Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lambæsis - Lamé, Gabriel - Lamego - Lamek - Lamelle - Lamellebremse eller Redekamsbremse - Lamellehjul - Lamellemagnet - Lamellibranchiata - Lamellicornia - Lamellirostres - Lamellitter - Lamennais, Hugues Félicité Robert de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
By op om Legionens Lejr, og i de flg. Aarh.
kan L. betragtes som Numidiens Hovedstad,
indtil Konstantin den Store atter hævede den
gl. Hovedstad Cirta (Constantine) paa
Bekostning af L. Endnu findes der i L. omfangsrige
Levninger fra den rom. Tid, store Templer
for de rom. Hovedguder og for Æskulap og
Salus, betydelige Rester af Prætoriet, Termer,
Triumfbuer o. s. v. Af Indskrifter er der i L.
fundet en overordentlig stor Mængde. (Litt.:
G. Boissière, L’Algérie romaine, II, S. 333
ff. [Paris 1883]; St. Gsell, Les monuments
antiques de l’Algérie [Paris 1901]).
H. H. R.
Lamé [la’me], Gabriel, fr. Matematiker,
f. i Tours 22. Juli 1795, d. i Paris 1. Maj 1870.
L., der var Elev af École polytechnique,
virkede i en Række Aar som Ingeniør i Rusland;
efter sin Hjemkomst til Frankrig (1832) var
han først Lærer ved École pol. (1832—44) og
ansattes senere (1851) som Prof. i
Sandsynlighedsregning ved Faculté des sciences, men
maatte 1862 p. Gr. a. Døvhed opgive sin
Virksomhed. 1843 blev han Medlem af Akademiet.
L. har givet Grundlaget for Elasticitetslæren i
sit berømte Værk: Leçons sur la théorie
mathématique de l’élasticité des corps solides
(1852, 2. Udg. 1866) og anstillet værdifulde
Undersøgelser om isoterme Flader i faste
Legemer. Til Brug ved sine Undersøgelser i mat.
Fysik, udviklede L. i Leçons sur les
coordonnées curvilignes (1859) Teorien for de elliptiske
Koordinater (se Krumning) og udvidede
den ved i St f. Keglesnitsflader ogsaa at
anvende andre Flader, der skærer hinanden
orthogonalt. De L.’ske Funktioner (Leçons sur
les fonctions inverses des transcendentes et les
surfaces isothermes [1857]) har i mat. Fysik
samme Bet. for Opgaver vedrørende
Ellipsoiden som Kuglefunktionerne for de
tilsvarende Opgaver vedrørende Kuglen. Den
frugtbare Metode i analytisk Geometri; at
fremstille en Kurve gennem Skæringspunkterne
mellem Kurverne med Ligningerne A=0 og B=0
ved Ligningen A+kB=0 skyldes ham; han
har opstillet den i en 1816 til Akademiet
indsendt Afh., hvoraf et Uddrag er offentliggjort i
Geogonne’s Annaler Bd 7, og videre udviklet
den i sin Bog Examen des différentes méthodes
pour résoudre les problèmes de géométrie
(1818). Foruden de nævnte Skr har L. forfattet
forsk. Lærebøger og en Mængde Afh. i Journal
de l’École polytechnique, Journal de Liouville,
Comptes rendus de l’académie des sciences
o. fl. St.
Chr. C.
Lamego [la’mægu], Romernes Lamia, By i
det nordlige Portugal, Prov. Beira, ligger 80
km Ø. f. Oporto og har (1911) 9200 Indb. Den er
Bispesæde og har en smuk gotisk Domkirke.
Vinavl og Handel med Skinker.
C. A.
Lamek, Søn af Metushael, nævnes som
Fader til Jabal, Jubal og Tubal Kajn, der var
Stamfader henh. til Beduiner, Harpe- og
Fløjtespillere, og Smede. For sine Hustruer Ada
og Silla fremsagde han et Kvad, der udtrykker
hans voldsomme Æreskrav, idet han fordrer en
umaadelig Blodhævn for Skrammer, Saar o. a.
Krænkelser (1. Mos. 4, 18—24). L. nævnes ogsaa
som Fader til Noach (1. Mos. 5, 28—30).
J. P.
Lamelle (lat. lamélla), tyndt, lille Blad,
navnlig af Guldblik.
D. H. B.
Lamellebremse eller Redekamsbremse
kaldes en af Jernplader bestaaende Bremse paa
de tidligere svære Armstrong’ske Kanoner.
Virkningen fremkaldtes ved, at Pladerne i den
tilbageløbende Del af Systemet klemtes mod
Pladerne i den faststaaende Del, hvorved
Tilbageløbet formindskedes.
C. B-h.
Lamellehjul, en af Brauer angivet Form for
Friktionshjul, hvor disse bestaar af en Række
Smedejernsskiver, Lameller, og Presningen
ikke opnaas ved at føre Hjulenes Aksler mod
hinanden, men ved med en Møtrik paa den ene
Aksel at udøve et Pres mellem de to Hjuls
Lameller.
(F. W.). D. H. B.
Lamellemagnet, se Magnetisme.
Lamellibranchiata [-ki-], se Muslinger.
Lamellicornia, se Torbister.
Lamellirostres, en Benævnelse, der af Cuvier
blev brugt for den Fuglegruppe, der nu kaldes
Anatidæ og bestaar af Ænder og Skalleslugere.
O. H.
Lamellitter, mikroskopiske, tynde,
krystallinske Smaablade, som ofte findes indesluttede
i Mineraler.
J. P. R.
Lamennais [la’mnæ], Hugues Félicité
Robert de, fr. Teolog og Forf., f. 1782 i St
Malo i Bretagne, d. 1854 i Paris. L.’s Fader var
Købmand og blev adlet 1788. Da hans Moder
døde tidlig, blev han opdraget hos en Onkel
paa La Chesnaie ved Dinan, hvor han førte et
nøje Samliv med Naturen, hvilket senere kom
til at præge hans Stil, og da Onklen straffede
ham for hans Dovenskab ved at lukke ham inde
i sit Bibliotek, slugte han 18. Aarh.’s filosofiske
Forf. 12 Aar gl var han en begejstret Discipel
af Rousseau, og da han skulde konfirmeres,
mente Præsten, at det var bedst at opsætte det;
L. var 22 Aar, før han blev konfirmeret.
Sammen med sin ældre Broder, der var Præst,
skrev han Réflexions sur l’état de l’église en
France pendant le XVIII siècle et sur la
situation actuelle (1808), og heri viste han sig
som en ivrig Papist. 1809 tog han efter sin
Broders Tilskyndelse Tonsuren i Rennes, men
han turde ikke lade sig præstevie før 1816, og det
endda kun under et stærkt ydre Tryk. 1816—34
var L.’s hele Liv viet til Kamp for Pavekirken,
han førte Kampen med helt moderne Vaaben,
og derfor ængstedes de, han vilde forsvare.
1817 offentliggjorde han 1. Bd af Essai sur
l’indifférence en matière de religion, hvori han
aabnede den af Bonald og Joseph de Maistre
videre førte Kamp mod Individualismen og for
den Traditionens Autoritet, som Paven ene er
Bærer af; han skabte dermed den franske
Ultramontanisme. Samtidig fordybede han sig
i den kristelige Mystik, og paa La Chesnaie
samledes om ham en Skare af begejstrede unge
Mænd, som Lacordaire og Montalembert, og
han gav dem alle Stødet til en evig Bevægelse.
L. afslog et Tilbud om at blive Kardinal til
Fordel for sin senere Modstander,
Lambruschini. Sammen med sine unge Venner udgav
han 1830 Bladet L’Avenir, hvis Valgsprog var
Dieu et Liberté; i dette søgte han at katolisere
Friheden, ligesom han før havde søgt at katolisere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
