Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lammegrib - Lammehave - Lammelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Føde ynder L. særlig Knogler, af hvilke den
formaar at sluge overordentlig store Stykker; i
dens Mave er fundet Skinneben og Fod af
Gemse og Ged, Okseribben indtil 25 cm lange,
5 cm brede; er Knoglerne for store, knuser
den dem ved gentagne Gange fra stor Højde
at lade dem falde mod Klippen. Den gennem
en Aarrække benyttede Rede bygges paa et
vanskeligt tilgængeligt Sted, ofte nær
Alpegræsgangene, altid saaledes, at fremragende
Klippestykker dækker for Solstraalerne, og altid i
Nærheden af en Elv, hvori Fuglene flittig
bader sig. Underlaget bestaar af store Grene,
hvorover der findes et Lag Kviste, medens
Redeskaalen. er foret med finere Stoffer, som
Ko- og Hestehaar. Allerede i Febr indeholder
den 1 ell. 2 rundagtige, kornede Æg af lys
rustbrun Farve, undertiden med svagt blaalige
Pletter, 77—90 mm lange, 60—70 mm brede.
Begge Forældrene ruger; selv om der er to
Æg, kommer der som Regel kun een Unge, der
længe efter Udflyvningen følger de gl. Nærmer
man sig Reden med Æg ell. Unger, angriber de
gl. ikke, men kredser i lang Afstand derfra.
— Det synes uden for al Tvivl, at L. i Schweiz
har anrettet betydelig Skade paa de tamme
Husdyr og paa Gemserne, medens den i andre
Egne, f. Eks. Spanien, regnes for en uskadelig,
væsentlig af Aadsler levende Fugl. Unge Fugle
er ofte holdte i Fangenskab, hvor de let
tæmmes, kender deres Herre og viser ham
Hengivenhed. Stemmen er oftest en svag Piben,
men Fuglen formaar ogsaa at udstøde kraftige
Skrig.
L. er en anselig Fugl af indtil 8 1/2 kg’s Vægt,
indtil 120 cm lang med en Vingelængde af 85
cm, Hale 51 cm. Hunnen er en Del større end
Hannen. Det fra Side til Side sammentrykte
ret høje og lange Næb er i Spidsen stærkt
krummet, graabrunt af Farve. Fødderne er
forholdsvis smaa og svage, Løbet fuldstændig
fjerklædt. Regnbuehinden er lysegul; uden om
den findes, hvad der er enestaaende hos Fugle,
en udækket, 4 mm bred, orangefarvet Ring af
Senehinden. Farven er ovenpaa sort med hvide
Skaftstreger paa Dækfjerene, navnlig paa
Vingedækfjerene; Styrefjerene er brune. Hovedet
er hvidt, de stærkt forlængede lancetformede
Fjer i Nakken og bag paa Halsen rødlige.
Sorte, børstelignende Fjer dækker Næseborene,
fortsætter sig over Øjet op paa Issen, hvor de
støder sammen med dem fra modsat Side.
Mellem Underkæbens Grene findes en Dusk af lgn.
indtil 40 mm lange Børster. Undersiden er
gullig ell. fuldstændig rustrød, en Farve, som
mange mener skyldes Jernilte, der ved Fuglens
hyppige Baden i okkerholdigt Vand sætter sig
fast paa Fjerene. Hos den unge Fugl er
Hovedet og Halsen sort, og først efter fl. Aars
Forløb antages den voksne Fugls Dragt. De
øvrige Former, af hvilke en findes paa
Sardinien, en i Sydafrika, ligner den europ. L.,
adskiller sig væsentligst fra den i Størrelse
og ved Kindernes Farve. (Litt.:
Girtanner i »Verhandl. St. Gall. naturw. Gesellsch.«
[1869—70]; i »Orn. Monatsschrift« [Gera 1899];
Fatio og Studer, Cat. distrib. Ois. de la
Suisse [Genève 1892]).
O. H.
Lammehave er et ofte forekommende Navn
paa Skove ell. Skovparter, som ligger nær ved
Hovedgaarden; det hidrører fra, at Faarene
blev lukket ind i L. paa den Tid, da de havde
Lam.
C. V. P.
Lammelse, Lamhed, af en Muskel er
Ophævelse ell. Nedsættelse af Individets Evne til at
kunne sammentrække denne Muskel og
derigennem udføre en Bevægelse. En fuldstændig
Ophævelse af denne Evne kaldes en Paralyse,
en Nedsættelse af den kaldes en Parese.
I nogle Tilfælde skyldes L. en Lidelse af
Musklen selv. Dette er saaledes Tilfældet med
Følgetilstande efter Muskelbetændelser, eller
ved det fremadskridende Muskelsvind,
dystrophia musculorum progressiva. I de fleste
Tilfælde skyldes L. Lidelser af Nervebanerne til
Musklerne, Lidelser, som kan være Følgen af
voldelige Læsioner af disse. Tryk af Svulster
ell. Bylder, Blødninger, Ernæringsforstyrrelser,
Betændelsestilstande, Forgiftninger ell.
Nervesvind af anden Aarsag. Nervebanerne fra
Hjernen til Musklerne forløber i to Afsnit, og L.
faar en forsk. Karakter, efter som det øverste
ell. nederste Afsnit er angrebet. Angribes det
nederste Afsnit som forløber fra Rygmarvens
Forhorn gennem Nerven til Musklen, kommer
der en saakaldt slap L., hvor der til selve L.
slutter sig Slaphed af Musklen og efterhaanden
Svind af denne. Dette er saaledes Tilfældet ved
Børnelammelse og visse andre
Rygmarvslidelser, hvor Rygmarvens Forhorn er angrebne,
endvidere ved Lidelser af selve Nerverne i
deres Forløb fra Rygmarven til Musklen, saaledes
ved alle Nervebetændelser, f. Eks. som Følge
af Difteri, Sukkersyge, Alkoholisme og
Forgiftninger med Bly ell. Arsenik.
Skyldes L. en Lidelse af Nervebanernes
øverste Afsnit, faar den sædvanlig en anden
Karakter (spastisk L.), idet Kraftnedsættelsen gerne
er forholdsvis mindre, men der til denne slutter
sig en forøget Spænding og Stivhed af
Musklerne, som yderligere vanskeliggør
Bevægelserne. Derimod kommer der sædvanlig intet
Muskelsvind ved spastisk L. Den spastiske L.
optræder som Følge af Hjernesygdomme af den
forskelligste Art: Betændelser, Blødninger og
Svulster i Hjernen, ogsaa ved mange
Rygmarvssygdomme, Betændelser og Kvæstelser af
Rygmarven. Baade de slappe og de spastiske L.
kan i Tidens Løb medføre, at visse
Muskelgrupper trækker sig sammen, saa at Armen ell.
Benet bliver stift i en bestemt Stilling; dette
kaldes, at der udvikler sig en Kontraktur. L.
optræder sjældent i en enkelt Muskel,
sædvanligt i fl. og da ofte med bestemte Fordelinger.
Saaledes er L. oftest dobbeltsidige (Paraplegi)
ved Rygmarvssygdomme, halvsidige (Hemiplegi)
ved Hjernelidelser. Ved disse sidste sidder L.
paa den modsatte Side af den, paa hvilken
Hjernelidelsen sidder. Ved mere begrænsede
Hjerne- ell. Nervelidelser kommer der L. af en
enkelt Arm ell. Ben (Monoplegi).
Ved Hysteri optræder undertiden L., som har
deres særegne Karakter ved, at det ikke er
selve Musklerne, der er lammede, men det er
Patientens Forestilling om, hvorledes han skal
bruge sine Muskler, som er svundet bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
