Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laermans, Eugène - Laertes - Laet, Jan Jacob de - Lafage, Juste Adrien Lenoir de - La Fage, Raymond de - La Fare, Charles Auguste, Marquis de - La Farina, Giuseppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Laermans [lar’mã,(s)?], Eugène, belgisk
Maler, f. 21. Oktbr 1864 i Molenbeek-St-Jean
(Bryssel). L. studerede paa Akademiet i
Bryssel (under Portaels). Da han 1891 med
»Begravelsen« traadte frem for en større Offentlighed,
viste han sig allerede som den særprægede
Kunstner. L. har især skildret Fattiglivet og
dets forkomne Eksistenser i klare, kraftige
Typer af en primitiv Enkelhed i Formen og af
gribende Magt i Stemningen; man mærker
Brueghel og hans Syn som Forbilledet. Kendte
Værker bl. a.: Triptychonet »Emigranter« (1896,
Antwerpens Mus.), »Vejen til Hvile« (1897,
Mus. i Bryssel), »De Blinde og de Lamme«,
»Fremad«, de tre forhutlede
Vagabondskikkelser: »De af Skæbnen udstødte« (1910),
»Aftenbøn« (Dresdens Gal.). Paa Udstillingen, 1918
i Kbhvn saas en »Arbejderfamilie«. (Litt.: G.
van Zype, »L.« [1908]).
A. Hk.
Laertes var efter de homeriske Kvad Konge
paa Ithaka; han var gift med Antikleia og
havde Sønnen Odysseus. Senere gr. Forf.
meddeler, at han i sin Ungdom havde erobret den
kefalleniske Søstad Nerikon, og at han havde
deltaget i den kalydoniske Jagt og i
Argonautertoget. Efter Odysséen synes det, at han
tidlig maatte vige Kongesædet for sin Søn. Da
Odysseus efter Toget mod Troja kom hjem,
fandt han ham endnu i Live, idet han tilbragte
Tiden med Havebrug og Vinavl ude paa
Landet, kun betjent af en eneste Slavinde. Efter at
Odysseus havde renset sit Palads for Frierne,
opsøgte han L. og gav sig til Kende for ham;
Athene foryngede ham saaledes at han endog
deltog i den Kamp, som opstod, da Friernes
Slægtninge kom for at tage Hævn.
H. A. K.
Laet [£a.t], Jan Jacob de, flamsk Forf.
(1815—91), var opr. Læge, men oprettede 1844
i Bryssel det første flamske Dagblad »Vlaemsch
Belgie« og hørte til den flamske
Sprogbevægelses bedste Støtter. 1863 blev han Medlem af
den belg. Rigsdag. 1854 overtog han Ledelsen
af et stort Bageri i Antwerpen. Af hans Skr
skal nævnes »De vlaemsche beweging« (1845)
og hans »Gedichten« (1848. 2. Opl. 1883), der
en Tid var meget populære.
A. I.
Lafage [la’fa.з], Juste Adrien Lenoir de,
fr. Komponist og Musikforfatter (1801—62), var
Elev af Choron og studerede senere paa en
Stipendierejse i Italien under Baini. Ved sin
Hjemkomst blev L. Kapelmester ved en af
Kirkerne i Paris, og efter et fornyet Ophold i
Italien begyndte han (1836) sin musiklitterære
Virksomhed med Offentliggørelsen af Manuel
complet de musique vocale et instrumentale (6
Bd), hvilken var paabegyndt af hans Lærer
Choron. Foruden en ret omfangsrig
Komponistvirksomhed, der dog ikke var af selvstændig
Bet., optoges L. af fortsatte Studierejser, bl. a.
ogsaa til Tyskland og Spanien, og med
Udarbejdelsen af en lang Række musikhistoriske og
kritiske Værker. Overanstrengelse nedbrød da
ogsaa hans Aand, saaledes at han maatte
tilbringe sine sidste Aar i en Sindssygeanstalt.
Af L.’s mange Skr skal nævnes: Séméilogie
musicale (1837), Histoire générale de la
musique et de la danse (1844), Miscellanées
musicales (1844), Cours complet de plainchant
(1855—56) o. s. v.
W. B.
La Fage [la-’fa.з], Raymond de, fransk
Tegner og Kobberstikker, 1656—90. L., en urolig
levende, med overordentlig Lethed arbejdende
Kunstnernatur, hvis talentfulde Bane tidlig
standsedes af Døden, har gjort sig kendt ved
en Mængde Tegninger, hvoraf godt 300 kom til
Cabinet Crozat. Han fik de stærkeste Impulser
fra Caracci’ernes Kunst i Italien.
Louvre-Samlingen besidder en Del af hans Tegninger.
Han raderede ogsaa. Cabié gav 1882 hans
Levnedstegning.
A. Hk.
La Fare [la’fa.r], Charles Auguste,
Marquis de, fr. Digter (1644—1712),
udmærkede sig i de fr. Felttog 1667 og 1674, vandt
Turenne’s Venskab, men levede saa kraftig i
galante Eventyr, at han maatte opgive
Krigstjenesten for alene at give sig Livsnydelsen i
Vold. Han hørte til Ninon de l’Enclos’ udvalgte
Kreds og besang sine erotiske og vitale Glæder
i lette, graciøse, vittige og naturlige Vers,
samlede i Poésies fugitives, der tillige indeholder
L’opéra de Panthée, som Hertugen af Orléans
komponerede Musik til. Hans Værker trykkes
mest sammen med hans Aandsfrænde
Chaulieu’s.
S. Ms.
La Farina, Giuseppe, ital. Politiker, f.
1815 i Messina, d. 5. Septbr 1863 i Turin. Han
blev 1835 Dr. jur. i Catania og derefter
Sagfører i sin Fødeby. Han tog tidlig Del i
hemmelige politiske Bestræbelser og maatte derfor
flygte fra Landet 1837, men vendte hjem n. A.
efter Benaadning. Han fortsatte dog sin
Virksomhed, begyndte efterhaanden paa
Udgivelsen af 4 Blade, der alle undertryktes, og maatte
efter en ny Sammensværgelse Septbr 1841
flygte til Firenze. Her grundlagde han 1847
Bladet Alba som Organ for Italiens Enheds- og
Frihedsbestræbelser. Da Opstanden udbrød paa
Sicilien Jan. 1848, vendte han hjem og valgtes
til Øens ny Parlament. Han virkede for
skyndsom Vedtagelse af en fri Forfatning, for
Jesuitternes Udvisning og Bourbonernes Afsættelse,
og han drog derefter til Rom, Firenze og
Turin for at opnaa Hjælp og for at overtale
Hertugen af Genua (Kong Karl Albert’s yngste Søn)
til at modtage Siciliens Krone. Efter sin
Tilbagekomst til Øen blev han Aug. 1848
Krigsminister, udfoldede stor Iver for Forsvaret,
men kunde ikke hindre, at Sicilien maatte
bukke under for de neapolitanske Tropper, og
drog Apr. 1849 for 3. Gang i Landflygtighed,
først til Paris, siden 1854 til Turin. Hist skrev
han Storia documentata della revoluzione
Siciliana 1848—49 (2 Bd, 1851) og Storia d’Italia
dal 1815 al 1850 (6 Bd, 1851—52, 2. Udg. 1864)
samt sit egl. Hovedværk Storia delle
contenzione fra la potesta ecclesiastica e la civile
(1853). I Turin traadte han snart i Forbindelse
med Cavour o. a. Forkæmpere for Italiens
Enhed, udgav Rivista encyclopedica Italiana
(1854—56), stiftede Nationalforeningen 1857 og blev
dens Sekretær samt udgav dens Blad Piccolo
corriere d’Italia. Decbr 1858 skaffede han
Cavour en hemmelig Sammenkomst med Garibaldi
og vandt dennes Tilslutning til den
forestaaende Kamp, og da Krigen udbrød 1859, sendtes
han som kgl. Kommissær til det nordlige
Lombardi. Efter Fredsslutningen drog han til
Mellemitalien, hvor det lykkedes ham at hindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
