Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lamarck, Jean-Baptiste Pierre Antoine de Monet de - Lamarckisme - La Marina - Lamarmora, Alfonso Ferrero
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Interesse. En Forelæsningsrække over Botanik,
som han hørte, og et tilfældigt Møde med
Rousseau, hvem han oftere kom til at ledsage paa
Botanisereture, førte derimod til, at han
besluttede sig til
at studere
Botanik under
Bernard de
Jussieu’s
Vejledning. Paa
talrige,
kortere ell. længere
Rejser
gennemforskede
han i de flg.
Aar sit
Fødeland, og efter
10 Aars
Forløb forelaa
færdig hans
Flore
française. Værket,
i hvilket
Linné’s System
var erstattet
af et mere naturligt, vakte hurtig megen
Opsigt, blev 1778 udgivet paa Statens Bekostning
og skaffede sin Forfatter Plads i
Videnskabernes Selskab samt Understøttelse til forsk.
Studierejser til Udlandet. Det oplevede 3 Udgaver, af
hvilke den sidste delvis skyldes A. P. de
Candolle (1805—15), og var gennem lange Tider
Hovedværket over den fr. Flora. Kort efter
ansattes L., ganske vist i en meget beskeden
Stilling, ved det botaniske Mus. i Jardin du Roi —
den senere Jardin des Plantes, og han
arbejdede nu i de flg. Aar energisk paa et andet
stort bot. Værk Dictionnaire botanique (en Del
af den store Encyclopédie méthodique), af
hvilken han fik fuldført noget over to Bd. Saa kom
imidlertid urolige Tider i Paris, og selve
Jardin du Roi syntes en Stund truet i sin
Eksistens; Faren drev dog ikke blot over, men det
lykkedes tilmed 1793 at faa den gl. Institution
fuldstændig reorganiseret. Ved denne
Nyordning skete det mærkelige, at L., som aldrig før
havde givet sig af med Zoologi, og som snart
var 50 Aar gl, blev ansat som Prof. ved
Afdelingen for de hvirvelløse Dyr. Hvad L.
udrettede her i de flg. Aartier, virker ganske
imponerende; gennem talrige Detailundersøgelser,
udførte med den største Nøjagtighed, udvidede
han i høj Grad Kendskabet til Slægter og
Arter inden for de lavere Dyr, medens samtidig
hans medfødte Sans for det store Overblik
ledede ham ind paa væsentlige Forbedringer af
det zoologiske System. Det var navnlig de 2
Linné’ske Grupper, Insekter og Orme, som
blev spaltet i ikke mindre end 7 ny; i øvrigt
kan erindres, at de velkendte Navne
»Hvirveldyr« og »Hvirvelløse Dyr« ogsaa skyldes L.
Betydningsfuldest bl. L.’s zoologiske Skr er:
Système des animaux sans vertèbres (1801) samt
Histoire naturelle des animaux sans vertèbres
(1815—22). Det er dog i Nutiden hverken ved
sine bot. ell. sine zool. Skr, at han i Alm. er
kendt, men derimod ved det naturfilosofiske
Skrift: Philosophie zoologique, der udk. 1809,
og som er Afstamningslærens første store
Hovedværk. Af Samtiden blev dette
ejendommelige Værk langtfra modtaget efter
Fortjeneste; kun faa, saaledes som den ældre og yngre
Géoffroy Saint-Hilaire, forstod dets Rækkevidde,
medens de fleste, som Cuvier, stillede sig
afgjort fjendtligt over for Tanker som, at Arterne
ikke skulde være konstante, men at ydre Kaar
ell. Brug og ikke Brug af visse Organer i Tidens
Løb skulde kunne bringe dem til at ændres i
bestemt Retning. Først i nyere Tid, da
Udviklingstanken er trængt sejrrigt igennem, har L. faaet
Oprejsning; L.’s Lære, »Lamarckismen« ell.
»Neolamarckismen«, som det ofte hedder,
nævnes nu stadig sammen med Darwinismen som
en af de vigtigste Teorier ang. Udviklingen, ja,
det kan vistnok endda siges, at L. i Nutiden
har nok saa mange Tilhængere som Darwin. —
Fra 1793 til sin Død vedblev L. at være knyttet
til Muséum d’histoire naturelle; den sidste
halve Snes Aar var han dog tvungen til
Uvirksomhed, idet han led den tunge Skæbne at blive
fuldstændig blind. (Litt.: Claus, »L. als
Begründer der Descendenzlehre« [Wien 1888];
Lang, »Zur Charakteristik der
Forschungswege von L. und Darwin« [Jena 1889];
Packard, Lamarck [Lond. 1901]; M.
Landrieu, Lamarck [Paris 1909]).
R. H. S.
 |
| J.-B. P. A. de M. de Lamarck. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
