Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rygfinnen. Farven i Reglen plettet, og Ungerne
har mørke Tværbaand. Arterne inden for denne
Slægt varierer i høj Grad efter Alder, Køn,
Aarstid og Opholdssted, saa at det er forbundet
med stor Vanskelighed at finde Rede i, hvilke
Fisk der hører til samme Art. Af de henimod
100 Arter, der har været opstillede, er største
Delen rimeligvis enten Udviklingsstadier ell.
lokale Racer, men det lader sig endnu ikke
afgøre, hvor langt Tallet bør bringes ned. Bedst
undersøgt i saa Henseende er Skandinavien; af
den halve Snes ell. endnu fl. Arter, man har
villet skelne imellem, kan der kun opretholdes
3 (deraf de 2 i Danmark). Slægtens geografiske
Udbredelse er indskrænket til den nordlige
Halvkugles kolde og middelvarme Bælte.
Samtlige Arter hører egl. hjemme i Ferskvand, thi
kun der kan de
forplante sig, men nogle
foretager periodiske
Vandringer til Havet
for at fraadse i dets
rige Dyreliv. —
Laksen (S. salar, Fig. 1)
har et sammentrykt
tendannet Legeme;
Halen er forholdsvis
slank og stærkt
indkneben foran
Halefinnens Rod. Halefinnen
er indskaaren i
Midten og dens Flige tilspidsede.
Overkæbebenet naar kun ubetydelig bag om Øjet.
120—140 Skæl langs Sidelinien.
Gællegitterstavene paa første Gællebue er alle
stavformede. Ryggen er graagrøn, Siderne
sølvblanke, Bugen hvid; paa Hovedet findes en Del
mørke, afrundede Pletter og paa det øvrige
Legeme sorte og delvis X-formede Smaapletter,
der kun straks bag ved Hovedet naar under
Sidelinien. I Yngletiden anlægges en særegen
Legedragt: Skællene dækkes af en tykkere
Overhud, og Fisken bliver mørkere og ofte
rødplettet langs Kroppens Sider og paa
Gællelaagene; hos Hannerne danner tillige Underkæben
en Krog paa Spidsen (se Kroglaks), L. kan
blive over 1 1/2 m lang og veje 25—35 kg. Den
forekommer langs Europa fra Ruslands
Ishavskyst til Portugal, ved Island, Grønlands
Sydvestkyst og Nordamerikas Østkyst, og den gaar
op i de fleste større Vandløb, der strømmer til
de nævnte Kyster. Den træffes overalt i
Vesterhavet, Kattegat og Østersøen samt i fl. jyske
Aaløb (særlig Guden- og Skernaa), men
mangler paa Øerne. I nogle Søer, der ikke har
fremkommelig Forbindelse med Havet, f. Eks.
Venern, lever en Form, der maa regnes til denne
Art. Ellers er det en Regel, at de unge Fisk
vandrer til Havet, hvorfra de saa atter drager
op for at yngle i det Vandløb, hvori de selv
udklækkedes, o. s. fr. Møder Fiskene under
Opgangen en Hindring, søger de af al Magt at
overvinde den; de smutter under opstillede
Garn ell. sønderriver dem og springer over
Strømhvirvler, Vandfald og Stemmeværker;
man har i Norge (ved Hellefos) set Laks naa
op over et Vandfald med en Faldhøjde paa 5 m.
De søger altid saa højt som muligt op mod
Vandløbenes Udspring, saa at de i store Floder
ofte maa tilbagelægge meget lange Strækninger;
i Rhinen kommer de bl. a. regelmæssig til
Floderne Aare og Reuss, svømmer igennem
Vierwaldstädter-, Züricher- og
Wallenstädter-Søerne, og derfra vandrer de videre op i de
tilstrømmende Bjergbække, indtil 1500 m o. H.,
uagtet de maa overvinde talrige Fald og
Strømhvirvler. Heller ikke under Opholdet i Havet
er Laksen en stedbunden Fisk; det er saaledes
en Kendsgerning, at den vandrer fra den
sydlige Østersø helt op i den bottniske Bugt. I
Havet er L. meget graadig og fylder sin Vom
med alle Slags mindre Fisk som Tobis, Sild,
Brisling o. s. v. Den fra Havet nys opkomne L.
er derfor velnæret og har et tykt Lag Fedt
omkr. Tarmene, ligesom Kroppens store
Sidemuskler indeholder en Mængde Fedtdraaber.
Men fra det Øjeblik, den kommer ind i det
ferske Vand, og til den igen naar ud i Havet,
tager den i Alm. slet ingen Føde; dens Mave
er tom og udskiller ingen sur og virksom
Mavesaft, og der er ikke andet end en sej, gullig
Slim i dens Tarme; desuden er Spiserør og
Mave snævert sammentrukne og foldede,
Tarmvedhængene er indskrumpne, og Tarmvæggene
kan endog være for største Delen
sammenvoksede, saa at der ikke er Spor af Rum imellem
dem. I denne Tid tærer Fisken paa den i
Havet erhvervede Fedme; paa Bekostning af det
opsparede Fedt holder den ikke blot
Livsvirksomheden vedlige, men bringer tillige Æg og
Mælke til Modenhed. Medens Æggestokkene i
Decbr kun udgør 1/2 % af hele Legemets Vægt,
vejer de næste Novbr fra 1/5 til over 1/4 af hele
Fiskens Masse. Finder der saaledes ved
Kønsprodukternes Udvikling en livlig Stofveksel Sted,
er paa den anden Side det direkte Stoftab heller
ikke ringe; fra Beg. af August til Legetidens
Indtræden taber hver Hunlaks 6 % i Vægt
trods det, at dens Æggestok vokser. Den
udlegede Fisk, der under Navn af »Nedfaldslaks«
vender tilbage til Havet, er derfor meget mager
og afkræftet; dens Vægt forholder sig til
Opgangsfiskens som 11 til 20. I Havets rige
Dyreliv finder den saa en Erstatning for den lange
Faste; den kommer hurtig til Kræfter og
genvinder sin Fedme. L. er en vinterlegende Fisk;
i Gudenaaen f. Eks. leger den i Novbr og
Decbr. De Fisk, der skal lege, gaar ikke
samtidig op, men gennem alle Aarets Maaneder, og
de fra Havet lige indvandrede L. har
Kønsstofferne desto mere fremskredne i Udvikling,
jo senere Opgangen falder. De L., der gaar op
 |
| Fig. 1. Laks (Salmo salar). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
