- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
227

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ladegaarden i Kjøbenhavn - Ladegaardsøen - Ladejarler - Lademærker - Ladenbergia - Ladenburg - Ladenburg, Albert - Laderum - Ladested

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

For- og Mellembygningen af Arresthuset paa
Christianshavn, og fra 1. Juli 1897 blev der da
indrettet en Filial af L. med Plads til 150
Mænd. Tvangshuset for Kvinder forblev paa
Fattiggaarden, men ogsaa dette maatte udvides
i betydelig Grad. Belægningens Gennemsnitstal
var 1834: 319, 1866: 903, 1899: 719 og 1907—08:
564; den 9. Marts 1881 havde L. sin største
Belægning, nemlig 1114 Personer.
Kommunalbestyrelsen vedtog 1885 Flytning til en ny
Stiftelse i Nørre Allé, men den forandrede sin
Beslutning 1892 og lod Alm. Hospital tage de
færdige Bygninger i Besiddelse. L.’s faldefærdige
og brandfarlige Bygninger maatte derfor
fremdeles gøre Tjeneste endnu i 16 Aar. 1899
vedtog Kommunalbestyrelsen paany L.’s Flytning,
denne Gang til Amager. Den 1. Apr. 1908
flyttede L.’s Belægning og al brugelig Montering til
Sundholm (s. d.). Samtidig med Flytningen
forsvandt et af Kbhvn’s typiske Gadebilleder fra
det forrige Aarh., nemlig de Smaaflokke af
L.’s »Lemmer«, som under en Opsynsmands
Ledelse besørgede Gadefejningen paa en Del af
Byens offentl. Pladser. Den mere humane Aand,
som gør sig gældende i Nutiden, forbød denne
offentlige Udstilling af Fattigvæsenets Alumner.
Siden da har L. været udlejet til
Værkstedslokaler, Oplagspladser o. l.; den har forlængst
udtjent, og dens Dage er snart talte. Men dens
Navn vil bevares gennem Slægtled og indgaa i
det gl. Kbhvn’s Historie.
C. Lütz-Høppermann.

Ladegaardsøen, se Bygdø.

Ladejarler benævnedes de i Norges ældste
Historie dybt indgribende Medlemmer af en
Høvdingeæt, hvis Hovedsæde var Lade i
Strinden ved Trondhjem,, men som opr. stammede
fra Haalogaland. Indtagende den ledende
Stilling i det mod Kongedømme og Kristendom
stærkt oppositionelle Trøndelagen kom L.
efterhaanden i Modstandsforhold til Kongerne og
blev i 10. og 1. Tredjedel af 11. Aarh.
Midtpunktet for den Reaktion inden for
Høvdingekredsene, der saa sin Fordel i det nationale
Kongedømmes Svækkelse ell. endog Erstattelse
ved de enkelte Landsdeles Underkastelse under
de fjernere boende danske og sv. Konger. I de
herved fremkaldte Kampe bukkede Ætten
omsider under; men L.’s politiske Sympatier
nedarvedes gennem Kvindeled til Dels paa andre
af 11. Aarh.’s norske Høvdingeætter. Der har
eksisteret en egen Saga om L.; men den er nu
tabt og kendes kun fra de Spor, den har sat
i Kongesagaerne. Se for øvrigt om
Enkelthederne Erik Jarl, Haakon (S. 568),
Sigurd L. og Sven Jarl.
(E. H.). Edv. B.

Lademærker, Lasteliniemærker. Af
Hensyn til Skibets Sikkerhed paa Søen er
det ved Lov vedtaget, hvor dybt et Skib maa
lastes under visse Forhold. Dybden, hvortil det
maa lastes, er angivet ved Mærker midt paa
Skibssiden udenbords. Se i øvrigt »Fribord«.
C. B-h.

Ladenbergia Klotzch, Slægt af Krapfamilien,
meget nær Kinatræet og af Ydre derfor som
dette, Træer med store Blade og hvide,
vellugtende Blomster i rigtblomstrede Stande. Disse
sidder i Hjørnerne af Bladene hos L.
pedunculata
(Krst.) K. Sch. (Remijia pedunculata Tr.),
hvilket gør denne let kendelig fra andre Arter
af samme Slægt og af nærstaaende Slægter.
Træet vokser i Sydamerika fra Ny-Granada til
Peru. Barken indeholder Kinin og gaar i
Handelen under Navn af China cuprea (se
Kinabark S. 889).
A. M.

Ladenburg [’la.dənbork], By i Badens Kreds
Mannheim ved Neckar og Jernbanelinien
Frankfurt—Heidelberg, 111 m o. H.; (1910) 4335
Indb.; der findes Fabrikation af Cigarer og
Skotøj, Brændevinsbrænderi, Gartneri og i
Omegnen Tobaksdyrkning. I Juni 1849 sejrede de
badensiske Insurgenter her i en Fægtning over
Rigstropperne.
N. H. J.

Ladenburg [la.dənbork], Albert, tysk
Kemiker, f. i Mannheim 2. Juli 1842, d. i
Breslau 15. Aug. 1911, blev 1870 Privatdocent i Kemi
ved Univ. i Heidelberg og var 1874—1889 Prof.
i Kemi ved Univ. i Kiel, 1889—1909 i Breslau
som Loewig’s Efterfølger. Største Delen af L.’s
Arbejder falder paa den organiske Kemis
Omraade, og spc. inden for Alkaloidernes Gruppe,
som han har gennemarbejdet og oplyst;
særligt maa det fremhæves, at det for ham som
den første lykkedes at fremstille Alkaloider,
som Koniin, Atropin o. fl. syntetisk, samt at
ombygge Alkaloiderne og derved fremstille ny,
der har været af Bet. for Lægekunsten. Disse
Arbejder førte ham ind paa grundige
Undersøgelser over Adskillelse af racemiske
Forbindelser, der har været af stor praktisk og
teoretisk Interesse. Men ogsaa den uorganiske Kemi
skylder L. betydelige Arbejder, saaledes hans
talrige — sammen med C. Krügel udførte —
Undersøgelser over Ozon, som han
fremstillede i næsten ren Tilstand, og hvis Vægtfylde,
Kogepunkt og Molekyls Størrelse han paa ny
bestemte. Ogsaa Jodets Atomtal er bestemt af
L. Og ved Siden af sin omfattende
eksperimentelle Virksomhed udøvede L. en betydelig
litterær; allerede i 1868 udgav L. »Vorträge
über die Geschichte der Chemie in den letzten
hundert Jahren«, hvis 4. Udgave udkom 1907.
1876 udgav han »Theorie der aromatischen
Verbindungen« og fra 1882 til 1896 (med kun
faa Medarbejdere) et 13 Kvartbind stort Værk
»Handwörterb. der Chemie«. Det her anførte
vil give Indtryk af den overordentlige
Alsidighed, der karakteriserer L. som Forsker.
R. K.

Laderum (Søv.). I Handelsskibe er
undertiden et Stykke af Skibets Ræling indrettet til
at tages bort, for at Ombordtagning af Ladning
desto lettere kan foregaa. Den derved opstaaede
Aabning kaldes L.
C. B-h.

Ladested er i Norge Betegnelsen for et
Byanlæg, der har Ret til at udskibe Varer til
Udlandet samt til ogsaa at drive anden Handel,
om end til Dels med visse Indskrænkninger,
men som Lovgivningen i andre Henseender ikke
tilkender fulde Rettigheder som Købstad. L.’s
Oprindelse peger tilbage paa de i 16.—17. Aarh.
ved Trælasteksporten fremkaldte Forhold, idet
denne fra først af kunde foregaa saavel fra
Landdistrikterne som fra Købstæderne. De paa
Landets Grund liggende Havne, der
fortrinsvis tjente som Udskibningssteder, fik da
Benævnelsen L. og erkendtes snart som saadanne
i Lovgivningen med Udelukkelse af andre, hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free