Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lagrette - lagrimoso - Lagring - La Glippe - Lagserie - Lagsogn - Lagstol - lagtima
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Repræsentanter for Fylkerne (c. 400). I alt Fald
laa den lovgivende Myndighed hos disse. I
Domssager har der i Norge som paa Island
været nedsat Udvalg paa 2 ell. 3
Tolvmandsdomme, som har dømt i sidste Instans. Da
Lagtingene i 13. Aarh. mistede deres lovgivende
Myndighed, kunde derfor Lagretteudvalget
begrænses til dette Domsudvalg. Iflg. Magnus
Lagabøter’s Love aflægger alle Lagrettemænd
en Dommered, den første Gang de sidder i L.,
og denne Ed gentages ikke, naar de senere
opnævnes til dette Hverv. Den, som engang har
aflagt sin Lagretteed, er med andre Ord
»Lagrettemand« for sit Tinglag, saa længe han lever,
Følgen heraf var, at disse »svorne
Lagrettemænd« som særlig lovkyndige fra 14. Aarh. blev
benyttede som Retsvidner og Domsmænd paa
Herredstingene. Til en Begyndelse ved Siden
af andre, men i 16. Aarh. benyttedes kun
Lagrettemænd som Dommere paa Herredstingene.
Dette har forledet tidligere Retshistorikere til
den fejlagtige Opfattelse, at Herredstinget
havde sin egen L. ved Siden af
Lagtingets. Det virkelige Forhold er derimod, at det
er Lagtingenes Lagrettemænd, som ogsaa
fungerer paa Herredstingene. Dette er ogsaa
Tilfældet efter Christian IV’s Norske Lov, medens
Christian V’s Norske Lov (1—7—4) bestemmer,
at Købstædernes Lagrettemænd skal fungere
paa Lagtingene, hvilket vistnok ogsaa tidligere
var det sædvanlige. Men ogsaa Herredernes
Lagrettemænd skal efter Norske Lov (1—7—2)
fremdeles tages i Ed af Lagmanden. Først ved
Reskr. 27. Decbr 1754 blev Sorenskriveren
bemyndiget til at modtage Lagrettemændenes Ed,
og derved var deres Forbindelse med Lagtinget
endelig ophørt. I Odels- og Ejendomstrætter
og i Livs- og Æressager er Lagrettemændene
efter Lovbogen Meddomsmænd, men forøvrigt
kun Retsvidner. Deres Tal er 8, senere 2 ell. 4.
Ved Juryvæsenets Indførelse i Norges
kriminelle Rettergang (L. 1. Juli 1887) gav man selve
Juryen Navn af L., uagtet L. iflg. baade Ordets
Bet. og sin ældre retslige Opgave var en
Institution til Konstatering af Loven, ikke af
Faktum. Ved de civile Lagmandsretter, som
oprettedes ved de ny Rettergangslove af 1915, er
der ingen »Lagrette«, men i visse Sager
tiltrædes baade Lagmandsretten og By- og
Herredsretterne af Lægdommere.
Paa Island, hvorhen L. overførtes fra
Norge, var den Altingets lovgivende
Bestanddel med selvstændig Beslutningsmyndighed.
Dens stemmeberettigede Medlemmer udgjordes
af Øens 39 Goder samt 9 andre Repræsentanter
for Øens tre sydligere Fjerdinger, endelig af
Lovsigemanden og de to Biskopper. Disse
havde Plads paa L.’s midterste Bænk; paa dens
forreste og bageste Bænk sad det dobbelte
Antal tilkaldte Mænd, hvilke ogsaa opr. havde
afgørende, men fra 1004 kun raadgivende Stemme.
L. var kompetent til at »rette paa Loven«
(retta lög) og til at »gjøre Nymæle« (gera
nymæli), som dog kun havde Gyldighed i tre Aar,
hvis de ikke blev kundgjort paa ny for hver
ny Treaarsperiode, som udgjorde
Lovsigemandens Embedstid. Fremdeles kunde Lagretten
give Bevillinger og Dispensationer ráða lofum).
Bevillinger og Benaadninger maatte vedtages
enstemmig baade i og udenfor Lagretten. I
Lovspørgsmaal skulde først Lovhaandskrifterne
raadspørges og »det, som staar i Skraaerne,
skal være Lov i Landet«. Hvor Skraaerne ikke
stemte overens, skulde man følge den ældste
officielle Lovbog (Haflideskraaen fra 1117—18),
hvis denne ikke senere var ændret; i andre
Tilfælde af Strid mellem Skraaerne, skulde man
følge den Lovbog, som tilhørte Skaalholts
Bispestol. Hvor Lovbøgerne ikke afgjorde
Spørgsmaalet, skulde der foretages Afstemning af
Lagrettens Midtbænk. Stod Stemmerne lige,
gjorde Lovsigemandens Stemme Udslaget. Er
Mindretallet under 12 betragtes det som
enstemmig Dom. Er Mindretallet 12 ell. flere,
maa begge Parter aflægge Ed paa, »at de tror
det er Lov, som de følger i denne Sag«
(Vétungseiðr). Flertallets Beslutning maa da
tilstemmes ogsaa af Mindretallet og derefter
kundgøres fra Lovbjerget. Fremgangsmaaden er den
samme som ved Domstolenes Uenighed i
Domssager, og tilsvarende Regler findes i de norske
Love ved Appel (þingskot) fra lavere til højere
Ting. De islandske Regler om
Haandskrifternes Rangordning minder om Kejser
Valentinian III’s Citeringslov af 426 (Codex
Theodor, I. 4, S. 3). L. af Aar 1262 vedtog Øens
Underkastelse under Norges Konge. Naar der i
de senere islandske Love er Tale om L., er det
dømmende Lagtingsudvalg. (Litt.: K.
Maurer, »Die Rechtsrichtung des älter. isl.
Rechtes«; Taranger, »Alting og Lagting« i Norsk
Hist. Tidsskr. V 5, 1 ff.).
Abs. T.
lagrimoso, lacrimoso (ital.: »grædende«),
mus. Foredragsbetegnelse: vemodig, klagende.
Lagring. Længere Opbevaring af Varer
foretages sædvanlig, naar disse ikke straks efter
deres Fremstilling kan komme Konsumenterne
i Hænde, ofte ogsaa for at forbedre Varernes
Kvalitet. Dette gælder f. Eks. Træ til
Snedkerbrug, der ved L. under passende Forhold
opnaar det rette Fugtighedsindhold, for enkelte
Træsorters Vedk., f. Eks. Mahogni, ogsaa en
smukkere Farve. Mange Kaffesorter forbedrer
Smagen ved L. i tør Luft. Kornsorterne spirer
bedre efter L., hvilket særlig har Bet. for Byg,
der gerne skulde bruges til Maltning saa
hurtigt som muligt efter Indhøstningen. Her kan
en kortvarig Opvarmning til c. 40° erstatte L.
Ved L. af Ost, Tobak og Kakao under saadanne
Forhold, at der kan foregaa en Slags Gæring,
opnaar disse de for deres Anvendelse
nødvendige Egenskaber, paa lgn. Maade som
Forholdet er for Vin og Øl. Ang. de til L. anvendte
Rum, se Pakhus.
K. M.
La Glippe [-grip], se Influenza.
Lagserie, en Rk. indbyrdes parallelle Lag,
som er afsatte over hverandre.
J. P. R.
Lagsogn, se Lagmandsret.
Lagstol, se Lagmandsret.
lagtima [1a.gti.ma] Møder kaldes i svensk
Retssprog de »ordentlige« paa den i Lovens
bestemte Tid afholdte Møder i Modsætning til
urtima ell. paa usædvanlig Tid afholdte
»overordentlige« ell. ekstraordinære Møder. »L.
riksdag« kaldes derfor den ordentlige Rigsdag,
der møder hvert Aar paa den i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
