Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lagoftalmus - Lago Fucino - Lago Maggiore - Lagomys - Lagonegro - Lagoni - Lagonit - Lagopus - La Gorce, T. F. - Lagorchesies - Lagos (Fader til Ptolemaios I) - Lagos (By i Portugal) - Lagos (Havneby ved Guineabugten) - Lagos de Moreno
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arstramninger ell. hyppigst Lamhed af Øjets
Lukkemuskel (Øjelaagets Ringmuskel). Da
Blinkning er umulig ved L., udsættes
Hornhinden let for Læsioner og Betændelser.
Modsætningen til L. er Ptosis, hvor øverste Øjelaag
hænger ned og ikke kan aabnes.
G. N.
Lago Fucino [-fu’t∫ino], se Celano.
Lago Maggiore [-ma’d.зåre] (lat. Lacus
Verbanus, Tyskernes Langen See), Sø i
Norditalien ved Alpernes sydlige Fod. Dens
Areal er 212 km2, Højden o. H. 194 m, dens
største Længde fra N. til S. 67 km, medens
Bredden varierer mellem 2 og 12 km, Det er
maaske den dybeste af alle Europas Indsøer,
idet Gennemsnitsdybden er 176 m, og den
største Dybde 372 m. Den ligger i de ital.
Provinser Novara, Como og Milano; dog hører den
nordligste Sjettedel, Lago di Locarno, til
Republikken Schweiz, Kanton Ticino. Vandet er
overordentlig klart og blaat og Vandstanden er
meget vekslende. Den gennemstrømmes af
Ticino, men optager desuden talrige Smaafloder
og Bække, saaledes mod N. Maggio, mod
SV. Toce fra Domodossola-Dalen og fra Ø.
Tresa fra Luganer-Søen. Den nordlige Del
omgives, af høje skovklædte Alpebjerge,
hvorimod den sydlige kantes af bakkede Højdedrag,
som taber sig i det lombardiske Lavland.
Adgangen for Vindene er mere Uhindret end ved
den nærliggende Lago di Como, og
karakteristiske er de periodiske Dagvinde
Tramontana’en, en Nordenvind, der blæser om Morgenen, og
Inverna’en, en Søndenvind, der hersker om
Eftermiddagen. Klimaet er i øvrigt mildt og sundt,
Bredderne dækkes i Reglen af Vinbjerge,
Frugthaver og Kastanjeskove, vekslende med
smilende Gaarde, glimrende Villaer og
folkerige Byer. I den smukke Pallanza-Bugt mod V.
ligger de berømte »Borromeiske Øer«, tidligere
nøgne Klipper, men i 17. Aarh. af Grev
Borromeo omdannede til sande paradisiske Haver.
Lige over for ligger de storartede Granitbrud
ved Baveno, der har afgivet Bygningsemne for
mange af de skønneste Bygninger i
Norditalien. Langs Søens østlige Bred gaar Banelinien
til Skt Gotthard, og talrige Dampere (fra
Locarno til Arona), samt smukke Sejlbarker, de
saakaldte Gabarrer, opliver Søens Vande. De
betydeligste Byer ved dens Bredder er
Locarno mod N., Intra og Pallanza mod
V., Arona mod S. og Luino (med en
Garibaldi-Statue) mod Ø.
C. A.
Lagomys, se hareagtige Gnavere.
Lagonegro, By i Syditalien, Prov. Potenza,
ligger i en bjergfuld Egn ved Noce-Floden, har
Uldspinderi og Væveri og (1911) 4200 Indb.
C. A.
Lagoni, Bassiner med Vand dannet ved
Kondensation af den Vanddamp, som strømmer
frem i Suffioni (s. d.). Vandet indeholder
Borsyre, som indvindes, idet man benytter
Suffionernes Varme dertil. Desuden indeholder
Vandet fri Kiselsyre og forsk. Kali-, Natron-, Kalk-,
Magnesia- og Ammoniaksalte. Ofte afsætter der
sig Svovl og Gips i L. De mest kendte L. findes
i Toscana.
(V. M-n). O. B. B.
Lagonit, Mineral fra Toscana, bestaar af
borsurt Jernoxyd.
Lagopus, se Rype.
La Gorce [la-’gårs], T. F., fr. Historiker, f.
i Vannes 1846, bar skrevet Histoire de la
seconde République 1848—51 (2 Bd, Paris 1887, 5.
Udg. 1909), og Histoire du second Empire (7 Bd,
1904—06, 5. Udg. 1910) samt Histoire religieuse
de la Révolution françaice (3 Bd, 1917—18).
P. M.
Lagorchesies [-’kæstesj, se Kænguru.
Lagos, Fader til Ptolemaios I, der herskede
over Ægypten fra 323 til 284, skal have været
en simpel Kriger fra det nordvestlige
Makedonien. Efter en anden Efterretning skulde L.
kun have været Ptolemaios’ Stiffader, idet hans
rette Fader var Kong Filip II, som skulde have
tvunget L. til at tage hans Elskerinde Arsinoe
til Ægte; men hele denne Fortælling omtvivles
stærkt (se Geier, De Ptolemæi Lagidæ vita
[Halle 1838]). En af Ptolemaios’ Sønner bar
ligeledes Navnet L.
V. S.
Lagos [’lagu∫], By i det sydlige Portugal,
Prov. Algarve, ligger 65 km V. f. Faro ved en
Bugt af det Atlantiske Ocean og har (1911) 8500
Indb., Avl af Vin og Sydfrugter, Fiskeri af
Sardeller og Tunfisk. I Nærheden findes nogle
Ruiner af den rom. Lagobriga. L. var i
15. Aarh. Udgangspunkt for de fleste af Henrik
Søfareren’s Opdagelsesekspeditioner.
C. A.
Lagos [’£ägəs], Havneby ved Guineabugten
i den britiske Koloni Southern-Nigeria. (1911)
73800 Indb. L. er bygget paa en Ø i
L.-Lagunen; mellem L. og Fastlandet er Iddo-Øen.
2 Jernbroer til Jernbaneforbindelsen forener
Byen med Fastlandet over Iddo-Øen. Byen
ligger kun 1/2—1 m o. H. Gaderne er vel holdte,
og Byen har elektrisk Belysning samt en god
Vandforsyning. De betydeligste Bygninger er
Guvernementshuset, Justitsbygningen og en
Memorial Hall til Minde om Sir John Glover, men
der er ogsaa mange velbyggede Villaer og
Privathuse, som bebos af de mange Officerer
og Embedsmænd. Hovedforretningerne og
Magasinerne ligger alle paa Bankerne om Lagunen.
Befolkningen bestaar væsentligst af Sierra
Leonis, Fanti og Krufolk samt Efterkommere efter
c. 6000 brasilianske emancipados, der blev bosat
her i tidlig Tid af den brittiske Regering.
Europæernes Antal er kun 4—500. L. er Sædet for
den britiske Styrelse af Southern-Nigeria, men
sin største Bet. har den som Handelsstad. En
stor Hindring for dens Handel var de skiftende
Sandbanker, der danner en Barre tværs over
Indløbet til Lagunen, men, efter at en stor Mole
1908 blev bygget paa Østsiden af Indløbet og
en Kanal ført igennem Barren, kan nu
Oceandampere gaar helt ind til Havnen, medens de
tidligere maatte ankre c. 3 km til Søs. Da en
Jernbanelinie er ført fra L. gennem hele
Nigeria-Kolonien til Kano, har Byen saa godt som
hele Landets Udførsel af Palmeolie,
Palmekerner, Jordnødder, Kautsjuk, Elfenben o. a. —
L. blev købt 1861 af en indfødt Konge, blev 1874
forenet med Guldkystkolonien, men 1886 udskilt
som Colony and Protectorate of L., og endelig
1906 indlemmet i The Colony and Protectorate
of Southern-Nigeria.
C. A.
Lagos de Moreno [’lagås-dæ-må’rænå],
Departementshovedstad i den meksikanske Stat
Jalisco, med Bomulds- og Uldfabrikker, ligger
ved Centralbanen og har c. 14000 Indb.
N. H. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
