Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lalïn - Lalique, René - Lalita Patan - Lalita-vistara - lalle - Lallemand, Frédéric Antoine - L'Allemand - Lallemantiaolie - Lally-Tollendal, Thomas Arthur - Lally-Tollendal, Trophime Gérard - Lalo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lalïn, By i Mantshuriet, 160 km N. f. Kirin,
c. 20000 Indb.
M. V.
Lalique [la’lik], René, fr. Guldsmed, f.
1860 i Ay (Marne). Hans Berømmelse skriver
sig især fra Verdensudstillingen 1900, og han
blev en af Førerne for
L’art-nouveau-Bevægelsen. L.’s Arbejder, fri Kompositioner i højst
forskelligt Stof (Email, Ædelstene, Skildpadde etc.)
og med fortrinlig Udnyttelse af Stoffets
Egenskaber, gjorde ikke alene straks Epoke, men
hører endnu til moderne Skønvirkes mest udsøgte
Ting. Til Luxembourg-Museet i Paris kom bl. a.
»Pavot« i Guld og Email med Brillanter; andre
Værker i Mus. d. arts décoratifs etc.
A. Hk.
Lalita Patan, se Patan.
Lalita-vistara er Navnet paa et buddhistisk
Sanskrit-Epos (Vers blandet med Prosa), som
gælder for kanonisk blandt Sarvāstivādin’erne i
Mahāsānghika-Sekten i Nepal. Bogen er en
poetisk Skildring af Buddhas heroiske Færd fra
hans Nedstigning fra Himlen indtil det Punkt,
hvor han efter en sejrrig Kamp over Fjenden
ender med at proklamere sin Læres
Herredømme over Verden; Indholdet er hverken hist.
ell. virkelig Biografi, men kun at betragte som
et Forsøg paa at give et fint æstetisk Billede
af Buddha’ernes ophøjede Væsen, en Slags
Barndoms-Evangelium om Buddha,
indeholdende en Del legendarisk Stof af det, som findes
i Mahāvastu. Sproget i Versene (Gāthā’erne) er
et urent, blandet Sanskrit. Teksten blev udg.
i Bibliotheca Indica af Rājendralāla Mitra
og senere af S. Lefman, »Leben u. Lehre des
Çākya-Buddha« (1—2, 1902—08); en tysk Overs.
blev begyndt af Samme (1. Hefte 1874). (Litt.:
H. Kern, Manual of Indian Buddhism
[»Grundriss der indo-arischen Philol.«, 1896]; V.
Henry, Les Littératures de l’Inde [1904]).
D. A.
lalle, at tale uforstaaeligt (smaa Børn,
Patienter med Hjernelidelser).
Lallemand [lal’mã], Frédéric Antoine,
Baron, fr. General, f. 1774, d. 1839. Som
Frivillig 1792 ansattes han i Junot’s Stab, fik
Oberstgraden efter Slaget ved Jena og blev
General i Spanien 1811. Han var en vigtig Støtte
for Davoust ved Hamburgs Forsvar 1813—14.
Ludvig XVIII betroede ham efter
Genindsættelsen en høj Kommando; men L. var en af de
første, der i »de 100 Dage« gik over til
Napoleon, som gjorde ham til Divisionsgeneral og
Pair af Frankrig. Efter Waterloo maatte han
flygte til Amerika. Efter Napoleon’s Død (1821)
dukkede L. op i Paris, hvor han ganske
ringeagtede den Dødsdom, der var fældet over ham
in contumaciam. Endnu en Gang rejste han til
Amerika for saa endelig efter Julirevolutionen
at slaa sig til Ro i Frankrig, hvor han
efterhaanden blev genindsat i alle sine gl.
Rettigheder og ogsaa førte aktiv Kommando som
Divisionschef.
(A. T. L.). E. C.
L’Allemand [l-alə’maŋ], østerr.
Kunstnerfamilie, 1) Fritz, f. i Hanau 1812, d. 20. Septbr
1866 i Wien, malede især Krigsbillederr: »Scene
fra Slaget ved Znaim« (Wiens Mus.) etc., flere
kom i den østerr. Kejsers Besiddelse. 2)
Siegmund, f. 8. Marts 1840 i Wien, d. 24. Oktbr
1910. Han var Elev af sin ovenn. Onkel F. L.
og af Ruben ved Wiens Akademi, blev selv Prof.
ved Akademiet. L. vakte først ret
Opmærksomhed ved sine Malerier fra den første
dansk-tyske Krig, som han overværede (ligesom 1859
det ital. Felttog). Han malede saaledes
»Fægtning ved Vejle«; hans »Slaget ved Collin«
gjorde stor Lykke paa Paris-Udstillingen 1867
ligesom senere »Slaget ved Custozza«,
»Dampierre-Kyrasserernes Indtog i Hofburg« og det
tilsvarende »Dragonregiment Grev Sternbergs
Ankomst til Wien« (Mus. i Wien) etc. Til hans
mest yndede Portrætter hører Rytterportrættet
af Feltmarskal Laudon (Wiens Mus.) og
Portrættet af Kejser Franz Josef.
A. Hk.
Lallemantiaolie, en fed Olie, der faas af
Frøene af den i Persien og Syrien voksende
Lallemantia iberica, og som paa
Produktionsstedet benyttes som Spise- og Lampeolie; egner
sig udmærket til Fernis.
K. M.
Lally-Tollendal [la’li-tålã’dal), Thomas
Arthur, Greve, fr. General, f. 1702,
henrettet 1766 i Paris. Han deltog allerede som
12-aarig Dreng i Felttoget i Spanien, udmærkede
sig som Voksen mange Gange, navnlig under
Felttoget i Flandern 1744 og særlig i Slaget
ved Fontenoy det flg. Aar. 1756 udnævntes han
til Generalløjtnant og Guvernør i Indien og
begyndte 1758 Kampen mod Englænderne. L.
var i Beg. heldig, kunde imidlertid ikke
indtage Madras og maatte trække sig tilbage til
Pondichéry, hvor han indesluttedes i Marts
1760. Efter et tappert Forsvar maatte han
overgive sig 16. Jan. 1761. Han førtes som
Krigsfange til England; men da det kom til hans
Kundskab, at han i Frankrig anklagedes for
Forræderi og Fejghed, udvirkede han Tilladelse
til at maatte begive sig til Paris for at forsvare
sig. Han indespærredes imidlertid i Bastillen,
hvor han hensad i fl. Aar, indtil han iflg.
Parlamentets Dom besteg Skafottet 1766. 10 Aar
senere opnaaede hans Søn, der støttedes af
Voltaire, at Ludvig XVI gav Befaling til en
Revision af Processen, hvilket havde til Følge,
at Kongen kasserede den tidligere fældede Dom
og gav L. Æresoprejsning ved et Dekret af
1778. (Litt.: Hamont, L.-T. [Paris 1887]).
(B. P. B.). E. C.
Lally-Tollendal [la’li-tålã’dal], Trophime
Gérard, Greve, foregaaendes Søn
(1751—1830). Han blev 1775 Kaptajn og søgte
ivrig med Voltaire’s Hjælp at rense sin Faders
Minde (se ovf.). 1789 valgtes han til
Rigsstænderne, søgte at mægle mellem Adel og
Tredjestand samt kæmpede med stor Veltalenhed for
en sand konstitutionel Forfatning med to
Kamre, nærmest efter eng. Mønster. I Novbr s. A.
flygtede han til Schweiz; vendte tilbage i
Sommeren 1792 og blev en Tid lang fængslet, men
undslap før Septembermyrderierne. Han
flygtede nu til England, tilbød at forsvare Ludvig
XVI for Konventet og søgte 1795 at udvirke
Lafayette’s Løsladelse. Han hjemvendte 1800
og levede i Stilhed i Bordeaux indtil 1814,
sluttede sig til det ny Kongedømme og fulgte 1815
Ludvig XVIII til Gent. 1815 blev han Pair (1817
ophøjet til Markis) og stræbte nu igen at
forsone Kongedømmet med Folkets Frihed.
E. E.
Lalo, se Adansonia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
