Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lactucarium - Lacunarium - Lacus Benacus - Lacus Brigantinus - Lac virginia - Lacy, Franz Moritz og Peter - Lad - Ladak - Ladanum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Middel og er Bestanddel af Hostepastiller.
Produktionen er nu ringe.
B. G.
Lacunarium (lat.), fordybet Felt i et
Kassetteloft.
Lacus Benacus, se Garda-Sø.
Lacus Brigantinus, se Bodensø.
Lac virginia (lat.) ell. Lac, gl Betegnelse
for en Opløsning, af basisk eddikesurt Blyilte
(basisk Blyacetat), fordi en saadan Opløsning let
antager et mælket Udseende (lac ɔ: Mælk).
Samme Opløsning benævntes ogsaa lac
virginale, medens lac virginis senere betegnede en
Blanding af en vinaandig Opløsning af
Benzoëharpiks med Vand.
(O. C.). R. K.
Lacy [’£asi], 1) Franz Moritz, Greve,
østerr. Feltmarskal, f. 1725 i Petrograd, d. 1801
i Wien. Han traadte ind i den østerr. Hær
1743 og kæmpede tappert i den østerr.
Arvefølgekrig. I Syvaarskrigen gjorde han sig som
Generalmajor særlig bemærket ved Lobositz,
Prag, Breslau og Leuthen; han blev 1758
Feltmarskalløjtnant og Generalstabschef hos Daun
og udmærkede sig navnlig ved Hochkirch og
Maxen. I Felttoget 1760 kommanderede han
som Felttøjmester selvstændig, naaede rettidig
til Understøttelse for Hæren ved Dresden og
trængte s. A. frem til Berlin, for hvilke
Fortjenester han udnævntes til Feltmarskal. Efter
Freden i Hubertsburg blev L. Generalinspektør
for Hæren og 1766 Præsident for Hofkrigsraadet,
i hvilke Stillinger han arbejdede med megen
Dygtighed. I den bayerske Arvefølgekrig 1778
anviste han de østerr. Tropper den udmærkede
Stilling ved Elben ved Jaromierz og deltog 1788
i det ulykkelige Felttog mod Tyrkiet, efter
hvilket han trak sig tilbage fra al offentlig
Virksomhed. L. var ikke altid heldig som
Hærfører, men en god Organisator og dertil tapper
og ridderlig.
2) Peter, Greve, russ. Feltherre, f. 1678 i
Irland, d. i Riga 1751. Han var af normannisk
Herkomst og udvandrede 1691 med Jakob II
til Frankrig, hvor han tog Tjeneste. Senere
traadte han ind i den østerr. Hær, tjente
derefter en Tid i Polen og kom sluttelig i russ.
Tjeneste. L. deltog i Kampen ved Poltava, hvor
han saaredes, og sattes 1719 i Spidsen for det
Landgangskorps, der var bestemt til at
hjemsøge de sv. Kyster. Ved sin energiske
Optræden fremskyndede han den i Nystad sluttede
Fred, fik derefter under Peter II den Opgave
at fordrive Moritz af Sachsen fra Kurland og
paabegyndte som Højestbefalende for de russ.
Tropper i den polske Arvefølgekrig Belejringen
af Danzig. 1735 kæmpede han ved Rhinen og
tog med megen Hæder Del i Krigen mod
Tyrkerne 1736—38. Ved Udbrudet af Krigen med
Sverige betroedes Overkommandoen til L., der
erobrede Finland og fremkaldte den for
Rusland gunstige Fred i Åbo 1743. L. døde som
Guvernør i Lifland.
(B. P. B.). E. C.
Lad, et Stillads ell. en Opstilling af Stænger
og Bræder, som benyttes, naar en Byrde ved
Haandkraft skal løftes til en større Højde, end
det kan ske ved en enkelt Løftning. L. maa
desuden give Plads for de Arbejdere, som skal
føre Byrden videre. Det benyttes væsentlig ved
Jordudgravning og ved Aflæsning af Sæd, Hø
ell. Halm, enkeltvis ogsaa ved Snekastning,
ell. naar mindre Byrder skal langes i Vejret.
I Lader og Bygninger vil Bjælker ell. Knægte
paa Stolper i Reglen give fornøden Støtte for
et L., hvis flyttelige Del i saa Fald blot bestaar
af Bræder, Vognfjæle e. l. Ved Aflæsning af
Sæd og Hø til høje Hæs kan i passende Højde
indlægges Stænger, som rager uden for
Stakken og giver Underlag for Bræderne. Ved
denne Metode trykkes Stakken uens sammen og
kan forskyde sig, ligesom Stængerne vanskelig
tages ud, efter Stakkens Sætning. Der bruges
derfor særlige Stakkelad, som hyppigst bestaar
af høje, fritstaaende Bukke, der bærer
Bræderne. Bukkelad tager megen Plads og kan let
forskydes af Vognene. I denne Henseende har J.
Schroeder’s Stakkelad nogle Fortrin; det
bestaar af 2 Endestykker, sammenholdt med
Revler. L. hviler foroven mod Stakken, medens
Endestykkernes Stolper støttes mod Jorden.
Dette L. fylder ikke meget, er let at opsætte
og nedtage og tillader, at Vognen kører
tilstrækkelig nær for Aflæsningen.
Ved Opkastning af Tørv, Ler og Mergel fra
dybe Grave tilvejebringes Underlaget ved at
drive Stænger ind i Jordvæggen ell. ved
Afsætninger i selve Jordmassen.
A. C-n.
Ladak, det østligste Distrikt af den
indobritiske Vasalstat Kashmir, omfatter
Landskaberne L., Tsanskar, Ruptshu, Nubra og
Lingsithang og indtager et Areal af 118523 km2 med
en Befolkning af kun (1911) 186656, 1,6 pr km2.
L. er et vildt og ufrugtbart Bjergland, der
gennemskæres af fl. parallelle, til Himalaja
hørende, Kæder, hvis Længdedale
gennemstrømmes af Indus og dens Biflod Shayok. Gennem
Provinsens nordlige Del strækker sig
Karakorum-Kæden med sine sneklædte Tinder.
Klimaet er et udpræget Fastlandsklima.
Hovedstaden Leh (3517 m o. H.) har en Middeltemp.
for Juli af 16,2°, for Jan. af ÷ 7,8°. Aarets
Middelekstremer er 31,7° og ÷ 20,2°. Til de
stærke Temperatursvingninger kommer en stor
Lufttørhed og ringe Regnmængde, saa at
Plantevæksten næsten fuldstændig er indskrænket
til Flodernes og Gletscherbækkenes
umiddelbare Nærhed. Landet er rigt paa Saltsøer. Af
mineralske Skatte forekommer Boraks og Svovl.
Dyreverdenen er forholdsvis rig; der findes fl.
vilde Faarearter, Vildæsel (Equus hemionus),
Jakokse, Moskushjort. De vigtigste Husdyr er
Jakokse og Faar, hvilket sidste ogsaa bruges
som Lastdyr, desuden Geder, Hunde og Høns.
Indbyggerne er af tibetansk Stamme og af
Religion Buddhister. Polyandri er alm. udbredt.
Deres vigtigste Næringsveje er Ager- og
Havebrug, der drives ved Hjælp af kunstig
Vanding. Der dyrkes Byg, Bælgplanter og
Frugttræer. Handelen, der lettes ved de i den senere
Tid foretagne Vejanlæg er temmelig livlig;
navnlig finder en betydelig Transithandel Sted.
Fra Thibet indføres Te, Uld, Guld og Sølv.
fra Indien Korn, Bomuldsvarer og Vaaben;
Udførslen bestaar især af Gede- og Faareuld samt
Boraks. L. blev 1839 erobret af Kashmir.
M. V.
Ladanum, Labdanum, er en Harpiks,
som faas af Cistus ladaniferus L. o. a.
Cistus-Arter, hvis Kirtelhaar danner et tyktflydende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
