Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - lai - Laibach - Laigle - Lainé, Joseph Henri Joachim - Laing, Alexander Gordon - Laios
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indhold og frembyder langt ringere Interesse.
De er strofiske, uden at dog nogen
regelmæssig Strofebygning er gennemført, de benytter
hyppig meget vekslende Versemaal og
indeholder i Alm. en Hilsen henvendt til en Kvinde,
hvis Skønhed og Ynde prises. Den tolvstrofede
lai blev meget dyrket af Eustache Deschamps,
Froissart, Christine de Pisan og Charles
d’Orléans. (Litt.: A. Ahlström, »Studier i den
fornfranska lais-litteraturen« [Upsala 1892]).
Kr. N.
Laibach [la^ibak], 1) Karstflod i Krain,
Jugoslavien, opstaar i Italien under Navnet
Poik og forsvinder efter et 22 km langt Løb i
Adelsberg-Grotten; efter at den ved Planina
atter er traadt frem for Dagen under Navn af
Unz, forsvinder den igen, for endelig at træde
frem som den sejlbare L. Af dens hele Længde
(85 km) er de 20 km under Jorden. 2) L.
(slov. Ljubljana, ital. Lubiana), By i
Jugoslaven, ligger ved Floden L., over hvilken
fører 5 Broer, i en Afstand af 11 km fra dens
Udmunding i Save og ved Jernbanelinierne
Tarvis—L., L.—Stein, L.—Gottschee og
Wien—Triest, (1920) 53306 Indb., hvoraf c. 15 % er
Tyskere og 83 % Slovenere. L. bestaar af den
indre By og 8 tidligere Forstæder, men
inddeles nu i 5 Kvarterer. Den er i det hele smukt
bygget og har fl. større Torve, deriblandt
Kongrespladsen. Bl. de 11 Kirker nævnes
Domkirken Skt Nikolaus med Freskomalerier (18.
Aarh.); endvidere findes Raadhuset i ital. Stil
ligesom de fleste andre offentl. Bygninger. L. er
Sædet for Provinsregeringen, en Landsret, en
Fyrstebiskop, en Finansdirektion, et Handels-
og Erhverskammer, en Bjergbestyrelse og fl.
Militærkommandoer. 1919 oprettedes et Univ. i
Ljubljana med slovenisk Undervisningssprog,
men foruden dette findes der et
Overgymnasium, et Undergymnasium, et biskoppeligt
Seminarium, en teol. Læreanstalt, et Lærer- og
Lærerindeseminarium, en Overrealskole samt fl.
Fagskoler og et Studiebibliotek med 62118 Bd.
Museet, Rudolfinum, indeholder fl. Samlinger,
deriblandt særlig Fund af Pælebygninger i den
for største Delen udtørrede L. Mose.
Folkesproget er Slovenisk, men de højere Klasser taler
Tysk ell. Italiensk. I Byen og nærmeste Omegn
findes fl. større industrielle Anlæg, der bl. a.
beskæftiger sig med Klokkestøberi og
Bomuldsspinderi.
L. er efter den alm. Antagelse det gl. Aemona
ell. Emona. som Kejser August grundlagde 34
f. Kr., og er under Folkevandringen blevet
besat og opkaldt af Slovenerne. Efter 976 var L.
Hovedstad i Kärnten og Krain; 1270 blev den
erobret af Kong Ottokar af Böhmen, men blev
atter generobret for det tyske Rige 1276 af
Rudolf af Habsburg. Bispedømmet grundedes
1461, var 1788—1806 Ærkebispedømme, efter
hvilken Tid Biskoppen fik Fyrstetitel.
26. Jan.—12. Maj 1821 afholdtes her L.-Kongressen, i
hvilken de fleste europ. Stater deltog. Ved
denne tilsigtedes særlig at bringe Ro i Neapel og
Sicilien; en Følge af dens Beslutninger blev
Omstyrtningen af den liberale Forfatning i Neapel
ved østerr. Tropper. 1919 kom Ljubljana til
Jugoslavien. Byen er fl. Gange blevet hjemsøgt af
heftige Jordskælv, saaledes 1897, ved hvilken
Lejlighed der anrettedes stor Skade.
N. H. J.
Laigle [’læglö], l’Aigle, By i det
nordvestlige Frankrig, Dept Orne, Normandie, ligger 28
km NNØ. f. Mortagne ved Seines Biflod Rille
og har (1911) 4770 Indb. Den er Station paa
Vestbanen, har en smuk Kirke fra 15. Aarh.,
Handelsdomstol og betydelig Fabrikation af
Knappenaale, Klejnsmedevarer, Kniplinger og
Legetøj.
N. H. J.
Lainé [læ’ne], Joseph Henri Joachim,
fr. Statsmand (1767—1835). Han blev 1789
Sagfører i Paris, sluttede sig straks til den
frisindede Udvikling og viste 1793—96 baade
Dygtighed og Maadehold ved Forvaltningen i Dept
Gironde. Han var derefter Sagfører i Bordeaux,
valgtes 1808 til den lovgivende Forsamling og
viste sig her som en Ven af forstandige
Fremskridt og en Hævder af Forsamlingens
Selvstændighed over for den kejserlige Enevælde. Som
Ordfører for et Udvalg udtalte han sig Decbr
1813 modig mod Krigens Fortsættelse og for
politisk Frihed, hvad der vakte Napoleon’s
Harme og Beskyldning for Landsforræderi. Marts
1814 udnævntes han til kgl. Præfekt i Gironde,
var senere Formand i Deputeretkamret og
maatte i de 100 Dage 1815 flygte fra Landet.
Aug. 1815 blev han igen Formand for
Deputeretkamret og holdt her fast ved Forfatningen
mod de legitimistiske Ultraer; var
Maj 1816—Decbr 1818 Indenrigsminister under Hertugen
af Richelieu (gennemførte Valgloven 1817) og
blev efter Décazes’ Fald Formand for
Undervisningsraadet og Decbr 1820 Minister uden
Portefeuille, dog kun for et Aars Tid. Efter sin
Afgang ophøjedes han til Pair som Vicomte og
var senere en Modstander af Regeringens indre
og ydre Politik indtil Julirevolutionen 1830.
E. E.
Laing [£äŋ ell. £eiŋ], Alexander Gordon
(1794—1826), eng. Afrikarejsende, L., der opr.
var Officer i den eng. Hær, foretog fra Sierra
Leone 1822—24 fl. heldige Rejser til det indre
Senegambien. Efter et kort Besøg i England
foretog L. 1825 med Tripolis som Udgangspunkt
en Rejse til Niger-Floden gennem Sahara. Han
var den første Europæer, som naaede
Rhadames, og ankom Aug. 1826 til Timbuktu. L. var
den første Europæer, som havde naaet denne
By N. fra. Udvist fra Timbuktu i Slutn. af
Septbr s. A., blev han faa Dage senere dræbt
af de Indfødte. L. er Forf. af Travels in
Timannee, Kooranko and Soolima countries in
Western Africa (London 1825).
(O. I.). C. A.
Laios [la^i1s], Konge i Theben, Søn af
Labdakos, I sin Ungdom stod han under Lykos’
Formynderskab. Lykos blev imidlertid dræbt af
Amfion og Zethos, der gjorde sig til Herrer
over Theben, medens L. maatte flygte til Kong
Pelops. Da Amfion var død uden
Efterkommere, vendte L. tilbage og blev Thebens Konge;
han ægtede Epikaste (ell. Iokaste) og fik med
hende Sønnen Oidipus; denne lod Faderen
udsætte paa Bjerget Kithairon, da det af Oraklet
var forudsagt, at han skulde dræbe sin Fader
og Ægte sin Moder. Oidipus blev senere
opdragen af Kongen i Korinth i den Tro, at
denne var hans Fader, og da han senere, for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
