Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laks - Laksativ - Laksefisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun nævnes Kildeørreden (S. fontinalis),
Regnbueørreden (S. irideus) og
Quinnat-L. (Oncorhynchus quinnat). Kildeørreden
er en spraglet Fisk: Overkroppen er blegbrun,
men udstyret med lysere Bugtninger; Siderne
er gulplettede, og Pletterne har tit et lyserødt
Midtpunkt; Undersiden er hvidlig, gulhvid ell.
endog helt brandrød. Den har sit Hjem i de
østlige forenede Stater, er der en vigtig
Damfisk og har længe været Genstand for Avl; den
er dernæst overført til fl. europ. Lande og kan
nu tælles imellem de Fisk, der har fundet sig
til Rette i Mellemeuropa, Den overgaar
Bækørreden i hurtig Vækst og kan blive henved
10 kg tung. De to andre Arter hører hjemme
paa Stillehavskysten, særlig i Kalifornien.
Ogsaa de egner sig til Fiskeavl og er overførte til
Europa; Regnbueørreden har saaledes i de
senere Aar faaet Fodfæste i Danmark. De L.,
der importeres til Europa fra Amerika,
stammer alle fra Vestkysten, er Pacifik-L.; som
frossen importeres Salmo gairdneri (Steelhead), i
flækket og saltet Tilstand Oncorhynehus
tschawytscha (King Salmon, Chinook Salmon), hvis
Kød har en dybrød Farve. (Foruden den under
Laksefisk nævnte Litt. kan anføres:
Miescher-Ruesch, »Statistische und biologische
Beiträge zur Kenntnis vom Leben des
Rheinlachses im Süsswasser« [»Intern.
Fischerei-Ausstellung in Berlin«, 1880, Catal. Schweiz, S.
170]; Fritsch, »Der Elblachs. Eine
biolog.-anat. Studie« [1914]; Hoek, »Ueber die
Meerforelle des Rheingebietes« [»Zeitschr. f.
Fischerei«; 1893, Nr 1]; Samme, »Statistische u.
biologische Untersuchungen an in den
Niederlanden gefangenen Lachsen« [»Zeitschrift f.
Fischerei«, 1895, Nr 1—2]; Knut Dahl, »L. og
Ørret« [1913]; A. C. Johansen og J. Chr.
Løfting, »Om Fiskebestanden og Fiskeriet i
Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord«, I
[Skr, udg. af Kommissionen for
Havundersøgelser, Nr 9, 1919]).
Ad. J.
Laksativ (lat.), af laxare, løse, et afførende
Middel.
Laksefisk (Salmonidæ), en Familie af
fysostome Benfisk. Deres Legeme er i Alm.
langstrakt, tydelig sammentrykt, med afrundet
Bugflade. Hovedet er nøgent, Kroppen derimod
dækket med glatte Skæl. Tandvæbningen meget
forsk.; ingen Skægtraade ved Munden. Bag ved
Rygfinnen sidder en lille Hudfold uden
Finnestraaler, »Fedtfinnen«. Brystfinnerne er
fæstede lavt paa Kroppens Sider, straks bag ved
de store Gællespalter; Bugfinnerne sidder langt
tilbage. Æggestokkene er massive Organer;
Æggeledere mangler; de modne Æg falder ud
i Bughulen og udføres gennem en Aabning
(porus genitalis) i Kropvæggen bag ved Gattet.
I Legetiden forandres ofte Farverne, og der kan
fremkomme smaa Vorter (Dannelser af
Epithelet) paa Skællene. L.’s Familie inddeles i c.
20 Slægter; Artsantallet kan ikke opgives (jfr
Laks; de der fremsatte Bemærkninger om
Variationsevnen gælder ogsaa andre Slægter,
særlig Coregonus). De fleste Arter lever i
Ferskvand, men foretager ofte periodiske Vandringer
til Havet; nogle Arter er udelukkende Havfisk.
Én Slægt forekommer i Ny-Zeeland; ellers er
Familien indskrænket til den nordlige
Halvkugles middelvarme og kolde Bælte. Nutidens
artsrigeste Slægter (Salmo, Coregonus) synes at
være af forholdsvis ung geol. Alder. I Grønland
finder man hyppig Lerboller med Skeletter af
Lodden (Mallotus villosus), og lgn. Fund er
gjorte i Norge, i Mergeller fra Istiden. Slægten
Osmerus gaar tilbage til Tertiærtiden, og i
Kridttiden optræder de første sikre L., men
tilhørende nu uddøde Slægter. I økonomisk
Henseende er L. en af de vigtigste Familier i
hele Fiskeklassen; adskillige Arter egner sig
fortrinlig til Fiskeavl. 6 Slægter er
repræsenterede i Nord- og Mellemeuropa.
Lakseslægten (Salmo), se Laks.
Smeltslægten (Osmerus) har et slankt Legeme, dækket
med tynde, let affald ende Skæl. Det store Gab
er væbnet med kegledannede, for en Del ret
anselige Tænder. Sidelinien er ufuldstændig,
kun synlig paa et mindre Antal Skæl forrest
paa Kroppen. 5 hverandre meget nærstaaende
Arter, udbredte over de nordlige Dele af
Europa, Asien og Amerika. Smelten (O.
eperlanus, Fig. 1) bliver kun c. 1/3 m lang. Dens
fine og skrøbelige Legeme udmærker sig ved
delvis Gennemsigtighed, saa at man f. Eks.
tydelig kan skelne Hjernens Form og
Rygraden. Ved den sølv- ell. perlemorsglinsende
Farve minder den om en Sild, hvorfor den
sine Steder benævnes Silding; i Legetiden
bliver den knubret af smaa Hudvorter. Dens
Udbredelse naar fra Finland og det sydlige
Norge til de britiske Øer og det vestlige
Frankrig. Den er ikke sjælden i Vesterhavet og
Kattegattet samt i Vest- og Østjyllands Fjorde; paa
Sjælland kendes den kun fra Fure Sø,
hvorimod den er alm. i Jylland. Mange Steder er
den hele Aaret rundt en Standfisk i de ferske
Vande og bliver da mere ell. mindre
dværgagtig; andre Steder opholder den sig en større
Del af Aaret i Havet (»Havsmelt«), men
vandrer op i Ferskvand for at lege. Den holder sig
for det meste skjult paa Bunden og temmelig
spredt, men i Legetiden samler den sig i
Stimer og gaar fra Søernes Dyb op til Bredderne
ell. fra Havet op i Aaer og Floder. I Danmark
yngler den i Marts og Apr. En middelstor Fisk
irdeholder c. 50000 Æg, der lægges paa
sandede Steder ell. hvor der er Grus og Smaasten.
Efter Befrugtningen deler Æghinden sig i to
Lag, hvoraf det yderste brister og krænger sig
løs fra Ægget, men bevarer sit Fæste ved
dettes nedre Ende og klæber sig til Søbunden. En
Mængde Fisk dør under Gydningen. Smelten
sluger alle Slags Smaafisk, Fiskeyngel,
Fiskerogn, Krebsdyr, Insektlarver og Orme. Der
hæfter ved denne Fisk en ejendommelig,
agurkeagtig Lugt (deraf Navnene Stint og
Maltfisk). Den stramme Lugt gaar bort ved
Ristning ell. Stegning, og Kødet smager ikke
daarlig; i Rusland og Frankrig er den en yndet
 |
| Fig. 1. Smelt (Osmerus eperlanus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
