- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
233

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - La Farina, Giuseppe - Lafayette - La Fayette, Marie Joseph Paul, Markis de (m. fl.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Garibaldi’s paatænkte Indfald i Kirkestaten;
genoprettede Nationalforeningen, der var
blevet opløst ved Krigens Udbrud, og blev nu
selv dens Formand; Marts 1860 valgtes han af
6 Kredse til det sardinske Deputeretkammer.
Han hjalp Garibaldi med Vaaben og Penge, da
denne forberedte sit Tog til Sicilien, og sendtes
Juni 1860 af Cavour dertil. Han søgte at opnaa
Øens øjeblikkelige Tilslutning til Norditalien,
men kom derved i Uenighed med Garibaldi;
han blev derfor 7. Juli tvunget til at vende
tilbage til Genua. Oktbr 1860 ansattes han i
Statsraadet og sendtes i Decbr med den kgl.
Regeringskommissær til Sicilien, hvor han
overtog Ledelsen af Politiet og den indre
Forvaltning, men maatte efter en Maaneds Forløb
trække sig tilbage for den Modstand, han
mødte fra det radikale Parti; dette kunde
nemlig ikke tilgive ham, at han, skønt opr.
Republikaner, blev Kongedømmet tro for Enhedens
Skyld. 1863 blev han en af Næstformændene
for Deputeretkamret. Hans Breve og politiske
Skr udgaves 1868 af A. Franchi.
E. E.

Lafayette [£afa’jet], By i den nordamer.
Stat Indiana ved Wabasch-Floden og
Endepunktet for Wabasch—Erie-Kanalen. Den har
en Landbrugsskole og Industri (Mel,
Jernstøberier, Landbrugsmaskiner, Papir) samt livlig
Handel med Kolonialvarer og Skotøj. 1869
grundlagdes en tekn. Højskole, Pardue
university
, som 1909 havde 180 Lærere og 1936
Studenter. (1920) 22546 Indb.
N. H. J.

La Fayette [lafa’jæt], 1) Marie Joseph
Paul
, Markis de, f. 6. Septbr 1757, d.
20. Maj 1834. Hans Fader, der var Oberst og
ejede betydelige Godser, faldt 1759 i Slaget ved
Minden, og
Moderen døde
1770, saa den
13-aarige L.
nu selv blev
Herre over en
stor Formue.
Han blev
Officer og giftede
sig 1774 med
en
Hertugdatter; da den
nordamerik.
Frihedskrig
begyndte,
grebes han af
stærk
Begejstring, og
skønt Familien
bestemt
modsatte sig det, forlod han, halvvejs som Flygtning,
Frankrig Febr 1777 for at drage til Amerika.
Her deltog han i 2 Aar i Kampen og vandt
stor Sympati, navnlig hos Washington. 1779
vendte han tilbage til Frankrig for at faa det
med ind i Krigen; han modtoges med stor
Begejstring, og kort efter, 1780, sendtes et fr.
Hjælpekorps til Amerika. L. fulgte dette og
deltog i Kampen til 1782, da den var afgjort.
Efter Freden foretog han endelig 1784 en Rejse
i Amerika, overalt modtaget med Jubel. 1787
var han Medlem af den Notabelforsamling, der
var sammenkaldt for at raade Bod paa
Finansnøden, og han stillede sig her paa et meget
liberalt Standpunkt til stor Misfornøjelse for
Regeringen. 1789 valgtes han af sine
Standsfæller til Rigsstænderne. Han sluttede sig her
til Trediestand og vandt megen Anseelse. 13.
Juli, Dagen før Stormen paa Bastillen, valgtes
han til Vicepræsident i Nationalforsamlingen, og
Dagen efter Bastillens Ødelæggelse blev han
Chef for den nyoprettede parisiske
Nationalgarde. I Spidsen for denne virkede han i den
flg. Tid under de stadige Uroligheder
dæmpende; saaledes lykkedes det ham 5. Oktbr
1789, da Folketoget til Versailles foregik, at
forhindre, at det kom til Blodsudgydelse, af
Bet. Skønt hans Popularitet var stor, befandt
han sig dog ikke vel ved den ansvarsfulde
Stilling, der let kunde nøde ham til Kamp mod
Befolkningen for at opretholde Ordenen; Oktbr
1791, da den ny Forfatning var traadt i Kraft,
trak han sig derfor tilbage. 1792 fik han
Anførselen over en Del af den fr. Hær, der gik
imod de fremtrængende Preussere og
Østerrigere; hans politiske Standpunkt var imidlertid
langt mere maadeholdent end det, de
toneangivende Politikere nu var naaet til, og til
sidst stillede Republikanerne i den lovgivende
Forsamling Forslag om at rejse Anklage mod
ham. L.’s personlige Anseelse bevirkede
imidlertid, at alle Forsamlingens Vaklende stillede
sig paa hans Side, og med 406 Stemmer mod
224 forkastedes Anklagen 8. Aug. 1792. 2 Dage
efter fandt det Oprør Sted, der gav de mest
Yderliggaaende Magten i Paris, og L.
modsatte sig nu bestemt disse. Hans Forsøg paa
at vinde Hjælp hertil bl. Soldaterne
mislykkedes imidlertid, og 19. Aug. 1792 forlod han
Frankrig. Han erklærede, at det ikke var hans
Hensigt at føre Vaaben mod sit Fædreland,
men alligevel behandledes han af den fr.
Regering som emigreret. Omvendt behandledes
han i Udlandet som Revolutionsmand; han
fængsledes og tilbragte de flg. Aar først i
Preuss., siden i østerr. Fængsel. Først 1797
frigaves han i Henhold til en udtrykkelig
Bestemmelse derom i Campo-Formio-Freden. Efter et
Par Aars Ophold i Udlandet vendte han 1799
tilbage til Frankrig, hvor han i de flg. Aar
levede rolig, skønt hans Stemning over for den
napoleonske Styrelse var lidet velvillig.
Bourbon’ernes Tilbagevenden tiltalte ham ogsaa kun
lidet, og 1815 opfattede han Napoleon’s Sag
som Fædrelandets. Under de flg. Aars
bourbonske Styrelse tilhørte han Oppositionen, men
uden at spille nogen større Rolle; fra 1821 var
han Medlem af Deputeretkamret. 1824—25
foretog han en Rejse i Nordamerika, hvor han
overalt hyldedes med den største Begejstring.
Under Juliopstanden 1830 blev han 29. Juli
endnu engang Chef for Nationalgarden; skønt
han af Princip var Republikaner, lod han sig
vinde for den Opfattelse, at Ludvig Filip’s
Kongedømme var »den bedste Republik«, og
hans Tilslutning til Ludvig Filip bidrog meget
til, at Magten saa let tilfaldt denne. Han blev
dog snart højst uenig med den ny Konge;
saaledes var han stærkt misfornøjet med, at
Frankrig ikke greb ind til Fordel for Polen.

La Fayette.
La Fayette.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free