Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laksefisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Madfisk, men i Norden har den ingen videre
Bet. og anvendes mest til Agn ell., naar den
faas i Mængde (i Legetiden), til Kreaturfoder
ell. Gødning. Loddeslægten (Mallotus)
ligner den foregaaende Slægt i Form og Farve,
men har fuldstændig Sidelinie og meget smaa
Skæl; hos den voksne Han er de Skæl, der
sidder lige over Sidelinien og langs Bugkanten,
tilspidsede og forlængede, saa at de danner
ligesom to lodne Længdebaand paa hver Side af
Kroppen. Tænderne meget smaa og fine. Kun
een Art, Lodden (M. villosus), der er en af
de mindste L. og kun bliver c. 20 cm lang.
Lodden hører hjemme i det nordlige Ishav og er
vistnok circumpolar, men i Legetiden søger den
ned til Europas nordligste Kyst (særlig
Finmarken), Sydgrønland, Labrador og Newfoundland.
Den færdes i Alm. stimevis ude paa det aabne
Hav og lever af pelagiske Krebsdyr
(Euphausier, Hyperider, Copepoder), Sagitta o. l.
Henimod Lege tiden skyder den ligesom Silden ind
mod Land i uhyre, undertiden milelange
Stimer, og Fiskene kan da presses i den Grad
sammen inde under Kysten, at de danner hele
»Fiskebjerge«. Allerede paa lang Afstand
opdager man de indgaaende Fisk paa
Dampskyerne fra de forfølgende Hvaler (Balænoptera
rostrata & musculus), der stundom driver Stimen
foran sig med slig Voldsomhed, at den presses
helt op mod Land. Talrige Rovfisk, især Torsk
og Sej, fraadser i de tæt pakkede Lodder, og
øver Stimen svæver Flokke af skrigende
Maager (Larus tridactylus). Det er i April, Maj og
Juni, at Lodden indfinder sig ved Kysten og ved
at drage Torskefiskene ind under Land giver
Anledning til nogle af Jordens største Fiskerier.
Til Legepladser vælger den grunde Steder i
Havet, hvor Dybden er 1—6 m, og Bunden
bestaar af Sand, og gerne ved Udløbet af visse
Elve. Den klæbrige, rødgule Rogn synker til
Bunds og ligger ofte saa tæt, at Bunden paa
lange Strækninger er helt skjult. Naar Fisken
har leget, gaar den paa ny til Søs; men store
Mængder dør under Gydningen og skylles op
paa Stranden, hvor de kan ligge i fodhøje
Dynger. Ynglen er vandklar, meget langstrakt og
baanddannet, men med et uforholdsmæssigt
bredt Hoved og store, sølvglinsende Øjne; den
bliver staaende i det mindste et Aar i Fjordene
og paa Bankerne og udgør en væsentlig Del af
Torskens og Sejens Føde. Loddens Kød har en
stram Lugt, der minder om fordærvede
Agurker. Til Menneskeføde anvendes den kun af
Grønlænderne, for hvem den næsten er en
Livsbetingelse: i gunstige Aar tørrer de store
Mængder til Vinterforraad. Men L. er en
udmærket Agn til Fangst af Torsk, Sej,
Helleflynder o. s. v., og Udbyttet af det store Fiskeri ved
norsk Finmarken afhænger derfor i høj Grad
af Loddefiskeriet. Lige saa vigtig er den ved
Newfoundland, idet Halvdelen af de der
fangne Torsk tages ved Hjælp af denne lille Fisk,
der af fr. Fiskere kaldes Capelan ell. Caplan
(Kapellan). L. indfinder sig imidlertid ikke
altid i lige stor Mængde paa de samme Steder
og udebliver undertiden helt, idet rimeligvis
meteor.-fys. Forhold gør sig gældende. Man har
beregnet, at der 1875 ved Vest- og
Østfinmarken fangedes 20 Mill. Lodder, i andre Aar blot
5—6 Mill. Fangsten sker med smaa Net ell. ved
ligefrem at øse Fisken op af Vandet. (Litt.:
G. O. Sars, »Loddefisket ved Finmarken«
[»Indberetn. til Departementet for det Indre«,
1879]). Stallingslægten (Thymallus) har
en mindre langstrakt Legemsform end de to
foregaaende Slægter, ret anselige: Skæl og et
kort Gab med smaa Tænder. I øvrigt er
Slægten især kendetegnet ved den store
Rygfinne. 5 Arter. Stallingen (T. vulgaris, Fig.
2) bliver 60 cm lang og 2 kg vægtig. Ryggen
er graagrøn, Siderne sølvgraa med smalle,
mørke ell. gullige Længdestriber, Bugen
hvidlig; Rygfinnen er smukt tegnet med mørke og
rødbrune ell. purpurrøde Pletter. Stallingen er
udbredt over største Delen af Europa, fra
Finmarken til Norditalien og fra England til
Rusland; i Danmark findes den kun i Vandløb til
Jyllands Vestkyst fra Storaaen og S. efter. Den
holder især af frisk strømmende Vand med
stenet ell. gruset Bund, men strejfer ogsaa ud
i Søer. Den lever mest af Snegle, Insekter og
Tanglopper, men tager tillige Smaafisk.
Legetiden falder om Forsommeren, naar Isen er af
Vandene; Fiskene holder sig parvis, graver
Fordybninger i Bunden til Æggene og dækker
dem til med Grus. Kødet er hvidt og
velsmagende; i Danmark er den kun Maal for
Lystfiskeri. Hæltslægten (Coregonus) omfatter
L. med en lille, tandløs ell. med meget smaa
og svage Tænder væbnet Mund og med
temmelig store Skæl. Ryggen er mørk, Sider og Bug
sølvglinsende uden Pletter. I Danmark
forekommer 2 (? 3) Arter. Hælten (C. lavaretus,
Fig. 3) kendes let paa den høje, blaalige Snude,
der staar frem foran Munden. Den opnaar en
Længde af 6 Decimeter og en Vægt af 3 kg,
men Størrelsen retter sig en Del efter
Opholdsstedet. Hælten forekommer i det sydlige Norge
og i hele Sverige, saavel i Søer og Elve som
langs Kysten, samt i det meste af Mellemeuropa;
mod Ø. er den udbredt til Sibiriens Floder. I
Danmark findes den kun i Jylland, men er her
alm.; den gaar dernæst ud i fl. af Fjordene,
særlig paa Vestkysten, og i Limfjorden. Hælten
leger om Vinteren (Novbr—Jan.) og gaar da op
 |
| Fig. 2. Stalling (Thymallus vulgaris). |
 |
| Fig. 3. Hælt (Coregonus lavaretus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
