Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lafrensen, Nicolas d. Æ og d. Y. - Laft - Lafuente, Modesto - Lafuente y Alcántara, Emilio - Lafuente y Alcántara, Miguel - Lag - Lag (parallele Flader)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lafrensen [la.vrænsən] (Lavreince), 1)
Nicolas (Niklas) d. Æ., sv. Maler, f. 1698
i Sthlm, d. smst. 1756, virkede i Sthlm som
Portrætmaler, særlig som Miniaturmaler
(Billeder, bib. Scener efter Van Loo, ogsaa Portr.,
af ham i Nationalmus. i Sthlm); en Foliant med
Kopier i Gouache af Portrætter i Gripsholm,
med Tekst af Tessin, Titelblad af Taraval,
Vignetter af Rehn (Julegave 1747 til Lovisa
Ulrika, nu i det kgl. Bibliotek i Sthlm) giver et
værdifuldt Bidrag til Forstaaelse af L. den
Æ.’s Kunst; paa den sv. Udstilling 1921 i Kbhvn
saas Portræt af hans Hustru. 2) Niklas den
Y., f. i Sthlm 1737, d. smst. 1807, Elev af ovenn.
Fader. Efter et længere Ungdomsophold i
Paris arbejdede han 1769—74 hjemme. 1773 blev
L. den Y. Akademimedlem og Viceprofessor,
1774 rejste han atter til Paris. Her gjorde L.
(Franskmændene skrev Lavreince) stor
Lykke med sine Gouachemalerier, der snart
blev gengivne af Tidens bedste fr. Stikkere
(Delaunay, Janinet, Vidal etc.) og ved deres
graciøse Fremstilling af galante Emner ganske
passede for Tidsaanden: fine Interiørbilleder
som Le billet doux, Consolation de l’absence,
endvidere L’assemblée, Le Concert etc.
Revolutionstiden drev ham fra Paris, 1791 er L. i
Sthlm, hvor han Aaret efter malede et lille godt
Billede af Gustaf III (Nationalmus. i Sthlm), og
blev Akademiprofessor. Foruden Portrætter i
Gouache, som Tiden ofte har bleget, og vel
bevarede, nydelige Miniaturfremstillinger
malede L. ogsaa under Stockholm-Tiden adskillige
Genrestykker. Hans Kunst blev et betegnende
og elskværdigt Udtryk for den gustavianske
Tidsalders Aands- og Sædeliv. Paa den sv.
Udstilling 1921 i Kbhvn var L. repræsenteret ved
talrige Arbejder (saaledes fra Sthlm’s
Nationalmus. mange Gouacher: Portr. af den kgl.
Familie, smaa Genrestykker [»Tre musicerende
Damer« o. s. fr.], Tegninger af let frivolt
Anstrøg og Miniaturer). (Litt.: Vienne, N.
Lavreince, peintre à gouache [1869] og
Bocher, Les gravures françaises du 18. siècle:
1. N. Lavreince [1875]; O. Levertin, »N. L.
den Y. och forbindelserna ml. svensk og fransk
malarkonst på 1700-tallet« [Sthlm 1899]).
A. Hk.
Laft ér i Norge Betegnelse for Hjørne i en
Træbygning, hvor de horisontale Stokke er
sammenfældede. Oldnorsk laft, lapt.
H. F.
Lafuente [la’fwæntæ], Modesto, sp.
Historiker og Humorist, f. 1. Maj 1806 i Rabanal
de los Caballeros (Provins Valencia), d. i
Madrid 25. Oktbr 1866. Hans Navn er
fornemmelig knyttet til et stort og værdifuldt, hist. Værk,
Historia general de España, bygget paa flittige
Studier og skrevet ud fra et frisindet
Standpunkt; det gaar til Ferdinand VII’s Død. 1.
Udg. udkom i Madrid 1850—67 (29 Bd); siden
har fl. Udgaver set Lyset, ogsaa illustrerede,
med Fortsættelse af Juan Valera. Af mere
efemer Natur, men ogsaa vidnende om L.’s
Talent, er det Antal Vittighedsværker, han
1838—49 udsendte under Pseudonymet Fray
Gerundio, især et satirisk Tidsskrift, som
med 5 Aars Afbrydelse (1843—48) just henhørte
til den Aarrække og havde mange Læsere og
Beundrere. L. var Embedsmand under det sp.
Undervisningsvæsen og beklædte flere højere
Poster; 1856 blev han saaledes Direktør for den
palæografiske Skole, 1858 Formand for la Junta
de los archivos y bibliotecas. Han blev optaget
i det hist. Akademi 1856. Desuden var han
aktiv Politiker i mange Aar, sad i Cortes og var
en Tid Forsamlingens Vicepræsident; han
hørte til Partiet Union liberal (Litt.: Ferrer del
Rio’s Levnedsbeskrivelse af L., i sidste Bd af
dennes Hist. gen. de España [ovenanførte
Udgave]).
E. G.
Lafuente y Alcántara [la-fwæntæ-i-],
Emilio, sp. Orientalist og Historiker (1825—66 ell.
68). Han var Medlem af Academia de la
Historia fra 1862. Ved fl. Skr erhvervede L. sig
et anset Navn i sit Fag, navnlig ved
Inscripciones árabes de Granada (Madrid 1859) og
Relaciones de algunos sucesos de los últimos
tiempos del reino de Granada (1868). Uden for
sit egl. Fagstudium udgav han en interessant
Samling lyriske, sp. Folkesange, dels
Seguidillas, dels Coplas, med Titelen Cancionero
popular (2 Bd, Madrid 1865).
E. G.
Lafuente y Alcántara [la’fwæntæ-i-],
Miguel, ovenn.’s Broder, sp. Historiker
(1817—50). Han virkede som Sagfører i Granada og
var Cortes-Deputeret fra 1846, Medlem af
Academia de la Historia fra 1847; kort efter at
have tiltraadt Embedet som Fiskal for Cuba
afgik han ved Døden i Habana. L.’s
Hovedværk er Historia de Granada (4 Bd, Granada
1843—48; 2 Bd, Paris 1852); efter hans Død
udkom hans Udgave af Andrés Bernáldez’
Krønike fra 15. Aarh.: Historia de los reyes
católicos Fernando é Isabel (2 Bd, Granada 1856).
E. G.
Lag betød opr. »det at lægge«, men dernæst
ogsaa »det, som lægges« (jfr. Vederlag,
Erstatning), og bruges nu i en Mængde afledte
Betydninger: hvad der er lagt i en vis Orden
(Stabel o. l.), en jævnt udbredt Masse
(Jordlag, m. fl.), Række, Selskab (Samlag, Vennelag,
give sig i L. med), Følge, Orden, Maade (paa
det L.!). I sidstnævnte Bet. skrives ofte Lav
(jfr. af Lave, i Lave). Ligeledes i Bet. Forening
af Haandværkere (»Laug«) skrives Ordet nu
som oftest Lav (Lavshus). Ordet Lov (oldn.
lǫg) er opr. Flertal af L., medens Entalsformen
haves i Sammensætningerne Lavalder,
Lavhævd, Lavværge samt Lagmand.
Lagting (Laaneord fra andre nordiske
Sprog); jfr ogsaa det forældede Vederlag
(»Vederlagsret«). (Litt.: »Oversigt over det
kgl. danske Vidensk. Selsk. Forhandlinger 1898«
S. 124).
V. D.
Lag kaldes en af to parallelle ell. næsten
parallelle Flader (Lagflader) begrænset
Bjergarts- ell. Jordartsmasse, som er dannet ved,
at Materialet i sin Tid er blevet afsat i Vand
(Ler, Sand, Kalkslam o. s. v.) ell. af Vinden
(Løss, Flyvesand). Afstanden mellem de to
Begrænsningsflader kaldes L.’s Mægtighed
ell. Tykkelse. Denne kan være 1 mm ell.
derunder, men kan ogsaa naa op til fl. m. Da
et større ell. mindre Antal L. ligger over
hverandre som Bladene i en Bog, fremkommer paa
deinne Maade de lagdelte Stenarter
(Sedimenter), der let kan kløves efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
