Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lammelse - Lammermoor - Lammers, Gustav Adolf - Lammers, Thorvald Amund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hysteriske L. kan derfor undertiden helbredes
øjeblikkeligt (»Mirakelkure«) ved, at Forestillingen
om Musklernes Brug pludseligt dukker op igen.
Over for de fleste L. maa Behandlingen dels
tage Henblik paa den til Grund liggende
Sygdom, dels maa Musklerne behandles lokalt.
Dette sker fortrinsvis ved Massage, som gaar
ud paa at forbedre Cirkulationen i Musklerne,
at udrette Kontrakturer og opøve Kraften. Ved
slappe L. synes ogsaa elektrisk Behandling
undertiden at kunne hjælpe. Endelig har
Stryknin tilsyneladende bedrende Indflydelse paa
nogle L. Helbredeligheden af L. er yderst
forskellig i de forsk. Tilfælde. Man regner, at
lammede Muskler endnu 1—1 1/2 Aar efter L.’s
Opstaaen har Chance for Helbredelse ell. Bedring.
Efter den Tid er der ved Bandager ell.
Seneoverflytninger Mulighed for at give Erstatning
for de lammede Muskler. Betegnelsen L.
anvendes undertiden, men sjældnere, ikke som
Betegnelse for L. af de enkelte Muskler, men
om selve Sygdommen, ved hvilken L. af
Musklerne optræder som Symptom.
K. H. K.
Lammermoor [’£äməmu.ə], Lammermuir
Hills, Højdedrag i det sydøstlige Skotland,
danner delvis Grænsen mellem Haddington- og
Berwickshire og naar i Lammer Law (Sayrs
Law) 528 m. Her udspringer Tyne.
N. H. J.
Lammers, Gustav Adolf, norsk
Vækkelsesprædikant, f. i Kbhvn 26. Maj 1802, d. i
Skien 2. Maj 1878. 6 Aar gl fulgte han sin
Fader, en dygtig Artilleriofficer, ved
Forflyttelsen til Norge. Ved 25 Aars Alderen var han
Præst og blev et Par Gange valgt ind paa
Stortinget. 1848 blev han Sognepræst til Skien.
Hans strengt religiøse Sind havde længe
krympet sig ved Statskirkens Slaphed i
Haandhævelse af Kirketugt; under en Rekreationsrejse
gennem Europas Kulturlande kom han til
Klarhed over, at den gængse Skik at meddele
Absolution før Nadveren uden forudgaaende
personligt Skriftemaal var »noget af det
forfærdeligste, der fandt Sted iblandt os«, samt at den
obligatoriske Barnedaab var »et fordærveligt
Misbrug af Daabens Sakramente«. Efter
forgæves at have forsøgt ved et Præstemøde at
overbevise sine Kaldsbrødre, samt ved officiel
Henvendelse til Myndighederne at faa Adgang
til at uddele Nadveren uden Absolution, valgte
den alvorlige Mand at tage Afsked fra sit
Embede og udtræde af Statskirken (Sommeren
1856). Da han saa med 40 Ligesindede stiftede
en »fri apostolisk-kristelig Menighed«, inddrog
man hans Pension. Hans mægtige Personlighed
og betagende Forkyndelse gjorde ham snart til
Centralfiguren i den Vækkelse, der gik som et
Aandens Sus over Landet. Frimenigheder
dannede sig helt op til Finmarken, og L. deltog,
dels ved Rejser, dels ved sit Maanedsblad, i
Ledelsen af deres Læresystems Udvikling.
Imidlertid fik de sværmerske Tilbøjeligheder
efterhaanden saa stærkt Overtag indeni for hans
Discipelskare, at han selv fandt Udviklingen
betænkelig. I en »aaben Bekendelse« (Novbr 1860)
erkendte han sig overbevist om at have faret
vild i Opfattelsen af Barnedaaben, nedlagde sin
Stilling som Frimenighedens Forstander og lod
sig atter optage i Statskirken, dog uden atter
at indtræde i noget Præsteembede. Efter nu
at være erkendt for pensionsberettiget tilbragte
han sin meste Tid paa Rejser i Tyskland,
Italien og Danmark, særlig optaget af Studium af
kirkelig Kunst. Allerede før sin Entledigelse
havde han syslet med at tegne og bygge
Landskirker; nu tog, han denne Syssel op igen og
viede sig desuden paa sine gl. Dage til Maling
af Altertavler. L.’s Virksomhed som
Vækkelsesprædikant har sat dybe Mærker i norsk
Kirkeliv. Hans betydelige Personlighed er skildret i
Romanen »Et Stormvejr« af Margrethe (Fru
Bolette Gjør). (Litt.: »Norsk Forf.-Leks.«, III,
412 ff.).
(C. Br.). Abs. T.
Lammers, Thorvald Amund, norsk
Barytonsanger, f. 15. Jan. 1841 paa Modum, d.
8. Febr 1922. I 9 Aars Alderen kom L. til
Kongsberg, og her lærte han lidt Violin af
Stedets Organist samt af Moderen lidt
Klaverspil. Imidlertid blev han Student 1858, cand.
jur. 1865, hvorefter han nogen Tid praktiserede
som Jurist. Under et kortere Ophold i Kria
begyndte han at tage Sangundervisning,
hvorefter Beslutningen om at blive Sanger lidt efter
lidt modnedes hos ham, saa han endelig
Sommeren 1870 drog til Sthlm for at studere under
Fritz Arlberg. Efter dennes Raad begav han
sig 1871 til Milano og studerede her først under
Corsi og senere under Lamperti indtil 1874.
Under sit Ophold i Italien optraadte han i
Modena o. fl. a. Byer i Operaerne »Norma«,
»Lucretia«, »Trovatore« o. fl. a. Sommeren 1874
vendte han tilbage til Kria, hvor han med stort
Held gav en Koncert. Samme Efteraar
engageredes han til Operaen ved Kria Teater under
Ludv. Josephson’s Ledelse og optraadte her,
indtil Teatret Vinteren 1877 delvis brændte, som
Leporello i »Don Juan«, Figaro i »Figaros
Bryllup« og »Barberen«, Marcel i »Hugenotterne«,
Mephisto i »Faust« o. fl. a. Partier. Efteraaret
1877 gæstede han ved Sthlm’s Opera, drog saa
Foraaret 1878 til London, hvor han med Succes
gav fl. Koncerter, og kom saa om Efteraaret
s. A. til Leipzig, hvor han forblev til Foraaret
1879. Opholdet her fik afgørende Bet. for ham
som Kunstner, idet han indgaaende lagde sig
efter Studiet af Romancen, en Genre, hvori
han har opnaaet sine smukkeste Triumfer som
Kunstner, og hvis betydelige Udvikling i Norge
for en ikke ringe Del tør skyldes hans fine
og gennemarbejdede Behandling af denne
Kunstgren. Over Kbhvn, hvor han, assisteret
af Edvard Grieg og Edmund Neupert, gav en
Koncert, drog han saa hjem til Kria, hvor han
siden med en Afbrydelse 1884—85, da han med
Statsstipendium besøgte Berlin, virkede som
Sanglærer, Dirigent og Koncertgiver. 1879
stiftede han »Korforeningen« (som under Navnet
»Cæciliaforeningen« fremdeles eksisterer), med
det Formaal at opføre større kirkelige Værker,
og 1880—84 var han tillige Dirigent i Kria
»Haandværkersangforening«. 1877 gav han
Koncerter i Kbhvn o. fl. danske Byer, optraadte 1888
ved den første nordiske Musikfest i Kbhvn og
1889 ved to Koncerter, som de norske Sangere
gav i Trocadéro under Paris-Udstillingen. I
Norge har han gentagne Gange koncerteret i
saa godt som alle Byer. For Musiklivet i Kria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
