Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lambézellec - Lambic - Lambillotte, Louis - Lambin, Denis - Lambrechts, Morten Diderik Emil - Lambrequin - Lambrino, Telemaque - Lambris - Lambro - Lambruschini, Luigi - Lambton - Lambton, J. G. - Lambæsis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brest, nordlig Forstad til Brest; Avl af
Grønsager, Jernstøberi, Lys- og Sæbefabrikation, c.
20000 Indb.
N. H. J.
Lambic [lã’bik], en Slags surt, selvgæret Øl,
der kun fremstilles i Belgien.
Lambillotte [lãbi’jåt], Louis, fr. Komponist
og Musikforfatter (1796—1855), var Kapelmester
ved et Jesuitearkloster og lod sig optage i
Jesuiterordenen. L. komponerede en Rk. kirkelige
Kompositioner, til Dels i de gl. Kirketonearter,
udgav et Samlerværk: Musée des organistes (2
Bd 1842—44) og skrev bl. a. Antiphonaire de
Saint Grégoire (1851), Esthétique, théorie et
pratique du chant grégorien (1855).
W. B.
Lambin [lã’bæ], Denis (lat.: Dionysius
Lambinus), fr. Filolog, f. omtr. 1516 i
Monttreuil-sur-Mer (Picardie), d. i Paris 1572. Han
var Prof. i Paris fra 1560 til sin Død. Han har
leveret Udgaver med fortræffelige
Kommentarer, især af lat. Forfattere som Horats (Lyon
1561), Lucrets (Paris 1563), Cicero (4 Bd, Paris
1566), Cornelius Nepos (Paris 1569) og Plautus
(Paris 1576). Fl. af Udgaverne er senere
optrykte og har endnu Bet. Han har ogsaa udgivet
Demosthenes (Paris 1570). Endelig haves af
ham Ciceronis vita (Köln 1578).
H. H. R.
Lambrechts, Morten Diderik Emil,
norsk Jurist, f. i Kria 4. Oktbr 1824, d. smst. 28.
Maj 1900, blev Student 1840, cand. jur. 1844.
1846 blev han Kopist i Finansdepartementet,
men gik det flg. Aar over til
Indredepartementet, hvor han 1850 blev Fuldmægtig og 1853
Bureauchef. 1857 konstitueredes han som
Civildommer i Kria og blev 1866 udnævnt til
Justitiarius i Kria Byret fra dennes Begyndelse
Nytaar 1867. 1872 udnævntes han til Assessor i
Højesteret og 1887 til Justitiarius i samme,
hvilket Embede han indehavde til sin Død. Af
Kria Kommunes Repræsentantskab var han
Medlem 1867—84. I Stortinget tog han første
Gang Sæde 12. Marts 1869 som Suppleant for
O. J. Broch. Senere mødte han som
Repræsentant for Kria paa Stortingene 1871—73, 1874—76
samt 1880—82. Som Højesteretsdommer var
han 1883—84 Medlem af Rigsretten. L. var
Medlem af fl. Kommissioner, saaledes af den
unionelle Komm. ang. Ordning af
Konsulatvæsenet (1856) og af den kgl. Komm. ang.
Ægtefællers Formuesforhold (1873—75).
K. F.
Lambrequin [lãbrö’kæ] betød opr. et
Hjælmklæde, hvis Kanter efter middelalderlig Skik
var udtunget i Flige, og var en Udvikling af
14. Aarh.’s volets, et Hjelmbaand, hvis lange
Ender flagrede fra Hjelmspidsen ned ad
Ridderens Ryg. L. bestod af to lange Stykker Tøj og
optoges i Heraldiken, hvor deres folderige
Bugter falder fra Hjelmen ned om Vaabenskjoldets
Sider. Ordet er af flamsk Oprindelse, lamfers,
og gik over i Dansk som Navn for et let Tøj,
Slør. — Fra Hjelmene gik L. over i
Tapetserersproget som en udtunget Kappe, prydet med
Borter, Udsyning og Kvaster paa og mellem
Fligene, som i 17. Aarh. anvendtes meget paa
Himmelsenge, og mod dets Slutning, da de
lodret stribede Tapeter kom i Mode, som en Kappe
under Værelsets Gesims. Formen overførtes
ogsaa paa Stuk, Træ og Metal. Da man i 17.
Aarh. i Kunsten fik Smag for teatermæssige
Gengivelser af de rom. Hærklæder, kaldte man
den udfligede Nederdel af Læderpanseret, der
hang ned under Bæltestedet, for L.
Bernh. O.
Lambrino, Telemaque, gr.-russ.
Klaverspiller, f. 27. Oktbr 1878 i Odessa og uddannedes
opr. ved den kejserlige Musikskole der. Senere
blev Teresa Carreño hans Lærerinde; 1908 blev
L. Lærer ved Konservatoriet i Moskva. L., der
nu lever i Leipzig, er en fremragende Virtuos
og har gjort talrige Koncertrejser, bl. a. til
Kbhvn og Skandinavien.
W. B.
Lambris [fr. lã’bri] (fr. af lat. lamina ell.
lamma, tynd Plade) er et Navn for
Vægbeklædning, særlig Panelbeklædning, hyppigst af
Træ.
C. A. J.
Lambro, Biflod til Pofloden, udspringer i
Brianza mellem Como og Lecco,
gennemstrømmer den klippefulde Assina-Dal og falder efter
et Løb paa 120 km ved Corte Sant’ Andrea i
venstre Bred af Po.
C. A.
Lambruschini [lambru’skini], Luigi,
Kardinal og Gregor XVI’s Statssekretær, f. 1776 ved
Genu|, d. 1854 i Rom. L. traadte ind i
Barnabiterordenen, hvis General han blev. Som
Kardinal Consalvi’s Sekretær deltog han i
Wienerkongressen og Afslutningen af fl. Konkordater.
1819 blev han Ærkebiskop i Genua og 1823
Nuntius i Paris. Som Nuntius i Frankrig styrkede
han Karl X i hans reaktionære Politik og
raadede til Udstedelsen af Juliordonnanserne. 1831
blev han Kardinal, og 1836 udnævnte Gregor
XVI ham til sin Statssekretær. Legitimiteten
var L.’s naturlige Religion, Frankrig var ham
Karthago, der skulde ødelægges, og Østerrig
det forjættede Land. Enhver Frihedsrørelse
hjemme og ude fordømte han, han var
Genstand for alle Frisindedes Had, men de maatte
indrømme, at de i L. havde en intelligent og
ærlig Modstander. Ved Gregor XVI’s Død 1846
mente L. sig selvskreven som hans Efterfølger,
men hans Kolleger i Kardinalkollegiet frygtede
hans Herskesyge, og en Del af dem indsaa, at
Tiden fordrede en anden Mand. Med Pius IX
var L.’s politiske Rolle udspillet; han kaldtes
for »Hovedet for Despotismens Lig«. Han blev
Medlem af det nyoprettede Consulta di Stato,
men han vilde ikke deltage i dets
Forhandlinger; han blev Sekretær ved de pavelige Breve
og Bibliotekar i Vatikanet, og fra Biskop af
Sabina blev han 1847 gjort til Biskop af
Porto, men intet kunde forsone ham med den
ny Tid. 1848 maatte han flygte fra Rom; i
Gaëta fandt han og Pius IX hinanden, og da
Reaktionen begyndte med Pius IX’s Hjemkomst til
Rom 1850, levede L. for en Stund op igen. L.
skrev til Forsvar for Maria’s ubesmittede
Undfangelse.
L. M.
Lambton [’£ämtən], By i New South Wales,
Australien, med Kulgruber og 4000 Indb.
Lambton [’£ämtən], J. G., se Durham.
Lambæsis (Lambesis) var i den rom.
Kejsertid en af de betydeligste Byer i Numidien.
Den laa paa Nordsiden af Aurès-Bjergene, hvor
nu den lille By Lambèse findes, paa et bredt
Plateau, omgivet af mindre Bjerge. Hadrian
skabte Byen, da han lagde en rom. Legion paa
Stedet som Grænsevagt mod Ørkenen.
Efterhaanden voksede der, som saa ofte ellers, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
