Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lammers, Thorvald Amund - Lammeskind - Lamna cornubica - Lamnidæ - Lamnungia - Lamond, Frederick - Lamone - Lamont, Johann von - Lamoral - La Morgue - Lamoricière, Christoph Léon Louis Juchault
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har L. haft stor Bet. Som allerede nævnt har
han ved sine talrige Romancekoncerter meget
bidraget til denne Kunstarts Opsving, ligesom
han saavel ved Opførelse i Musikforeningen
som i Koncertlivet i det hele taget har været
en utrættelig Deltager. Særlig Fortjeneste har
han indlagt sig ved i en Aarrække at have
fremført store kirkelige Værker som
»Juleoratoriet«, »Johannespassionen« og »Magnificat« af
Bach, »Messias«, »Judas Maccabæus« og »Josva«
af Händel, »Requiem« af Mozart og Cherubini,
Beethoven’s »C-dur messe« samt »Paulus« og
»Elias« af Mendelssohn. I de senere Aar har
han hyppig foredraget norske Folkeviser og
derved øget Interessen for disse sjældne
musikalske Skatte. 1910 tog han Afsked som
»Cæciliaforeningen«’s Dirigent og optraadte sidste
Gang som Sanger under den »Norske
Musikfest 1914«. L. har foruden en Række Sange med
Klaver skrevet fl. Kor, saavel for blandet Kor
som Mandskor, samt for Kor, Soli og Orkester:
»Paa Akershus« af H. Ibsen, »Hymne« af Henr.
Wergeland og »Fred«, Oratorium af Bj.
Bjørnson. Musikhistoriske Arbejder: »Store Musikere«,
Biografier af Bach, Händel, Gluck, Haydn,
Mozart, Beethoven, Schubert, Schumann, samt
Biografier af Johan Selmer, Halfdan Kjerulf og
Rich. Nordraak. — Hans Hustru Mally L., f.
Sars, f. 22. Juni 1850, har udført
Sopranpartierne i samtlige ovf. nævnte Oratorier, samt
har hyppig deltaget ogsaa i Koncertlivet for
øvrigt og udfoldet en stor Virksomhed som
Sanglærerinde.
Lammeskind gaar i Handelen dels med
paasiddende Uld, dels uden denne og bruges
derefter henh. som Pelsværk ell. til Læder,
navnlig til Handskeskind. Til Pelsværk
benyttes som Regel ikke de Racer, der har en særlig
fin Uld, men navnlig saadanne, hvis Uld har
Tilbøjelighed til at danne Lokker. Det er især
Merinofaaret, det bredhalede
Faar.(»Astrachan-Skind«), det langhalede Faar og Landfaaret,
som afgiver Skind til dette Brug. De fineste L.
faas fra Persien, derefter følger Astrachan,
Krim og Ukraine; de sorte er sædvanlig de
kostbareste, hvorfor andre L. sædvanlig farves
sorte. Bavanker er de, særlig i Rusland,
højt skattede L. af nyfødte ell. ufødte Lam,
der har en meget fin, glinsende Uld.
Simplere L. anvendes, ufarvede ell. farvede i forsk.
Farver, til Fodtæpper.
K. M.
Lamna cornubica (Sildehaj), se Hajer,
S. 665.
Lamnidæ, se Hajer, S. 665.
Lamnungia. Naar Fjeldgrævlingerne (Hyrax)
opfattes som en egen Gruppe af Hovdyrene,
kaldes denne Hyracoidea ell. L. Se i øwigt
Fjeldgrævling.
(M. Ml.). R. Hg.
Lamond [’£åmənd(?) el. £ə’måŋ], Frederick,
skotsk Musiker, f. 28. Jan. 1868 i Glasgow, Elev
bl. a. af Liszt og Bülow, har erhvervet sig et
anset Navn som fremragende Klaverspiller
(særlig Beethoven’s Værker), medens hans
Kompositioner, der omfatter Klaverstykker, en
Trio og en Symfoni, ikke har vundet synderlig
Udbredelse. L. har levet i Tyskland og fra 1917
i Haag.
W. B.
Lamone, Kystflod i Italien, udspringer i de
etruskiske Apenniner, berører Faenza, hvor den
ved en Kanal staar i Forbindelse med
Po-Deltaet, og udmunder efter et 95 km langt Løb
NNØ. f. Ravenna i Adriaterhavet.
C. A.
Lamont [la’måŋ], Johann von, tysk
Astronom og Magnetiker, f. 13. Decbr 1805 i Braemar
(Skotland), d. 6. Aug. 1879 i München, blev 1817
sat i den skotske Klosterskole i Regensburg og
kom 1827 til München, hvor han 1828 blev
Assistent og 1835 »Konservator« for Observatoriet
smst., fra 1852 tillige Prof. i Astronomi ved
Univ. L. beskæftigede sig i den første Tid med
Observationer af Vandrestjernerne,
Taagepletter og Stjernehobe; 1840—72 var han mest
optaget af sine Zoneobservationer af teleskopiske
Stjerner med fra + 27° til ÷ 33° Deklination.
Hovedkatalogen foreligger i »Erstes Münchener
Sternverzeichniss enthaltend 33082 Sterne«
(München 1890, »Münchener neue Annalen« I).
Men ved Siden af sin astronomiske Gerning
har L. udfoldet en intens Virksomhed i
jordmagnetiske Studier; han har konstrueret ny
Apparater, opfundet ny Observationsmetoder
og i det hele efter Gauss’ Død hævet
Observatoriet i München til, saa længe han levede, at
være Hovedsædet for jordmagnetisk Forskning.
Talrige er L.’s Publikationer paa det
jordmagnetiske Omraade, publicerede dels i
Observatoriets Annaler, dels i Videnskabsselskabets Skr.
Sine teoretiske Undersøgelser har L. samlet i
»Handbuch des Erdmagnetismus« (Berlin 1849),
der fremdeles hævder sin Plads som den i visse
Retninger mest udtømmende Haandbog i Faget.
En mere populær Fremstilling har L. givet i
»Astronomie und Erdmagnetismus« (Stuttgart
1851).
J. Fr. S.
Lamoral [lamå’ral], se Egmont.
La Morgue [la-’mårg], se Morgue.
Lamoricière [lamåri’siæ.r], Christoph
Léon Louis Juchault, fr. General, f.
1806, d. 1865. Han blev 1828 Løjtnant i
Ingeniørkorpset og tjente derefter hovedsagelig
i Algier, hvor han p. Gr. a. sit udmærkede
Forhold avancerede hurtigt; han er særlig
kendt fra den Ekspedition, han organiserede
som Generalløjtnant, og som førte til
Abd-el-Kader’s Tilfangetagelse (1847). 1848 vendte han
tilbage til Frankrig, blev straks
Militærguvernør i Paris og søgte under
Fébruarrevolutionen efter Ludvig Filip’s Tronfrasigelse at
redde Regeringen for Hertuginden af Orléans.
Under Gadekampen fik han sin Hest skudt under
sig og saaredes selv. Efter Republikkens
Proklamation trak han sig tilbage, men stillede
sig ved Junioprøret paa Cavaignac’s Side og
bidrog i væsentlig Grad til at nedslaa
Modstanden. En kort Tid beklædte han Posten
som Krigsminister, men fratraadte denne Post,
da Louis Napoleon blev Præsident, og gik det
flg. Aar som overordentlig Gesandt til
Petrograd. Ved sin Tilbagekomst herfra valgtes han
til Vicepræsident for den lovgivende
Forsamling og bekæmpede Napoleon. Ved Statskuppet
2. Decbr 1851 arresteredes han og blev
forvist. 1860 overtog han Befalingen over de
pavelige Tropper: han var i Gang med at
organisere disse, da han nødtes til Kamp mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
