Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Vintermaanederne (»Vinterlaksene«), har
uudviklede Kønsorganer; hos dem foregaar
Rognens og Mælkens hele Udvikling under det
lange Ophold i Floden. Hos de hen paa
Sommeren indvandrende L. (»Sommerlaksene«) er
Kønsstoffernes Udvikling samt Fastetiden og
den dermed flg. Afmagring allerede begyndte i
Havet. Endelig er Kønsorganerne næsten helt
modne hos de Eksemplarer, der først vandrer
op om Efteraaret. Samtidig med de sidste
Efternølere begynder allerede de »ny«, for næste
Aars Legeperiode bestemte, særdeles fede og
umodne Fisk at indfinde sig i Floden.
Vinterlaks, Sommerlaks, Gydelaks er kun Trin i en
uafbrudt fortløbende Udvikling. Til Legepladser
vælger Fiskene grunde Steder i Aaen, hvor der er
grov Sand- ell. Grusbund, og hvor Strømmen gaar
rask, men ikke voldsomt. Her graver Fiskene,
der holder sig parvis, en 23—47 cm dyb Grube,
hvori Æggene lægges og derpaa befrugtes af
Hannen. Naar dette er sket, dækkes Gruben til
med Grus og Smaasten. Gydningen varer fl.
Dage, og een og samme Hun lægger Æg i fl.
Omgange og paa forsk. St. En Hunfisk
indeholder omtr. 2000 Rognkorn for hvert 1 kg, den
selv vejer. De modne Æg er saa store som
Markærter og blegrøde af Farve. Æggene
ligger Vinteren over gemte i Rækkens Grusbund,
og Ungerne kommer frem, naar Foraaret
nærmer sig. Den spæde Yngel har under Bugen en
stor Blommesæk, der tjener den unge Fisk til
udelukkende Næring i de første 5—6 Uger.
Naar Ungen er 2 1/2 cm lang, har den fortæret
Blommesækken, og den begynder at snappe
smaa Krebsdyr. Ungerne ser helt anderledes
ud end de Voksne, idet Kroppen har en gullig
Farve og er prydet med blaalige Tværbaand
og cinnoberrøde Smaapletter. Senere binder den
an med Fiskeyngel, Larver og Orme. Naar
Ungerne har naaet en Størrelse af 13—22 cm,
forsvinder de mørke Tværbaand og de røde
Pletter, og samtidig ombyttes Sidernes gule Farve
med en tiltagende Sølvglans; dette er Tegn paa,
at de staar i Begreb med at udvandre til Havet;
dette sker som oftest, naar Fisken er to Aar
gl (i Norge efter 2—5 Vintres Forløb). Under
sit Ophold i Havet vokser L. stærkt. I det store
og hele kan der skelnes mellem tre
Størrelsesgrupper, der svarer til Varigheden af L.’s
Ophold i Havet. Undersøgelser af L. fra Norge
gav flg. Resultat: Smaalaks, Nordmændenes
»Læxing«, Englændernes Grilse (1 Aar i Havet)
vejede gennemsnitlig c. 2 kg, Mellemlaks (2 Aar
i Havet) c. 5 kg og Storlaks (3 Aar i Havet) c.
10 kg. Ogsaa ved Gudenaa kan der skelnes
mellem tre Størrelsesgrupper: Smaalaks paa 45—73
cm (1—1 1/2 Aar i Havet), Mellemlaks paa
65—95 cm (2—2 1/2 Aar i Havet) og Storlaks paa
80—110 cm (2 1/2—3 1/2 Aar i Havet). Tvært imod
hvad man hidtil har antaget, viser det sig, at
L. som Regel kun yngler een Gang. Naar den
efter sit Ophold i Havet (hvad enten dette har
varet et, to ell. tre, undtagelsesvis fire ell. fem
Aar) vender tilbage til det ferske Vand, er det
som oftest for aldrig igen at naa Havet. I Norge
og England samt paa Island er der undersøgt
talrige L. fra Hav og fra Ferskvand, og det
viste sig (det kan ses paa Skællene, hvor hver
Gydning fremkalder et Mærke), at det kun var
2—8 %, der havde gydt før, og kun een af
hvert Tusinde havde gydt to Gange og var
kommen over det. — L.’s Kød udmærker sig
ved en smuk rød Farve og stor Fedme, og det
vurderes i Alm. højere end nogen anden Fisks;
hos Legefisken er det mere blegt og magert.
I økonomisk Henseende hører L. dog ikke til
de vigtigste bl. de danske Fiskearter, idet den
kun fanges i større Mængde ved Gudenaaens
Udløb i Randers Fjord og i Farvandene omkr.
Bornholm. L.- og Ørredfiskeriet i de danske
Have inden for Skagen indbragte 1920 en
Fangstmængde af 159000 kg, og Værdien deraf
var 750000 Kr, hvoraf 480000 Kr faldt paa de
bornholmske Farvande. Redskaberne, der
benyttes til Fiskeriet, er Laksegaarde (se
Fiskeredskaber) (i Guden- og Skern Aa),
Krogredskaber (Lakselænker) og Garn.
Ørreden (S. trutta) har en mindre sirlig
Form og en højere Halerod end L. Halefinnen
er lige afskaaren ell. viser kun ringe
Indbøjning, og dens Flige er mindre spidse, ofte
afrundede. Overkæbebenet naar et godt Stykke
bag om Øjet. C. 150 Skæl langs Sidelinien. De
øverste og nederste Gællegitterstave paa første
Gællebue er knudeformede. Ungerne (Fig. 4) er
farvede med mørke Tværbaand og røde
Pletter. De Eksemplarer, der bliver staaende i
Bække og mindre Aaløb, beholder de røde
Pletter, medens Sider og Bug kan være næsten
citrongule; de udgør en egen Race, Bæk- ell.
Stenørreder (»Foreller«), og bliver ikke
ret store. Andre Ørreder, Vandre- ell.
Havørrederne, trækker ud i Saltvand, hvor de
mister de røde Pletter og bliver sølvblanke; de
kaldes derfor Hvid- ell. Blankørreder
(Fig. 2). Naar Vandreørrederne skal til at
yngle, gaar de tilbage til Ferskvandet; de bliver
nu graa i Huden med mange, mørke Pletter
(ogsaa neden for Sidelinien) og kaldes
Graaørreder (sv. Graalaks, Fig. 3). Den
udvoksne Vandreørred benævnes ogsaa Laksørred,
thi dels kan den have stor Lighed med en L.,
dels opnaar den en anselig Størrelse (over 1 m)
og Vægt (15 kg). Søørreder lever i Søer,
som ved Vandmøller o. l. er blevne aflukkede
fra Opgang af Havørreder; de søger fra Søerne
op i disses Tilløb for at lege og faar da en lgn.
broget Dragt som Havørreden, medens de under
Opholdet i Søerne ligner en blank Havørred.
I større Aaer endelig forekommer Ørreder, som
ikke vandrer ud i Havet, men som udenfor
Legetiden holder sig i det nedre Aaløb og her
bliver blanke (»Aaørreder«). Denne Art er
udbredt over det meste af Europa (med Island)
samt til Kaukasien og Mellemasien; dernæst
forekommer den vandrende Form fra Ruslands
Ishavskyst til det vestlige Frankrig. I Danmark
er den alm. baade i Jylland og paa Øerne, og
Hav- ell. Vandreørreden er udbredt gennem alle
Farvandene ind i Østersøen. Søørreden findes i
en Del Søer i Gudenaaens Opland.
Vandreørreden strejfer vidt omkr. og fører i det hele
samme Levevis som L. Bækørreden derimod er en
ret stedbunden Fisk, har et ringe Omraade at
jage paa og maa lade sig nøje med
Smaavandenes sparsomme Dyreliv; den bliver derfor alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
