet fra deres europ.
Hjemstavn, og dette vilde og voldsomme Spil er da
hurtigt blevet optaget af de haardføre,
krigerske Indianere. Denne Antagelse bestyrkes ikke
alene ved, at det amerikanske Spil har samme
Navn som det middelalderlige fr., men ogsaa bl.
a. derved, at Spillet begge Steder begyndes paa
samme Maade, ved at Bolden af en Dommer
kastes i Vejret, og ved, at man her som der
dels har Maalene i Lighed med Fodboldspillets
Porte, dels kun benytter en enkelt Pæl eller
Stolpe som Maal.

Og denne Spillets Vandring med Nybyggere
fra det gl. Land til nyt Omraade danner en
fuldstændig Parallel til Spillets, Knatlegens,
Indvandring fra Irland til Island, saaledes at
Knatlegen og L. er Søsterspil, idet de begge er
Ætlinge, Udløbere af det gl. vesteuropæiske
Fodbodspil, Knatlegen fra 9. Aarh. og L. fra
17. Aarh. Men medens Knatlegen kun frister
en krank Skæbne paa det fattige Island, idet
Spillet formentlig uddør allerede i 10. Aarh.,
bliver der i det rige Amerika beredt Søsteren
en eventyrlig Skæbne, saaledes at hun 3 Aarh.
efter sin Indvandring hertil kan vende tilbage
til sit gl. Land som en Fremmed, der end ikke
kendes af sin egen Familie.

L.-Kampene var en fast Institution mellem
Indianerne. Man spillede Stamme mod Stamme.
Forberedelserne til Kampene begyndte ved
Midnatstide, idet man da brød op fra Lejren og
samledes paa det Sted paa Prærien, hvor
Spillet skulde afholdes. Spillerne, fl. Hundrede i
Tal, samledes ved deres Maal og dansede rundt
om det, idet de skød, hylede og slog Stokkene
sammen. Disse Øvelser gentoges hver halve
Time Natten igennem. Spillet begyndte saa i
Alm. ved 9-Tiden og varede — ligesom det gl.
skotske Fodbodspil — til Solnedgang, dog med
Mellemrum. Kampene var af den yderste
Voldsomhed.
Fr. K.

La Crosseä-’krås], By i den nordamer.
Stat Wisconsin ved Mundingen af Floderne La
Crosse og Black River i Mississippis østlige
Bred. Den er Sæde for en kat. Biskop. L. C.
har en meget betydelig Handel med Korn og
Trælast, store Kornmøller, Bryggerier og
Fabrikation af Agerbrugsredskaber. (1918) 31832
Indb.
G. Ht.

Lac Rupeeäk-ru’pi.] (Lack ell. Lak Rupi),
i Ostindien en Pengesum af 100000 Rupees.

La Cruz [la-’kruþ], Cano y Olmedilla,
Ramon de, se Cruz.

Lacrymæ Christi (lat. = Kristi Taarer),
en meget fin, buketrig, lyserød Likørvin fra
Vesuv med et Indhold af 17—20 % Alkohol og
1—7 % Sukker. Der produceres kun meget lidt
deraf, hvorfor en stor Mængde andre ital.
Likørvine sælges under dette Navn.
K. M.

sulfuris, se Svovlmælk.

Lactantius, Lucius Cæcilius (eller
Cælius) L. Firmianus, lat. kirkelig
Skribent, levede paa Diocletian’s og Konstantin den
Store’s Tid. Han antages at stamme fra Afrika,
men blev ansat som Veltalenhedslærer i
Nikomedia i Bithynien. Han var fra først af
Hedning, men antog her Kristendommen; senere
var han Lærer for Konstantin den Store’s Søn
Crispus. Vi har af ham adskillige Værker,
hvoraf fremhæves Institutiones divinæ i 7 Bøger,
et Skrift, som dels er en Apologi for
Kristendommen, dels har til Formaal at vinde de
Dannede bl. Hedningerne for den. Fremdeles
De fra Dei, De opificio Dei m. fl. Om Ægtheden
af Skriftet De mortibus persecutorum hersker
der Tvivl. L. bevarede ogsaa som Kristen sin
Sympati for og sin Fortrolighed med den
antikke Dannelse, hvilket særlig giver sig Udslag
i hans smukke Sprog. Hans Skr er bl. a.
udgivne af Bünemann (Leipzig 1739). Af en stor
kritisk Udg. ved Brandt og Laubmann er der
udkommet 2 Bd (Wien 1890—97).
H. H. R.

Lactarius, se Mælkehat.

Lacticum acidum, d. s. s.
Mælkesyre.

Lactuca, se Salat.

Lactucarium er den indtørrede Mælkesaft
af Lactuca-Arter; den er fremstillet i Tyskland
omkr. Zell ved Mosel, i Østerrig (Waidthofen
ved Thaja) og ved Edinburgh af L. virosa. I
Løbet af Sommeren afskæres daglig Skiver af
Stænglerne, hvorved der udflyder Mælkesaft,
som samles i en Kop og efterhaanden tørrer
ind til en udvendig brunlig, indvendig lys
Masse, som skæres itu og eftertørres i Solen; den
bliver senere ogsaa mørk indvendig. L. lugter
ejendommeligt og smager bittert; den
indeholder Kautsjuk, Bitterstofferne Lactucin,
Lactucasyre og Lactucopikrin, et ikke nærmere kendt
Stof Lactucon, samt Mannit. I Frankrig
fremstilles ved Clermont-Ferrand af L. scariola var.
altissima
en lgn. L., og af L. sativa var.
capitata
et Produkt, der kaldes Thridax, og vindes
ved Indkogning af den udpressede Saft.
Thridax er hygroskopisk, indeholder Garvesyre og
er, i Modsætning til L., fuldstændig opløseligt
i Vand. L. har været anvendt som beroligende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free