Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sine Dage en Dværg. Dens Føde bestaar af
Orme, Larver o. l. Smaadyr samt af Insekter,
som den behændig snapper, naar de farer hen
over ell. hviler paa Vandet. I Danmark leger
Ørreden som Regel fra Novbr til ind i Jan.
Havørreden vandrer op i Gudenaa fra Havet
ell. Fjorden i Tiden fra Slutn. af Maj til Jan.
ell. Beg. af Febr; i Forsommeren er dens
Farve sølvglinsende, senere hen paa Sommeren
bliver den graalig, og naar Gydetiden nærmer sig,
anlægges mørke og brune Farver. Ørreder, der
har gydt i Gudenaa ell. dens Tilløb
(»Nedfaldsørreder«), søger ud
i Havet i Tiden fra
Novbr til Juni. Legen
foregaar paa lgn.
Maade som L.’s. De
større Ørredformer
lægger adskillige
Tusinde Æg, Bækørreden
undertiden kun et
halvt Hundrede. Den
Tid, der medgaar til
Klækningen, afhænger
af Vandets
Varmegrad; naar Vandet er
2,5°, tager
Udklækningen over 5
Maaneder. I Løbet af den
første Sommer bliver
Yngelen 5—10 cm
lang, i Løbet af den
anden 11—28. I Beg.
af det 3. Aar
anlægger Flertallet af
Havørredens Unger den
blanke Dragt og
begiver sig til Havet.
Havørredens Vækst i
Havet er noget
ringere end L.’s; Ørreder,
der har tilbragt
1—1 1/2 Aar i Havet, er
gennemsnitlig c. 54
cm lange, 2—2 1/2 Aar
c. 70 cm og 3—3 1/2
Aar c. 80—85 cm.
Ørredens Kød staar i
Alm. ikke tilbage for
L.’s; ogsaa de smaa
Bækørreder er en
yndet Spise. De større
Ørreder fanges i lgn.
Redskaber som L.;
de mindre medes (med Orm ell. »kunstig Flue«)
ell. tages i Ruser. Da denne Fisk er let at
fange, er der stærk Tilbagegang i mange
Vande; man søger at bøde herpaa ved at klække
Æg i særlig dertil indrettede Anstalter og
udsætte Ynglen i Frivande. Fjeldørreden,
norsk Røe ell. Røy (S. alpinus), har meget
smaa Skæl, saa at der langs Sidelinien tælles
190—240. Det er en smuk Fisk med mørk Ryg,
bleggraa og rødplettede Sider og gulrød eller
hvidlig Bug; henimod Legetiden bliver Bugen
ildrød og Siderne blaagraa ell. grønne. Den
kan naa en Længde af 75 cm og en Vægt af
8 kg, men er i Alm. meget mindre. Dens egl.
Hjem er højnordiske Lande og deres Kyster
(f. Eks. Grønland, Spitsbergen o. s. v.); under
Istiden havde den en meget vid Udbredelse, og
de i højere liggende Vande levende
Fjeldørreder i Skandinavien, paa de britiske Øer og
i Alperne er at betragte som Reliktformer fra
hin Tid, thi Fjeldørrederne forekommer ikke i
de mellemliggende Lavlande. I de arktiske
Lande foretager den Vandringer til Havet; den
bliver da paa Siderne blank som en L. og
mister de røde Pletter. I de sydligere Dele af sit
Udbredningsomraade gaar den ikke ud i
Saltvand, da dettes Varmegrad er Fisken for høj.
Den lever af Fisk, Krebsdyr, Bløddyr o. s. fr.
og leger sent paa Efteraaret og om Vinteren.
Kødet er særdeles godt. Om Sommeren fanges
den paa Krog, men i Legetiden kan den tages
i større Mængde med Net; det sidste Fiskeri
giver i Søen Vettern aarlig 3000 kg Fisk.
Donau-L. (S. hucho) bliver lige saa stor som ell.
endnu større end den egl. L. Den har en slank,
trind Krop og minder i Farvetegning om en
L. Donau-L. skal kun findes i Donau og dens
Bifloder. Kødet er mindre velsmagende end
L.’s. Fangsten sker især med store Garn
ell. med Krog. Af de amer. Lakseformer skal
 |
| Fig. 2. En Vandreørred uden for Legetiden (Blankørred). |
 |
| Fig. 3. En Vandreørred i Legedragt (Graaørred). |
 |
| Fig. 4. En ung (18 cm lang) Vandreørred, der endnu ikke har forladt det ferske Vand. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
