Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lakediver - Lakemba - lakerede - Lakering - Lakers, The - Lakesild - Lake Superior - Lakfarver - Lakfernis - Lakhnau - Laki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de beboede Øer Chetlat, Kiltan,
Kadam og Amini hører til Distriktet
Syd-Kanara under Præsidentskabet Madras, medens
den sydlige Gruppe, der omfatter de beboede
Øer Aukotta, Kavaratti, Androth,
Kalpeni og Minikoi, staar under
Radshaen af Kannanor. Minikoi hører dog kun
administrativt til L. og maa i anden Henseende
betragtes som den nordligste af Malediv-Øerne.
Øerne er lave og omgivne af Rev. Befolkningen,
de saakaldte Mopla, er af dravidisk Stamme og
taler Malayalam med Undtagelse af
Indbyggerne paa Minikoi, der taler Maledivisk. Af
Religion er de Muhammedanere. De dyrker
Kokospalmer samt driver Fiskeri og
Skildpaddefangst. Der udføres Kokostrævler (Coir),
Kokosnødder og Kaurimuslinger. L. opdagedes
1499 af Vasco da Gama.
M. V.
Lakemba, Ø i det stille Ocean, hørende til
Lau-Gruppen af Fidji-Øerne.
M. V.
lakerede (bot.) kaldes visse Planters
Løvblade, som er overtrukne med et undertiden
temmelig tykt Lag af en enten fra indre
Kirtler ell. ydre, lave Kirtelhaar udsondret
Harpiks, der giver vedk. Blade et ganske blankt,
undertiden ogsaa et noget klæbrigt Ydre. Den
udskilte Lak skal sandsynligvis tjene til at
hemme en alt for stærk Fordampning og er
altsaa et af de mange Midler, hvoraf xerofile
Planter, især Ørkenplanter fra den sydlige
Halvkugle, betjener sig i dette Øjemed. I den danske
Flora er l. Blade sjældnere, men unge
Poppelblade og Poplers og Hestekastanjens Knopskæl
er dog Eksempler derpaa.
(V. A. P.). A. M.
Lakering foretages sædvanlig ved Hjælp af
fede Lakfernisser ved oftere gentagne
Paastrygninger, idet det paastrøgne Lag for hver Gang
tørres, slibes og poleres. Se i øvrigt
Lakarbejder.
K. M.
Lakers, The [ðe-’£eikəz], Sødigterne,
Søskolen. er Navnet paa den Gruppe
Digtere, der ved Beg. af 19. Aarh. fremkaldte et
betydeligt Omsving i den eng. Poesi ved at
tilstræbe jævn Naturlighed i Valget af Emner og
i disses Behandling. Navnet fik de efter de
herlige Indsøer i Westmoreland og
Gumberland, ved hvis Bredder deres betydeligste Mænd,
Wordsworth, Coleridge og Southey, havde
bosat sig.
(T. L.). I. O.
Lakesild (norsk), se Laksefisk.
Lake Superior [’£eik-sju’pi.riə], Øvresøen.
Lakfarver, Forbindelser af forsk.
Farvestoffer med Metaloxyder, navnlig Aluminium- og
Stannihydroxyd, ell. med Stivelse, hvilket sidste
Stof især anvendes til Fremstilling af L. af
Tjærefarvestoffer. L. med Metaloxyder
fremstilles sædvanlig ved, at man blander en
Opløsning af Farven med en Opløsning af et Salt
af vedk. Metal og derpaa ved Tilsætning af
Ammoniak ell. Soda udfælder Metalhydroxydet,
der da river Farven ned med sig (smlg.
Farvelak). L. benyttes enten frisk tilberedte til
Trykning af Tøjer og Tapeter, ell. de tørres og
benyttes som Olie- ell. Vandfarve; det er
sædvanlig stærke gennemskinnende (»laserende«)
Farver, der ved passende Indblandinger og
ved forsk. Valg af Metaloxyder ell. Blanding af
saadanne kan fremstilles i mange Nuancer.
K. M.
Lakfernis, se Fernis.
Lakhnau (Laknau, eng. Lucknow), By i
United Prov., Forindien, Hovedstad i Divisionen
L. (312288 km2 med [1911] 5911642 Indb.) og i
Distriktet L. (2505 km2 med [1911] 764411 Indb.,
ligger ved højre Bred af Floden Gumti, over
hvilken fire Broer fører, og har med Forstæder
(1911) 259798 Indb., overvejende Hinduer,
93578 Muhammedanere, 8422 Kristne.
Omgangssproget er Hindi. Byen, der i Afstand gør et
pragtfuldt Indtryk, strækker sig 8 km langs
med Floden og bestaar af tre Dele, den gl. By
med snævre og smudsige Gader, det
muhammedanske og det europæiske Kvarter. I det
muhammedanske Kvarter ligger flere pragtfulde
Bygninger, hvoriblandt Moti-Mahal
(Perlepaladset) med en berømt Haandskriftsamling,
Imambara (Azuf-ud-Daula’s Mausoleum),
bygget af hvidt Marmor, nu Arsenal, samt fl.
Moskeer, Mausoleer o. a. Bygninger. Uden for
Byen ligger et stærkt Fort, fra hvilket tre brede
Gader fører ned gennem Staden. L. har et
moderne Universitet, er et Hovedsæde for indisk
Lærdom og Digtekunst, der findes et lærd
Selskab, et College, fl. Missionsskoler samt en
Opdragelsesanstalt (Martinière), grundlagt af
Franskmanden Martine. Industrien frembringer
Guld- og Sølvbrokade, Glas- og Lervarer. Der
handles især med Landbrugsprodukter.
Jernbaner fører fra L. i fem Retninger, deriblandt
til Benares, Khanpur og Bareli. L. var forhen
Hovedstad i Kongeriget Audh. Under det store
Oprør (1857) blev L. rømmet af Englænderne
efter et heltemodigt Forsvar, men atter
tilbageerobret næste Aar. L. er anden Residens for
Guvernøren over United Prov.
M. V.
Laki [’la.ke], et vulkansk Bjerg i Ubygderne
N. f. Vester Skaptafells Syssel paa Island i
Nærheden af Vatnajökull. Her skete i Aaret
1783 et frygteligt Udbrud, en af de største og
i sine Virkninger fordærveligste Katastrofer,
som nogen Sinde i historisk Tid har hjemsøgt
Island. Bjerget L., der har en Højde af 853 m,
blev til Roden gennemkløvet af en Spalte, som
over Højlandet strækker sig op til Vatnajökull
og ned mod Floden Skaptá med Retning fra
NØ. til SV. Spalten har en Længde af 30 km,
og paa den er der ved Udbrudene dannet en
Rk. af 100 Kratere, som har udgydt store
Lavaflomme til begge Sider. Disse Lavastrømme
udbredte sig ikke blot over Højlandet, men
strømmede ogsaa paa to Steder ned til Bygden
gennem Skaptá’s og Hverfisfljóts Render;
herved foraarsagedes betydelige Forandringer af
Landets Oyerfladeforhold, Flodløb o. s. v., og
Lavamassen udfyldte fl. St. dybe Dale og
Kløfter. De i Aaret 1783 frembragte Lavastrømme
har et Areal af 565 km2 og et Volumen af 12 1/3
Kbkm; desuden udkastedes der en Mængde
Pimpstensstøv og Aske, der spredtes over hele
Landet. Ved disse Udbrud blev 8 Gaarde
fuldstændig ødelagte og afbrændte, 29 mere ell.
mindre beskadigede, og to Kirkesogne var
fuldstændig ubeboelige i to Aar. Udbrudene
medførte en fuldstændig Ødelæggelse af
Græsmarkerne over en stor Del af Landet og derved af
Bøndernes eneste Levevej, Kvægdriften. Da
Græsset enten var blevet svedet af Markerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
