- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
228

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ladested - Ladestok - Ladestrøm - Ladetid - lad falde! - lad gaa! - Ladgerd - Lâdikieh - Ladinos - Ladinsk - Ladislaus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bet. i nævnte Retning var mere forbigaaende.
L. stod i et vist Underordningsforhold til
nærmeste Købstad, navnlig derved, at dets
Handlende maatte løse Borgerskab i denne. Efter
mange og lange Rivninger mellem de to Arter
af Handelssteder bortfaldt endelig denne
genstaaende Forpligtelse ved Handelsloven af 8.
Aug. 1842 § 31, der i handelspolitisk Henseende
i det væsentlige jævnstillede L. og Købstad.
Derimod vedblev L. administrativt, judicielt og
konstitutionelt at tilhøre Landdistrikterne, selv
om de — hvad de paa et Par smaa Undtagelser
nær, i Henhold til Formandskabsloven af 13.
Jan. 1837 § 15 efterhaanden har opnaaet —
danner særskilte Kommuner. Stortingsmænd
vælger de derfor sammen med vedk. Fylke, ikke
med Købstæderne. (Litt.: Schweigaard,
»Den norske Handelsret«, S. 52—57;
Aschehoug i »Festskriftet til Kong Oskar II«, I Bd
S. 29—55; Bredo Morgenstierne, »Den
norske Forvaltnings- og Næringsret«, S. 38, 42).
(E. H.). Abs. T.

Ladestok, ved Forladegeværer den Træ- ell.
Jernstok, hvormed Krudtladning og Skarp
førtes ned i Geværløbet. I den første Tid efter
Geværernes Indførelse til Krigsbrug bar
Skytten L. adskilt fra Geværet. Derefter blev den
indrettet til at fæste i en Rille, der først sad
paa Siden af Piben, senere under denne. L. var
i den første Tid af Træ, og det skete da ofte,
at den, naar der var skudt nogen Tid og Løbet
var blevet forurenet med Krudtslam, knækkede,
naar Geværet skyndsomst skulde lades. I denne
Skikkelse var derfor L. uhensigtsmæssig til
Krigsbrug. I Beg. af 18. Aarh. opfandt man
Jernladestokken, der først blev indført
i den preuss. Hær og derefter i de øvrige
europæiske. Denne Opfindelse betegner et stort
Fremskridt i Fodfolkets Bevæbning, og det
berettes, at en af Grundene til, at Østerrigerne
1741 tabte Slaget ved Mollwitz, var den, at
mange af deres Træladestokke knækkedes under
den heftige Skydning, saa at Skytterne blev
ukampdygtige, medens Preussernes
Jernladestokke satte dem i Stand til at vedligeholde
Ilden med samme Kraft. — L. selv var
betydelig tyndere end Løbets Kaliber, men var
forneden forsynet med et Hoved af større
Tykkelse end den tynde Del, og hvis nederste Flade
var af samme Form som Kuglen. Da
Spidsprojektiler blev indførte som Geværskarp, fik
Hovedets nederste Flade Form af en hul Kegle.
Efter Indførelsen af riflede Forladegeværer
anvendtes L. til at sammentrykke Skarpet,
saaledes at Blyet trængte ud i Riffelgangene og
fyldte disse, hvorved de, under Skarpets
Bevægelse frem i Løbet, kunde frembringe
Rotationen. L. brugtes ogsaa til at rense
Geværløbet, idet der i Alm. i dets øverste Ende
fandtes en Gennemskæring, hvori der kunde
befæstes en Tot Blaar. L. er nu overalt afskaffet,
idet man ved Bagladegeværerne til at rengøre
Løbet bruger en Viskestok.
(E. P.). C. Q.

Ladestrøm. 1) se Akkumulatorer,
elektriske. 2) se elektrisk
Kondensator
. 3) Ved elektrisk Kraftoverføring med
Højspænding vil der, foruden den i Ledningen
gaaende nyttige Strøm opstaa L., idet
Ledningstraadene indbyrdes optræder som Belægninger
i Kondensatorer, der oplades af Netspændingen.
Disse L. kan ved de moderne Anlæg, hvor man
anvender Spændinger paa 110000 Volt og
derover antage meget betydelige Værdier, af
samme Størrelsesorden som den overførte
Energistrøm, hvorfor der maa tages Hensyn til dem
ved Ledningernes Dimensionering. L. giver ved
saadanne Spændinger Anledning til ret
mærkelige Fænomener, idet man som Følge af dem
kan have højere Spænding i den fjerneste Ende
af Ledningen end paa Kraftstationen.
R. J. J.

Ladetid, se Liggedage.

lad falde! (Søv.). Indgaar i forsk.
Kommandoer ombord, f. Eks. 1) til Rorgængeren,
naar Skibet skal dreje Stævnen fra Vinden;
den modsatte Kommando er »luf«; 2) til
Folkene ved Ankeret, naar dette skal falde: l. f.
Anker! 3) til Folkene paa Ræerne, naar Sejlene
skal falde efter at være gjort los: l. f. Sejlene!
C. B-h.

lad gaa! (Søv.), Kommando, der anvendes,
naar noget skal kastes los paa en bestemt Tid,
f. Eks. en Slæber, Skibets Fortøjninger e. l.
(lad gaa agter!, lad gaa overalt!).
C. B-h.

Ladgerd (oldnord. Hlaðgerðr), norsk
Skjoldmø, Ragnar Lodbrok’s første elskede, og senere
hans Beskytterinde i Kamp.
(A. O.). G. K-n.

Lâdikieh [la.di’kri.eh] (Latakia, fønikisk
Ramitha, Oldtidens Laodicea ad mare),
Havnestad paa Syriens Vestkyst, har c. 10000
Indb., hvoraf omtr. 1000 Kristne. I Byen findes
en velbevaret Triumfbue fra Romertiden.
Havnen er slet, men Byen er dog af Bet. som
Havnestad for Aleppo. Der udføres især Tobak
af Omegnens Produktion, desuden Bomuld,
Galæbler, Uld, Voks og Kamelhaar. Ligeledes
drives Svampefiskeri og Silkeavl.
M. V.

Ladinos, en i Meksiko anvendt Betegnelse
for det blandede Afkom af Hvide og
Indianerinder.
K. B.-S.

Ladinsk, se rætoromansk Sprog.

Ladislaus er Navnet paa fl. ung. Konger,
hvoraf de bekendteste er L. I, L. IV og. L. V. —
L. I, den Hellige (1077—95), Søn af Bela I,
gjorde sit Rige uafhængigt af den tyske Kejser
og erobrede Kroatien og Dalmatien; indadtil
udmærkede han sig ved at fremme Ro og
Orden og give Love. 1198 blev han kanoniseret af
Pave Cølestin III. — L. IV (1272—90), Søn af
Stefan V, støttede Rudolf af Habsburg mod
Ottokar af Böhmen. Ungarn led under ham
meget af indre Stridigheder, og han gjorde sig
forhadt ved at begunstige Kumanerne;
alligevel blev han dræbt af en af dette Folk. — L. V,
Posthumus, Konge af Böhmen og Ungarn
og Hertug af Østerrig, Søn af den tyske Kong
Albrecht II og Kejser Sigismund’s Datter
Elisabeth, blev f. i Ungarn 1440 fl. Maaneder efter
Faderens Død og døde 1457. Da Riget led under
Indfald af Tyrkerne, valgte Ungarerne
Wladislaw III af Polen til Konge, og Elisabeth flygtede
med Barnet til Kejser Frederik III. Efter
Wladislaw’s Død (1444) blev L. anerkendt som
Konge, men Johannes Hunyades førte Regeringen
i hans Navn, da han blev holdt tilbage af
Kejseren og først 1452 kom til Ungarn. I Böhmen,
hvor han straks var bleven valgt til Konge,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:23:36 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free