- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
283

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lamb, Charles - Lambach - Lamballe - Lamballe, Marie Thérèse Louise, de Savoie Carignan, Prinsesse af

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har været ugengældt, ell. om han i Frygt for de
medfødte Sindsanlæg ikke har vovet at
realisere den — ell. om han — hvad maaske er
sandsynligst — har renonceret for helt at
kunne vie Søsteren Mary al sin Omhu — derom
ved vi intet; thi ogsaa Mary havde tidlig vist
Tegn til Sindssyge, og i et Anfald Septbr 1796
ssarede hun Faderen og dræbte Moderen,
inden L. kunde hindre det. Hun blev af
Autoriteterne anbragt paa et Sindssygehospital, hvor
hun forblev til efter Faderens Død nogle
Maaneder senere, da L. udvirkede, at hun fik Lov
til at vende tilbage til deres fælles Hjem mod,
at han overtog Ansvaret for hende. For Mary’s
Vedk. vendte Anfaldene stadig tilbage med
kortere og kortere Mellemrum, medens for L.’s
Vedk. Anfaldet 1795 blev det eneste; muligvis
har det Ansvar, han følte over for Søsteren,
virket til at holde Sygdommen nede hos ham
selv, men den tragiske Skygge — we are in
a manner marked
, siger L. selv — hvilede
bestandig over den, og har vel nok haft sin Andel
i L.’s Hang til gennem Vinen at søge
Befrielse. Hans første litterære Arbejde saa Lyset
i Vennen Coleridge’s: Sonnets on various subjects
(1796), hvortil L. bidrog med 4 Sonnetter,
hvoraf to er rettede til Alice W-n; 2 Aar senere
udgav han sammen med en anden Ven, Charles
Lloyd, Blank Verse, hvori findes det kendteste
af hans Digte The old familiar faces; s. A.
udkom den lille Prosafortælling Rosamond Gray
and old Blind Margaret
, der er henlagt til det
kære Hertfordshire. og hvor Rosamond Gray
atter er et Portræt af Alice. Bogen vakte nogen
Opmærksomhed og indbragte L. nogle haardt
tiltrængte Guineas. Søskendeparrets økonomiske
Stilling var trykket, og for at skaffe Penge
forsøgte L. sig som Dramatiker — Teaterbesøg
havde fra hans tidligste Tid hørt til hans
kæreste Glæder, og i Elizabethstidens dram. Litt.
var han og Mary bedre bevandret end nogen
anden i Samtiden. Begge Forsøgene, Tragedien
John Woodwill og Farcen Mr. H. faldt dog
ganske til Jorden — Mr. H. opførtes kun een
Gang. 1807 anmodede William Godwin L. om
Bidrag til The Juvenile Library, og sammen
med Søsteren udarbejdede han de senere
berømte Tales from Shakespeare, hvoraf
Genfortællingen af Tragedierne skyldes L.,
Komedierne Mary. I samme Serie fulgte senere The
Adventures of Ulysses
, Mrs Leicester’s School
(væsentlig skrevet af Mary) og Poetry for
Children
.

Takket være den Lykke, Tales from
Shakespeare
havde gjort, udgav L. paa Forlæggeren
Longmann’s Opfordring Specimens of English
Dramatic Poets contemporary with Shakespeare

(1808), hvorigennem Shakespeare’s Forgængere,
Samtidige og Efterfølgere først blev kendt og
ved indledende Essays og indskudte Noter
kritisk belyste for Datiden. I de flg. Aar skrev
han i Leigh Hunt’s Tidsskrift The Reflector
sine Essays On the Genius of Hogarth og On
Shakespeare’s Tragedies
. 1811—20 synes L. at
have været meget lidt produktiv, men 1820
startedes London Magazine, og gennem Hazlitt fik
L. Anmodning om at medarbejde; i
Augustnumret udkom hans Essay South Sea House
under Mærket »Elia« (saaledes hed en ung
Mand, der sammen med L. havde gjort Tjeneste
i South Sea House), og nu fulgte næsten i hvert
Nummer indtil 1923 den Række af Elia-Essays,
der har givet L. hans specielle og høje Plads
i eng. Litt. De første Rækker Essays of Elia
udkom i Bogform 1823, den anden Last Essays
of Elia
1833. De sidste Aar af sit Liv levede L.
i forsk. Smaabyer i Londons Udkant, sidst i
Edmonton, hvor han en Dag ved et Fald fik en
Rift i Ansigtet, der udviklede sig til Rosen og
foraarsagede hans Død; Mary overlevede ham
endnu i 13 Aar til 1847; hun blev begravet i
samme Grav som Broderen. — En humorfyldt
Samfølelse med alle Afskygninger af det
menneskelige Følelsesliv er Hovedtrækket i den
Aand, der gennemstraaler disse Essays, følsom
over for Verdens Latterligheder, øm over for
dens Sorger, taalsom over for dens Svagheder.
For en stor Del giver de os et forbavsende
aabenhjertigt Indblik i hans eget Liv, et Indblik
saa intimt — uden at være paagaaende —, at
vi ud af det kan læse en Livshistorie, der ikke
kan undlade at vinde selv den, der har liden
Tanke for Stilens artistiske Skønheder. I
Mackery End skildrer han i Cousin Bridget
Søsteren Mary, i My Relations Broderen John og
videre i Dream Children: The South Sea House,
Christ Hospital, Oxford in the Vacations,
Old-Benchers of the Inner Temple etc. modtager vi
et Billede af hans Kreds og ham selv, der gør
os ham mere fortrolig end nogen anden
Skikkelse i eng. Litt., Sam Johnson maaske
undtaget. Af de mange samlede Udg. af L.’s
Værker er de vigtigste: Life and Works og Ch. L.
by Alfr. Ainger
(1899—1900, 12 Bd) — The
Works of Ch. & M. by Lucas
(1903—05, 7
Bd), Works in Prose and Verse of Ch. & M. L.
Ed. by Th. Hutchinson
(Oxford 1908, 2. Oplag),
The Letters of Ch. L. with a Sketch of his Life
by Talfourd
1837 (2 Bd), revised and enlarged
ed. by W. C. Hazlitt
(1886, 2 Bd). (Litt.: A.
Ainger
, Ch. L. A Biography [English Men of
Letters
, 1882]; Mrs. A. Gilchrist, M. L.
[Women Writers, 1883]; G. E. Woodberry,
Ch. L. or Elia [Makers of Literature, New York
1900]. Desuden en Masse Essays af Walter Pater
i Appreciations, af Swinburne i Miscellanies, af
Birrell i Obiter Dicta etc.).
I. O.

Lambach [’lambak], Flække i den østerr.
Prov. Øvreøsterrig ved Donaus Biflod Traun og
Jernbanelinierne Wien—Salzburg og
L.—Gmunden, har 2000 Indb. Paa en Høj ligger det 1056
grundede pragtfulde Benediktinerabbedi med
et paa Manuskripter og Inkunabler rigt
Bibliotek (30000 Bd) og Maleri- og
Kobberstiksamlinger. Paa den modsatte Bred af Traun ligger
Stadl-Paura (2800 Indb.) med Hørspinderi og
Statshingstedepot.
N. H. J.

Lamballe [lã’bal], By i Frankrig, Dept
Côtes-du-Nord, Bretagne, ligger ved Gouessan, har
en smuk Kirke (Notre Dame) fra 13. Aarh.
Væveri, Hattefabrikation, Kornhandel og 4430
Indb.
N. H. J.

Lamballe [lã’bal], Marie Thérèse
Louise, de Savoie Carignan
,
Prinsesse af, f. i Torino 8. Septbr 1749, d. i Paris
3. Septbr 1792. 17 Aar gl ægtede hun Stanislas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free