Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laktobutyrometer - Laktodensimeter - Laktofenin - Laktokrit - Laktoner - Laktoprotein - Laktose - Laktoskop - Laktosuri - Lakunarieloft - Lakune - lakustrisk - Lala - Lalaing, Jacques de - Lalande, Joseph Jérôme Lefrançais - Lalanne, François Antoine Maxime
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foreliggende Prøve Mælt. — L. blev tidligere
en Del benyttet ved Undersøgelser ang. Mælks
Fedme, men er nu gaaet ud af Brug.
B. B.
Laktodensimeter er en Flydevægt til
Bestemmelse af Mælks Vægtfylde.
B. B.
Laktofenin, Mælkesyre-Fenetidid,
faas ved Opvarmning af Mælkesyre med
Fenetidin og er som de fleste andre Fenetidider et
hvidt, krystallinsk Stof, som er tungtopløseligt
i Vand, letopløseligt i Vinaand. Det har med.
Anvendelse som Antipyretikum paa samme
Maade og i lgn. Doser som Fenacetin.
E. K.
Laktokrit er et Apparat til Fedtbestemmelse
i Mælk, som er konstrueret af Dr. G. de
Laval i Sthlm. Ved Opvarmning med en
Blanding af Eddikesyre og Svovlsyre opløses
Ostestoffet i den nøjagtig afmaalte, lille Prøve
Mælk, hvorefter det smeltede Fedt ved
Centrifugalkraft drives op i et inddelt, meget fint Rør,
hvor Fedtprocenten senere aflæses.
B. B.
Laktoner, saakaldte »indre Anhydrider« af
Oxysyrer (s. d.).
Laktoprotein, Navnet paa et af Milion og
Commaille af Mælkeserum fremstillet
Albuminstof. L. er iflg. Hammarsten’s Anskuelse
sandsynligvis en Blanding af lidt Kaseïn med
omdannet Serumalbumin samt Albumose dannet
ved de kem. Operationer. Man faar L. som
Produktaf Kaseïn ved Pepsinfordøjelsen.
R. K.
Laktose, se Mælkesukker.
Laktoskop er en Betegnelse paa mange
forsk. Apparater til Bestemmelse af Mælkens
Fedme. — Feser’s L. og Panum’s L.
beror begge paa, at Uigennemsigtigheden er
aftagende, efter som Mængden af tilsat Vand
vokser, men i forsk. Grad for fed og mager
Mælk. — I de senere Aar benyttes i Danmark
meget det saakaldte Berg’s L., ved hvilket
Flødemængden bestemmes ved Centrifugering
af Mælkeprøverne i smaa, cylindriske Glas og
senere Aflæsning af det udskilte Flødelags
Tykkelse, ligesom ved Fjord’s System til Mælkens
Betaling efter Flødeprocent.
B. B.
Laktosuri, Mælkesukkerets Optræden i
Urinen, findes af og til hos Kvinder under
Diegivningen.
(A. F.). H. I. B.
Lakunarieloft (lat. lacunar af lacuna, Hul,
Gab) betegner i klassisk-antik Bygningskunst
et Loft, hvori Bjælker og Tværbjælker
indrammer firkantede Felter, Lakunarier, hvis Flader
ofte dekoreres med en centralstillet Stjerne.
Romerne har kendt pragtfulde L., smykkede
med Elfenben og Guld. L. er det samme som
Kasetteloft, men bruges ikke om de yngre,
mere dekorative Former.
C. A. J.
Lakune (lat.), tomt Rum, Hul, manglende
Sted i en Bog.
lakustrisk (lat.), hvad der hører Søer, Sumpe
og Moser til.
Lala er den alm. Betegnelse for Huslæreren,
Børneopdrageren i fornemme persiske og
tyrkiske Familier.
J. Ø.
Lalaing [la’læ], Jacques de, Greve,
belg. Billedhugger, f. 1858 i London, d. 17.
Oktbr 1917 i Bryssel. L., hvis Virksomhed især
har været knyttet til Bryssel, har bl. a.
modeleret »Krigsfange« (1883, Mus. i Lille),
kolossal Ryttergruppe (1884, belg. Stat),
Rytterportræt (1884, Mus. i Antwerpen), Cavallier de
la Salle (Statue i Chicago), forhistorisk Jæger
(Mus. i Bryssel), Statue af Kardinal Mercier,
Grupper af Tigre o. a. L. var ogsaa Maler.
A. Hk.
Lalande [la’lã.d], Joseph Jérôme
Lefrançais, fr. Astronom, f. 11 Juli 1732 i
Bourg-en-Bresse, d. 4. Apr. 1807 i Paris, traadte
i ung Alder ind i en Jesuitterskole i Lyon,
studerede senere Jura i Paris, men paahørte
tillige astron. Forelæsninger af Delisle og
Lemonnier. 1751 blev L. sendt til Berlin for at foretage
de med Lacaille korresponderende
Observationer til Bestemmelse af Maanens Parallakse;
efter Tilbagekomsten praktiserede L. et Aars Tid
i Bourg, men gik senere til Paris for
udelukkende at ofre sig for Astronomien. 1761 blev L.
Prof. i Astronomi ved Collège de France og
1795 tillige Direktør for Observatoriet i Paris.
L. er en af den nyere Tids flittigste
Observatører og ved Siden heraf en meget frugtbar
astron. Forfatter. Foruden hans mere end 100
astron. Afh. i Paris-Akademiets Memoirer har
han udg. Éphémérides des mouvements célestes,
fra 1775—1800, redigeret Connaissance des
temps fra 1759—75 og fra 1794—1807 samt
Journal des Savants fra 1760—92, publiceret:
Bibliographie astronomique depuis 1781 jusqu’en
1802 (Paris 1803), Tables de la lune (1806),
Tables de logarithmes (smst. 1802), men sit
største Ry som Forf. vandt han ved sin
Astronomie (2 Bd, 1764, 3. Udg. 1791, 3 Bd med et
Supplementsbind: Traité du flux et du reflux
de la mer 1781 til 2. Udg.) — et Værk, som
gennem fl. Generationer var den bedste
Lærebog i Astronomien. I sit Testamente stiftede han
Akademiets le prix L. for den bedste astron.
Afh. ell. interessanteste Iagttagelse. Den af L.
udgivne Histoire celeste français, I (Paris 1801)
indeholder de af hans Nevø Michel Jean Jérôme
Lefrançais L. 1766—1839) og dennes Hustru
.Marie Jeanne Amélie Harlay (f. 1768) paa
École militaire efter L.’s Plan og under hans
Vejledning udførte Fiksstjerneobservationer
(Reduktionstabeller til disse Observationer er
udgivne af Schumacher, Kbhvn 1825, og von
Asten, Leipzig 1868); i Katalogform er
Observationerne udgivne af Baily: Catalogue of 47390
stars (London 1847, paa Bekostning af British
Association]). I Paris-Akademiets Memoirer
beregnede for 1789 og 1790 har han publiceret
Observationer af 5000 cirkumpolare Stjerner
udførte paa École militaire af hans Nevø; disse
Observationer er reducerede og offentliggjorte
i Katalogform af Fedorenko. (Litt.: E.
Marchand, J. L. et l’astronomie au XVIII’ siècle
[Bourg 1907]).
J. Fr. S.
Lalanne [la’lan], François Antoine
Maxime, fr. Tegner og Raderer, f. 27. Novbr
1827 i Bordeaux, d. 29. Juli 1886 i
Nogent-sur-Marne. L., Elev af J. Gigoux, var med til at stifte
det fr. Radererselskab, udgav en Afh. om
Radererkunsten (1862), skrev ogsaa om Kultegning
(1869), som han i Praksis var en Mester i, og
udførte en Mængde gode Raderinger til
Tidsskrifter o. a., særlig til Gazette d. beaux-arts
(efter Constable, Corot, Troyon etc.). Han stak
ogsaa Originalraderinger, mest Landskaber.
A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
