- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
226

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lade (Gaard) - Lade (se Vævning) - Ladebom - Ladebrev - Ladefoged - Ladegaard - Ladegaarden i Kjøbenhavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mægtige Ladejarlers Bopæl. Olaf Trygvason
nedrev Afgudstempelet, og den endnu staaende
gl. Stenkirke er sandsynlig opført paa dettes
Plads; dog kan man lige saa lidt af dette som
af Jarlernes Residens paavise bestemte Spor.
I Tidernes Løb kom Gaarden til Bakke Kloster
og efter Reformationen ved Arv til Familien
Bjelke, senere i Slutn. af 17. Aarh. ejedes den
af Generalløjtnant J. Vibe, som opførte en ny
Hovedbygning; den gik derpaa ved Salg over i
andre Ejeres Besiddelse, bl. a. til den 1830
afdøde Grosserer Hilmar Meincke, som byggede
Gaarden fuldstændig om. 1917 købt af
Trondhjems Kommune, 1922 Sæde for Statens
Lærerhøjskole.
(J. F. W. H.). M. H.

Lade, se Vævning.

Ladebom (Søv.), stærke Træ- ell.
Jernbomme til Anbringelse af Hejseapparaterne til Ind-
og Udtagelsen af Ladningen. De befæstes til
Skibets Master ell. til særlige Opstandere ved
Lastlugerne, forneden ved et drejeligt Beslag
og foroven ved en Toplent; de styres ved
Hjælp af Gerder. Paa L.’s øverste Ende
anbringes den faste Blok til Ophejsningstaljen, hvis
Løber derfra vises til et Spil ved Foden af
Masten eller Opstanderen. L. fires som Regel
ned, naar de ikke anvendes.
C. B-h.

Ladebrev (tysk Ladeschein, fr. lettre de
voiture
) er et Dokument, i hvilket en
Fragtfører forpligter sig til Udlevering af
Fragtgodset til den i L. nævnte Modtager (Destinatar).
Uden for Søbefragtningen, hvis »L.« er
Konnossementet, er det ikke Brug i Skandinavien
at udstede L., og skulde et saadant
undtagelsesvis forekomme, kan det ikke have større
Virkning end det almindeligere brugte
Fragtbrevsduplikat, altsaa navnlig ikke medføre en
Forpligtelse for Fragtføreren over for
Destinataren til at staa inde for dets Angivelser om
Fragtgodset, naar disse ikke stemmer med,
hvad der virkelig er modtaget til Transport;
ej heller kan det benyttes til Dispositioner over
Varer (Salg, Pantsætning). Anderledes derimod
efter tysk Ret, hvor de af en Flodskipper
udstedte L. i den nyeste Tid er blevne udrustede
med omtr. de samme Retsvirkninger som
Konnossementet.
(L. A. G.). E. T.

Ladefoged, en betroet Tjener i Avlsbruget.
Ved L. forstaas der noget forsk. i de forsk.
Bedrifter. I store Brug, hvor der tillige er
Avlsforvalter, er L.’s Gerning som oftest den at
føre Tilsynet paa selve Gaarden med dens
Bygninger, Redskaber, Magasiner o. l.; men han
kan ogsaa ofte have Opsyn med en Del af
Arbejdsstyrken under Avlsforvalterens
Overledelse, ell. ogsaa kan han blot være som en
betroet Avlskarl. I mindre Brug betegnes
Arbejdslederen snart som Forvalter, snart som
L., alt efter Gaardens Skik og Brug; dog
benyttes Betegnelsen L. da snarest, naar denne
er en noget ældre, ofte gift Mand med egen
Husstand.
(H. D.-P.). Anton Bing.

Ladegaard, opr. omtr. det samme som
Avlsgaard. Nutildags bruges Betegnelsen L. som
oftest kun om Avisbygningskomplekset alene,
naar dette ligger noget fjernet fra
Herskabsboligen med dens Tilbehør, altsaa væsentligst
ved de store Herresæder, hvor ofte Slottet
ligger inden for Gravene, L. derimod udenfor.
I Navneforbindelser findes Tilføjelsen L. oftere
ved Avlsgaarde liggende tæt ved Købstæder
som Holbæk L., Sorø store L. o. l., men dog
ogsaa andre St. som Brede L., Henneberg L.
o. l. Kbhvn’s L. var ogsaa opr. Avlsgaard for
Kbhvn’s Slot, dog ikke beliggende i dettes
umiddelbare Nærhed. Senere nedlagdes
Landbruget, og Kbhvn’s L. fik Anvendelse som
Hospital og Fattiggaard.
(H. D.-P.). Anton Bing.

Ladegaarden i Kjøbenhavn, der laa ved
Ladegaardsvejen, nuværende Aaboulevard, og i
hvis Bygningskompleks Kbhvn’s Tvangs- og
Arbejdsanstalt indtil 1. Apr. 1908 havde de fleste
af sine Lokaler, var tidligere L. til Kbhvn’s
Slot. Den første Bygning, der formentlig var
opført 1619 ell. 1620 af Christian IV, omblæste
under et Uvejr 1628, og to Aar senere opførtes
en tre Etages Hovedbygning, der var omgiven
af Volde og Grave, af hvilke der endnu findes
Spor. Under Kbhvn’s Belejring 1658—59
nedbrændte denne Bygning og stod derefter i nogle
Aar som Ruin; 1661 bortskødedes Grunden til
Christopher Gabel, men kom atter tilbage til
Kronen, og under Pesten 1711 indrettedes L. til
et Pestsygehus. Tre Maaneder senere
nedlagdes det, og Bygningerne tilbagegaves til
Krigsbestyrelsen, der havde udlaant dem til
Sundhedskommissionen. »Krigshospitalets L.«, som
den nu kaldtes, benyttedes derpaa til Fattighus,
Sygehus og Straffeanstalt for Militæretaten, og
efter et mislykket Forsøg paa at omdanne
Hovedbygningen til et Hjem for faderløse
Soldaterbørn, Enker eller svagelige Militære,
solgtes Ejendommen 1768 til Kjøbenhavns
Kommune for 22100 Rdl. kurant. Den skulde tjene
som Afløser for »Pesthuset«, der laa ved
Kalvebodstrand, omtr. der, hvor »Belvedere«
senere havde sin Plads, og som fra 1665 havde
været anvendt som Lazaret for smitsomme
Sygdomme og senere som Opholdssted for
Afsindige og uhelbredelige Syge. L. fik da Navnet
»Skt Hans Hospital« og benyttedes som
Hospital for Sindssyge indtil 1816, da baade
Hospital og Navn flyttedes til Bidstrupgaard
ved Roskilde. L. henstod herefter ubenyttet til
1822, da den toges i Brug til en Arbejdsanstalt
for Fattige og Husvilde, og ved Pl. 9. Oktbr 1833
fik Anstalten tillige sin Ordning som
Tvangsarbejdsanstalt, nærmest for straffede Personer
og Vagabonder under Fattigvæsenets
Administration.

L.’s Bygninger, der i Tidens Løb var blevne
i høj Grad brøstfældige, ødelagdes yderligere
ved en Ildspaasættelse 14. Aug. 1839, og fra
1840 paabegyndtes da Udbedringen af de gl.
Bygninger og Opførelsen af en Del ny. 1859
opførtes »Fattiggaarden«, beliggende mellem L.
og Vodrofsvej; 1870 fandt en Adskillelse Sted
af Mands- og Kvindeafdelingen, saaledes at
sidstnævnte Afdeling anbragtes paa
Fattiggaarden, medens selve L. forbeholdtes Mændene.
Et Tvangshus for Mænd opførtes 1862 paa
»Bakken«, Levninger af en gl Vold tæt ved
Jernbanelinien; det maatte yderligere udvides
1867 og 1889.; men da Pladsen vedblivende var
utilstrækkelig, blev der 1897 truffet en
Overenskomst med Fængselsvæsenet om Leje af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free