Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lamennais, Hugues Félicité Robert de - lamentabile - Lamentationer - lamentere - lamentoso - Lameth - Lamétta - Lamettrie, Julien Offroy de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fornuften. Præsterne var begejstrede for dette
Forsøg paa at forene politisk Frihed med
Hengivenhed for Paven, men Bisperne, baade de
gallikanske og de ultramontane, frygtede det,
og 1832 fordømtes L’Avenir’s ledende Tanker
ved Encyklikaen Mirari vos. L. bøjede sig til at
begynde med, men han mærkede, at han
hverken kunde faa sit Hjerte ell. sin Forstand til
at bøje sig, og 1834 udgav han Les Paroles d’un
croyant, som Pave Gregor XVI fordømte straks
efter; Bogen udkom imidlertid i Løbet af faa
Aar i 100 Oplag, og den overs. paa alle europ.
Sprog (paa Dansk af C. Rasmussen 1888, paa
Norsk af S. Jaabæk 1881). I Paroles d’un
croyant krævede han i Religionens Navn
Folkets Suverænitet. Paa den pavelige
Fordømmelse af Bogen svarede han med Affaires de
Rome (Paris 1836), hvori han rettede saare
tunge Anklager mod Rom. Naar man
bebrejdede ham hans Omslag, svarede han, at han
ikke havde slaaet om, men at han havde
udviklet sig. I St f. Katolicisme vilde han nu sætte
Kristendom, i St f. den religiøse Egoisme i
den middelalderlige Mystik vilde han sætte en
kristelig Socialisme. Som et Sidestykke til
Thomas a Kempis’ »Kristi Efterfølgelse« udgav han
1845 Les Évangiles. 1830 vilde han gøre
Liberalismen katolsk, 1848 vilde han gøre
Socialismen kristelig. Han var Medlem af
Nationalforsamlingen 1848 og hørte til den radikale Fløj.
Med Sorg saa han Februarrevolutionens Forløb
og dens Frugt, det andet Kejserdømme. Paa
sine gl. Dage overs. han Dante’s guddommelige
Komedie. L. blev begravet paa Père-Lachaise,
som han selv havde ønsket, uden kirkelige
Ceremonier, mellem de Fattige og som de
Fattige, uden saa meget som en Sten paa Graven.
Hans Bog De l’art et du beau (Paris 1840) anses
for et af de mærkeligste æstetiske Værker i
Frankrig i 19. Aarh. De fleste af hans Venner
fra La Chesnaie holdt paa ham ogsaa i hans
anden Periode, og ny af en anden Art kom til,
saasom Sainte-Beuve, George Sand, Béranger,
Liszt. (Litt.: Ch. Boutard, L. [I—II,
1905—08]; Fr. Nielsen, »Pavedømmet i 19. Aarh.«,
II [1898]).
L. M.
lamentabile, lamentóso (ital., af laménto,
»Klage«), mus. Foredragsbetegnelse: klagende.
Lamentationer (lat.: »Veklager«) kaldes de
3 Afsnit af Jeremias, Klagesange, som
afsynges i den reformerte Kirke de 3 sidste Dage i
den stille Uge. Palestrina har sat Musik til
dem.
L. M.
lamentere (lat.), klage, jamre.
lamentoso, se lamentabile.
Lameth [la’mæt], 1) Alexandre
Théodore Victor, Comte de, fr. Politiker, f. 20.
Oktbr 1760, d. 18. Marts 1829. Han deltog i den
nordamerikanske Frihedskrig og valgtes 1789
til Nationalforsamlingen. Han var en ganske
betydelig Taler og fik en Del Indflydelse, som
han anvendte til Fordel for det mest
yderliggaaende Venstre; navnlig rettede han baade i
og uden for Forsamlingen voldsomme Angreb
paa Mirabeau, der syntes ham alt for
maadeholden. Efterhaanden som Begivenhederne
udviklede sig, blev han imidlertid selv mere
moderat, og efter 10. Aug. 1792 gik han ligesom
Lafayette i Landflygtighed. Østerrigerne
arresterede ham som Revolutionsmand, og først
1795 blev han fri ved en Udveksling af Fanger.
Under Konsulatet vendte han tilbage til
Frankrig, hvor han blev Præfekt under Napoleon.
Efter Restaurationen sluttede han sig til
Bourbon’erne uden dog at billige Regeringens
konservative Politik. Som Deputeret 1820—24 og
fra 1827 til sin Død var han en af Førerne for
den liberale Opposition i Deputeretkamret. I
sine sidste Leveaar udgav han sin Histoire de
l’Assemblée constituante (2 Bd, Paris 1828—29).
2) Charles Malo François, Comte de,
fr. Politiker, foreg.’s Broder, f. 5. Oktbr 1757,
d. 28. Decbr 1832. Ligesom Broderen deltog han
i den nordamerikanske Frihedskrig og blev
1789 Medlem af Nationalforsamlingen, hvor
ogsaa han sluttede sig til Venstre, men uden at
spille nogen større Rolle. Opstanden 10. Aug.
1792 var han imod, og han arresteredes efter
den, men frigaves kort efter, hvorpaa han
emigrerede og tog Ophold i Hamburg. Under
Konsulatet kom han tilbage, og 1814 stillede han
sig paa Bourbon’ernes Side; han bevarede dog
sine liberale Anskuelser nogenlunde, og efter
Broderens Død 1829 valgtes han i samme Kreds
til Deputeret.
3) Théodore, Comte de, fr. Politiker, f.
24. Juni 1756, d. 19. Oktbr 1854, foreg.’s
Broder. Han deltog sammen med sine to yngre
Brødre i den nordamerikanske Frihedskrig, og
1791 blev han Medlem af den lovgivende
Forsamling. Han sluttede sig her til højre Fløj,
og da Begivenhederne blev for revolutionære,
emigrerede han under Konsulatet vendte han
hjem, og siden deltog han saa godt som ikke i
Politik.
P. M.
Lamétta, fin, flad og tynd Metaltraad, 0,2
mm bred, 0,007 mm tyk, hvoraf 1 km kun vejer
44 g. Materialet er det samme, som anvendes
til Lyonertraad (se leoniske Varer),
Kobber, blankpoleret, men ogsaa, og det ofte,
forgyldt ell. forsølvet ell. cementeret ɔ: udsat for
Zinkdampe, forvandlet til Messing paa
Overfladen. Sidste Trækning for L. foregaar gennem
et Hul i en Diamant, derpaa valses den mellem
to Staalvalser med Højglans og faar herved
foruden flad Form tillige Glans. L. anvendtes
tidligere til Guld- og Sølvbrokade i Kina, nu
navnlig til Pynt for Juletræer; den er da ofte
farvet ved at være trukket gennem et Lakblad
og en lang Tørreovn. Kruset L. fremstilles ved
riflede Valser. Til at strø paa brogede Billeder
skæres L. i smaa kvadratiske Plader paa en
Art Hakkelsemaskine.
(F. W.). D. H. B.
Lamettrie [lamæ’tri], Julien Offroy
de, fr. Filosof, f. 1709 i St Malo, d. 1751 i Berlin,
undervistes først af Jansenisterne i Paris,
studerede siden Medicin, navnlig i Leyden under
den berømte holl. Læge Boerhave, af hvis Skr
han oversatte fl. til Fransk for at modvirke det
herskende Charlatanen, og løfte den fr.
Lægestands daværende lave Standpunkt. Som
Militærlæge gjorde L. en Række Erfaringer, som
i Forbindelse med en Febersygdom, han selv
gennemgik, førte ham ind paa Studiet af
Sjælelivet, men de Arbejder, der blev Frugten heraf,
saavel som hans Kritik af de toneangivende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
