Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 271 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laksesild - Laksestørje - Laksetrappe - Laksevaag - Laksforel - Lakshmi - Lakskjoldlus - Laksørred - Laktalbumin - Laktamer og Laktimer - Laktamid - Laktarin - Laktater - Laktation - Laktationspsykose - Laktator - Laktid - Laktim - Laktobiose - Laktobutyrometer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rimeligt, idet Lyset snarere vil drage dem hid. Af
de talrige Slægter skal her kun anføres nogle
af de mest karakteristiske. De egl. L.
(Scopelus) (Fig. 1) er smaa Fisk, hvis Krop er
formet som en Silds og beklædt med anselige Skæl.
Lyspletter langs Siderne, ofte tillige paa
Snuden og under Øjnene, der udmærker sig ved
Størrelse. Man kender et halvt Hundrede
Arter, der udgør en væsentlig Bestanddel af
Verdenshavenes pelagiske Dyreliv; sjældnere
forvilder de sig ind i mindre Vande, saa at der
f. Eks. ved Danmark er taget 2 Arter, hver i et
enkelt Eksemplar. Slægten Ipnops er
fuldstændig blind, idet Øjne og Synsnerver er aldeles
svundne ind; desuagtet findes der et mægtigt
Lysorgan, som indtager næsten hele Oversiden
af det brede og flade Hoved, under det yderst
tynde og gennemsigtige Kranietag. Denne
mærkelige Form er taget paa store Havdybder ud
for Brasiliens Kyst, ved Tristan d’Acuñha og
N. f. Celebes. Slægten Bathypterois mangler
Lysorganer. Dens Øjne er meget smaa, men til
Gengæld har den uddannet sig andre
Sanseredskaber; enkelte Straaler i Bryst- og
Bugfinnerne er nemlig overordentlig forlængede til
fine Føletraade, der kan rettes fortil, bagtil og
ud til Siderne, saa at Fisken med dem kan føle
sig for ligesom den Blinde med sin Stok. 4
Arter af denne Slægt er fangede i Havene paa
den sydlige Halvkugle og i store Dybder
(1000—5200 m). (Litt.: Brauer, »Die Tiefsee
Fische«, II, A. »Die Leuchtorgane«
[»Wissenschaftliche Ergebnisse der deutschen
Tiefsee-Expedition auf dem Dampfer »Valdivia«
1898—89; 15. Bd 1908]).
Ad. J.

Laksesild (Scopelus spinosus).

Laksestørje (norsk), d. v. s. Glansfisk
(Lámpris guttatus); se Makrelfisk.

Laksetrappe, se Fisketrappe, S. 167.

Laksevaag, Herred, Midthordland
Sorenskriveri, Hordaland Fylke, straks SV. f. Bergen,
bestaar af Forstaden L. paa Vestsiden af
Puddefjorden og den nordvestl. Del af Halvøen mellem
Byfjorden, Vatlestrømmen i NV. og
Strømsfjorden i S., (1920) 8691 Indb. L., som svarer til L.
og Loddefjord Sogne af Askøy Præstegæld, er et
udpræget Industridistrikt. Her ligger et stort
Skibsbyggeri og mekanisk Værksted,
Papirfabrik, Tøndefabrikker, Garverier,
Hermetikfabrik, Jernvarefabrik, kem. Fabrikker,
Jernstøberier, Motorfabrikker, Trævarefabrikker m.
m. Terrainet er vekslende med dybe, trange
Dale og mange indskaarne Bugter og Poller.
Tre af Bergens syv Fjelde ligger inden for
Herredet: Løvstakken, Damsgaardfjeld og
Lyderhorn. Ved Gravdal ligger Kystbefæstninger
og Kaserne for Fæstningsartilleriets
Underofficersskole. Der er mange Villaer langs Kysten.
Færgeforbindelse haves med Bergen. Antagen
Formue 1920: 32159758 Kr, og Indtægt 12477123
Kr. Herredets Areal er 93,19 km².
M. H.

Laksforel. Ved L. forstaas Laksens
Forelstadie ɔ: unge Laks, der endnu ikke har forladt
Ferskvandet og i Farve ligner smaa Ørreder
(Foreller).
Ad. J.

Lakshmi, se Çri.

Lakskjoldlus, se Skjoldlus.

Laksørred, se Laks.

Laktalbumin, et Proteinstof, der
forekommer i vekslende Mængde i Mælk ved Siden af
Kaseïn, Laktoglobulin og muligvis andre
Mælkeproteiner. Det er først fremstillet af
Sebelien, der af Mælken
udfældede Kaseïn og Globulin ved
Udsaltning med
Magniumsulfat, og derefter udskilte L.
med Eddikesyre. Dets
Individualitet er næppe endelig
fastslaaet, det ligner meget
Kaseïn (men adskiller sig
herfra ved en betydelig
mindre Drejningsevne over for
polariseret Lys) og benævnes
undertiden β-Kaseïn. Det
staar ogsaa Serumalbuminet
nær. Karakteristisk for L. er dets store
Indhold af Tryptofan.
R. K.

Laktamer og Laktimer, »indre Anhydrider«
af Ortho-Amidosyrer (s. d.).

Laktamid, CH₃ · CH(OH) · CONH₂,
Mælkesyrens Amid, faas ved Indvirkning af
Ammoniak paa Mælkesyrens Ætylæter. L. danner
Krystaller, som smelter ved 74°, og som ved
Kogning med Alkalier igen sønderdeles i
Mælkesyre og Ammoniak.
(O. C.). R. K.

Laktarin, Betegnelse for fabrikmæssig
fremstillet, pulverformigt Kaseïn.
R. K.

Laktater (lat.), mælkesure Salte, se
Mælkesyre.

Laktation (lat.), d. s. s. Diegivning.

Laktationspsykose, se Diegivning.

Laktator (lat.) er Navnet paa en
Malkemaskine, der udstilledes ved Landmandsmødet i
Malmö 1896 og vakte betydelig Opsigt. Den var
konstrueret af den sv. Opfinder, Dr. G. de
Laval og fabrikeret af et særligt »Bolag« i Sthlm.
Der var knyttet store Forventninger til den,
men der blev tabt betydelige Kapitaler paa den,
fordi den aldrig fik praktisk Bet. Der blev
malket alene ved mekanisk Tryk paa Patterne
medens den udmalkede Mælk ved Sugning
transporteredes fra en lille Samlekop under Patterne
til en Malkespand, der var ophængt oven over
Koen. Afbildn. ses i »Mælkeritidende« (1896),
S. 537—40.
B. B.

Laktid, se Mælkesyre.

Laktim, se Ortho-Aminosyrer.

Laktobiose, se Mælkesukker.

Laktobutyrometer er et 30 cm højt og 20
mm vidt, cylindrisk Glas til Bestemmelse af
Mælkens Fedme efter den af Franskmanden
Marchand angivne Metode. Mælk rystes
med samme Rumfang Æter, og derefter
tilsættes et lgn. Rumfang Alkohol. Herved udskiller
der sig en æterisk Fedtopløsning, hvis Volumen
staar i et vist Forhold til Fedtprocenten i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>