- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
284

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lamballe, Marie Thérèse Louise, de Savoie Carignan, Prinsesse af - Lambayeque - Lambda - Lambdacisme - Lambeaux, Jef - Lambek, Hans Christian Laurids Christensen - Lamber, Juliette

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de Bourbon, Prins af Lamballe, en Ætling af
en uægte Søn af Ludvig XIV. Hun kom da til
Versailles-Hoffet 1767, men Aaret efter døde
hendes Mand, ødelagt af Udsvævelser. En Tid
trak hun sig
tilbage fra
Hoflivet, men da
Marie
Antoinette var
bleven gift med
Dauphinen,
vendte hun
tilbage til
Versailles og vandt
i høj Grad
Marie Antoinette’s
Gunst. Hun
var lidet
betydelig, men
elskværdig og
behagelig, og
hun sluttede
sig med trofast
Hengivenhed
til Marie
Antoinette. Fra 1776, da Dronningens Gunst
vendte sig til Komtessen af Polignac, trak
Prinsessen af L. sig tilbage uden dog at være i
Unaade ell. vise nogen Misfornøjelse, og 1785,
efter Dronningens Brud med Familien Polignac,
vendte hun tilbage og indtog sin gl. Stilling.
I Tiden efter 1789, da de vanskelige Forhold
kom, hjalp Prinsessen af L. stadig Dronningen,
saaledes under Forhandlingerne med
Nationalforsamlingens Medlemmer; i Befolkningen blev
det derfor en alm. Tro, at hun var Sjælen i de
Intriger, der mentes at udgaa fra Dronningens
Kreds. Efter Opstanden 10. Aug. 1792 fængsledes
Prinsessen af L., og da Septembermyrderierne
derpaa fandt Sted, var hun bl. dem, der
dræbtes 3. Septbr 1792.
P. M.

Lambayeque [lamba’jækæ], Dept i den
nordlige Del af Republikken Peru mellem Havet og
Cordiliererne, er 11952 km2 med 124100 Indb.
Hovedstaden er Chiclayo, men af stor Bet. er
ogsaa Byen L., der ligger ved L.-Flodens
Munding i det store Ocean og har 6300 Indb.,
hvoraf mange Mulatter og Samboer.
Fabrikation af Uld- og Bomuldstøjer.
N. H. J.

Lambda, gr. Bogstav (Λ, λ) svarende til
vort l.

Lambdacisme (gr,), fejlagtig Udtale af l for r.

Lambeaux [lã’bo], Jef (Josef), belg.
Billedhugger, f. 1852 i Antwerpen, d. 6. Juni 1908 i
Bryssel. Søn af en fattig Arbejder kæmpede
han sig frem under trange Kaar, blev Elev af
J. Geefs og Antwerpen-Akademiet, opholdt sig
længe i Paris, hvor han udførte »Den blinde«,
studerede senere i Italien og slog sig ned i
Bryssel. I Frankrig paavirkedes han stærkt af
den moderne realistiske Skulptur, i Italien
fandt han især Berøringspunkter med
Michelangelo’s og Giovanni da Bologna’s Værker, og
hans Kunst formede sig nu til en højst dristig,
ildfuld, teknisk mesterlig Skulptur af malerisk
Stil, voldsom Kraft i Linieføringen og en flamsk
Livsglæde i Slægt med Rubens’ og Jordaens’
Kunst, der gør ham til den mest udprægede
Repræsentant for national flamsk
Billedhuggerkunst. Foruden talrige Portrætter har L.
modeleret »Lysets Triumf« (Kolossalmonument paa
en Klippe ved Dinant; til Minde om Maleren
Wiertz), Bronzestatuen af Digteren Conscience
(for Biblioteket i Antwerpen), Marmorstatuen af
A. Ortelius, en af Bronzefigurerne forestillende
16. Aarh.’s Gilder paa den lille Zaavel-Plads i
Bryssel og Bronzestatuen af Salv. Brabo til
Fontænen foran Antwerpens Raadhus (1887);
særlig Berømmelse vandt han ved den til
Antwerpen-Mus. indkøbte Bronzegruppe »Kysset«
(1886) (en Kvinde, der ilsomt forfølges af en
Yngling). Hans Hovedværk er dog
Kæmperelieffet (bestilt i Marmor til den belg. Regering):
»De menneskelige Lidenskaber«, som han fra
1889 arbejdede paa i en Rk. Aar, stærkt
Rodin’sk i Anslaget. Stort Ry vandt bl. a. ogsaa
Gruppen »Vengé« (en ung Mand, som griber
sin Modstander for at slynge ham til Jorden),
»Forførelsen« (1894, Bryssel) og »Le faun
mordu« (den overfaldne Kvinde bider Faunen i
Øret), der p. Gr. a. dens formentlig usædelige
Tendens blev bortfjernet fra
Verdensudstillingen i Liège 1905.
A. Hk.

Lambek, Hans Christian Laurids
Christensen
, dansk Filosof, f. 10. Oktbr
1870 i Sønder Lem ved Ringkøbing, Student
1889, Realskolebestyrer i Jyderup 1894—97,
Lærer ved det danske Selskabs Skole
1890—1908, Bestyrer af Horslunde Realskole 1908.
I hans Skrifter gør en psykologisk
forklarende og moralsk vurderende Fremstilling
sig gældende, der er beslægtet med Feilberg’s.
L. har bl. a. skrevet Digtsamlingen »Vide Egne«
(1892), »Bidrag til Ibsen-Kritikken« (1899).
»Tidsskrift for Aandskultur« udgav han
1902—04. »Udkast til sjælelig Bevægelsesliv«, I—III
(1901—06), »Verdslig Aandsliv« (1907), »Om
social Retfærdighed« (1908), »Indledning til
Kulturens Filosofi« (1908), »Om psykologiske
Beviser« (1909), »Personlig Kultur« (1910),
»Fremskridt« (1912), »Dagligdagen« (1914),
»Retsmoral« (1916) (sammen med A. Dam og Sev.
Christensen), »Om Verdensproblemet«, (1921).
Edg. R.

Lamber [lã’bæ.r], Juliette (Fru Adam),
fr. Forfatterinde, f. i Verberie 4. Oktbr 1836,
første Gang gift med La Messine, anden Gang
med Senatoren Edmond Adam, der var
Politipræfekt 1870 og døde 1877. Efter den fr.-tyske
Krig holdt hun en politisk og litterær Salon,
hvorover bl. a. Gambetta og den daværende
østerr. Gesandt Grev Beust kastede Glans. 1879
grundlagde hun Nouvelle Revue som Konkurrent
til Revue des deux mondes. Under sit Pigenavn
J. L. har Fru Adam udg. en talrig Række
Romaner, hist. og revanchepolitiske Skr, der ofte
er svulstig og affekteret skrevne: Blanche de
Coucy
(1858), Garibaldi, sa vie d’après des
documents inédits
(1859), Mon village (1860), La
papauté
(1860), Récits d’une paysanne (1862),
Vayage autour d’un grand pin (1863), Dans les
Alpes, nouveaux récits
(1867), L’éducation de
Laure
(1868), Saine et sauve (1870), Récits du
golfe Juan, nouvelles
(1873), Le siège de Paris,
journal d’une Parisienne
(1873), Jean et
Pascal
(1876), Laide (1878), Grecque (1879), Poètes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free